Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Pædagogik (Hiim og Hippes - Den didaktiske relationsmodel er et redskab…
Pædagogik
Hiim og Hippes -
Den didaktiske relationsmodel
er et redskab til analyse af et undervisningsforløb. Den didaktiske relationsmodel handler om relationerne mellem de seks elementer: læringsforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold, læreprocessen, vurdering/evaluering. Det er ikke muligt at påvirke et område af modellen, uden at det har effekt på de andre fem elementer.
Læringsforudsætninger
: Læringsforudsætningerne er nogle der ændres i takt med udviklingen af undervisningsforløbet. Med læringsforudsætninger skal der kigges nærmere på de lærendes interesser og kompetencer i forhold til undervisningsforløbet.
Rammefaktorer
: Når der tales om rammefaktorer er det elementer såsom love, regler, kulturelle aspekter, lokalmiljøet og organisatoriske midler (økonomi, ledelse, etc.). Rammefaktorerne kan enten være begrænsende eller gøre læring muligt.
Mål:
Målene, i forbindelse med den didaktiske relationsmodel, er med til at kunne fastlægge lærerens hensigt med undervisningen, hvilken retning undervisningsforløbet har, samt formålet med de lærendes læring.
Indhold:
Indholdet beskriver hvad undervisningen handler om, hvilken rolle de forskellige aspekter spiller og hvordan den er tilrettelagt. Indholdet af undervisningen er formet ud fra de mål der er fastslået. Der er to former for indhold i undervisningen, det skjulte/latente og det åbne/manifeste.
Læreprocessen
: Læreprocessen beskriver hvordan selve læringen skal foregå og hvem der tilrettelægger forløbet. Selve læringsforløbet kan være tilrettelagt enten af læreren eller af læreren og de lærende i fællesskab. Der er tre forskellige principper som kan bidrage til en succesfuld læringsproces; medbestemmelse (de lærende skal gennem samarbejde og aktiv deltagelse i undervisningen lære om demokratiske værdier), oplevelsesorientering (en oplevelsesorienteret undervisning giver de lærende mulighed for at drage deres egne erfaringer) og sammenhæng mellem teori og praksis (De lærendes egne erfaringer knyttes til teori som anvendes i undervisningen).
Vurdering / Evaluering:
Evalueringen foregår både af selve undervisningsprocessen og af de lærendes læring.
Information, vejledning, undervisning
Information
: envejsformidling. Ingen garanti for at modtageren har lært noget.
Vejledning:
at medvirke til at sætte udvikling i gang (ved den der skal vejledes). Det er individuelt og kontekstafhængigt. Man sætter udviklingsprocesser i gang - ikke nødvendigvist et bestemt mål. Som vejleder har man et ansvar om at sætte en proces i gang.
Undervisning
: tydeligt mål og tydeligt indhold. Man har et ansvar for, at den der bliver undervist får en større viden om noget bestemt. Man evaluerer om modtageren lærer målet.
Illeris
Den didaktiske trekant
. Definere læring som: "..enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring".
Samspil
: (integration - socialitet) lære sammen med andre i samme situation.
Indhold
: (Mestring - funktionalitet) indholdet i læringen handler om at give viden.
Drivkraft
: (psykisk balance - sensibilitet) handler bl.a. om at udvikle holdninger og anvende den indre motivation
Læringstyper
Kumulativ:
Finder sted, når der ikke findes noget udviklet kognitivt skema, som omgivelserne kan relatere til, og der derfor skal etableres et nyt skema.
Kumulativ læring kaldes også mekanisk læring, fordi det ofte er noget, man lærer udenad, som f.eks. en remse eller et telefonnummer
Assimilativ:
Tilføjende læring - tilpasning af omgivelserne - indtryk fra omgivelserne optages i de allerede udviklede psykiske strukturer/kognitive skemaer. Rolig og stabil fremadskridende udvikling - alm. skolelæring.
Akkomolativ:
Overskridende læring - tilpasning til omgivelserne - påvirkninger fra omgivelserne kan ikke indpasses i kognitive skemaer og disse skemaer må omstruktureres, således at det nye kan optages. "tumle” med en problemstilling og udvikler ny forståelse og løsninger. Hidtidige begrænsninger overskrides. Kræver ekstra indsats og psykisk energi
Transformativ:
Indebærer en ændring i selve organisationen af kognitive skemaer – en samtidig rekonstruktion af flere eller mange skemaer.
sker typisk i kriseperioder, hvor man må opgive tidligere etableret læring, for at komme videre, og sådan læring kan derfor være meget energikrævende.
Hvis det lykkes, vil man føle sig som et ”nyt menneske”.
Overdreven satsning på akkomodative processer kan føre til desorganisation og kaos.
Adaption
: når en person tilpasser sig den opnåede viden
Kognitive læringsprocesser (Jean Piaget)
Assimilative læreprocesser
= "Tilføjende læring". Den lærende har allerede viden om emnet og i selve læringen får ny, supplerende viden. Den læring kræver mindre grad af psykisk energi.
Akkommodativ læring
= "overskridende læring". Den lærende har en viden om emnet, men må gentænke situationen, når der opnås indsigt i at den eksisterende viden om emnet er forkert eller måske direkte skadelig. Den oprindelig viden skal aflæres og en ny, anderledes viden konstrueres. Denne læring stiller større krav til den psykiske energi.
Patientuddannelse
ifølge Sundhedsstyrelsen:
Patientuddannelse er en intervention blandt flere, der har til formål at styrke patienter/borgers egenomsorg, handlekompetence og autonomi og dermed forbedre deres helbredsstatus og livskvalitet og gøre dem i stand til på bedst mulig måde at leve med eks. kronisk sygdom.
Patientuddannelse skal også bibringe patienter/borgerne en forståelse for sygdommen og dens behandling og omfatter også indøvning af nødvendige færdigheder.
Patientuddannelse er en kontiunerlig proces og en integreret del af den øvrige behandling.
Patientuddannelse foregår normalt i et aktivt samspil mellem patient og sundhedsprofessionelle.
To typer patientuddannelse
Den sygdomsspecifikke
(medikocentrisk) - betoner selvmonitorering og selvmedicinering
Den generelle
(psykosociale) - går på tværs af diagnoser og har til hensigt at støtte patienter/borgerne i at håndtere ændrede livsvilkår (ex gennem styrkelse af self-efficacy)
Sygplejersken underviser i mange situationer
Ikke planlagte
: integrerede hændelser, hvor et behov for undervisning opstår i situationen
Planlagte
: undervisningsseancer, hvor et behov for information og undervisning forud er identificeret og vurderet
Formelle patientuddannelsesforløb
: som tilbydes mennesker med langvarige eller kroniske sygdomsforløb fx ifm. hjerte/karsygdomme, KOL, Kroniske smerter og diabetes
Didaktik
Kitche:
PEEK-model
(4 kategorier) er til for at man inden en undervisningssituation kan gøre sig tanker om patientens læringsbehov og læringsforudsætninger, der alt sammen kan påvirke patienten/borgerens parathed til læring. Forudsætningerne skal anvendes som ressourcer i samarbejdet.
Fysiske faktorer
: Mobilitet og psykemotoriske evner/koordineringsevner, syn, hørelse, træthed/energiniveau, diagnose/sygdomsbillede, smerter, kvalme, køn.
Psykiske faktorer
: ængstelse, koncentrationsevne, døsighed, forvirret, motivation, ansvarlighedsfølelse, hvor meget fylder sygdom for pt' verden lige nu, fokus nu-og-her eller på fremtiden, humør, udviklingstrin, køn.
Erfaring
(med læring): Positiv eller negativ tidligere læringserfaringer, kultur og sprog, evne til at definere realistisk målsætning, erfaring med mestrings-strategier, indre eller ydre styring - kommer "lysten" til læring indefra eller udefra?
Læringskapacitet
(vidensniveau):
Den motiverende samtale
Ånden i den motiverende samtale, 4 pricipper:
Modstå ordnerefleksen
og derved lade ansvaret for handling blive hos borgeren.
Udforske
borgerens motivation for forandring og borgerens opfattelse af den aktuelle situation.
Lytte
med empati, reflektere over og sikre at man har forstået borgeren og de svar, borgeren finder
Styrke
handlekraften, så borgeren selv kan gøre en forskel i forhold til eget liv. Fokus rettes mod borgerens egne ideer, erfaringer og ressourcer.
Banduras
Self efficacy:
"Den proces der sætter mennesker i stand til at handle på den måde, som er påkrævet for at håndtere en bestemt situation" (Bandura 1997
)
Tro på egen formåen/evner
Begrebet knytter sig til selvværd, selvvurdering, tillid til egne evner, selvkontrol, mestring og evnen til at tage hånd om sig selv.
Troen på at kunne forandre, fordi det lykkedes tidligere - eller fordi det ikke har lykkedes tidligere
Teach back
Empowerment
Er både et menneskesyn, strategi og en metode der sigter mod at give mennesker magten over deres eget liv
Empowerment er ikke lig patientinddragelse(patientinvolvering, men patientinddragelse er en nødvendighed for at opnå empowerment.
Empowerment er i forbindelse med sundhedsfremme.
Den lærende
:
Kan kun tage ansvar for sin egen situation, hvis han/hun har en erkendelse af, hvilke handlemuligheder der er tilstede i situationen
Kan kun ændre sin egen situation ud fra det billede han/hun har af den
Empowered
:
Tager selv ansvar og får større indflydelse på sit liv
Bliver mere uafhængig af sundhedsprofessionelle
Opnår kontrol, ansvar og styring. Udvikler/fastholder ejerskab og handlekraft
Sygeplejerksens opgave:
Empowerment: Man giver nogle magt til at tage ansvar for eget liv. Man afgiver magten til den lærende. Vi skal støtte og ikke overtage, således at de bliver uafhængige.
Være sparringspartner for borgeren
Samtidigt bibeholde sin professionalitet og ekspertise i samhandlen med PT/BORGER