Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Sygepleje (Kari Martinsen, "vi er ikke kun os selv, vi er altid i en…
Sygepleje
Kari Martinsen, "vi er ikke kun os selv, vi er altid i en relation til en anden"
Det faglige skøn
Erfaringer, intuition (mavefornemmelse) og faglige teoretisk viden
Omsorgensfilosofi
Omsorgens udartninger: Paternalistisk omsorg: Sygeplejersken bestemmer alt, "Jeg alene ved, hvad der er bedst", Man kan komme til at gøre "overgreb" på ptSvag Paternalisme: Det man gerne vil opnå. En mellem ting mellem at være for styrende og sentimental.
- Sygpl. ønske og opgave er at gå ind i relationer for at gavne den enkelte patient mest muligt
- Hun skal handle ud fra sin faglige kunnen (skøn), som pt ikke har, til at træffe valg, som er for pt bedste, samtidig med at man inddrager og indtænker pt autonomi.
Sentimental Omsorg: For meget identificering => Uprofessionel. Egne følelser er i spil og ikke patientens. Det private, det personlige og det professionelle --> Skal adskilles. Man skal ikke være privat.
Det handler om tillid Man må have tillid til hinanden for at kunne yde omsorg. Sygpl. skal kunne vise sårbarhed, sensitivitet og oprigtighed i relationen. Det er nødvendigt for at blive den andens tillid værdig... Og det kan man ikke med paternalisme og sentimentalisme!
"Den enkelte har aldrig med et andet mennesket at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd" (Løgstrup)
-
Pårørendeinddragelse
Pårørendeinddragelse omfatter indsatser som information, vejledning, undervisning og aktiv involvering i behandlings- og rehabiliteringsforløbet. Målet er, at den pårørende bliver klædt på til at varetage sin funktion som pårørende.
-
Sundhedsloven: ingen generelle krav om inddragelse af pårørende, men der er en række anbeflinger om at inddrage dem. I Sverige og Norge skal pårørende inddrages.
-
Stress
Stress er en tilstand, der opstår, når man udsættes for en belastning som man ikke evner eller har ressourcer til at klare
- Stress er de fysiologiske følger, som en almen fysisk eller psykisk belastning vil fremkalde, fordi kroppen alt for længe holdes i alarmberedskab (Cullberg)
Faktorer som påvirker oplevelsen af stress:
- Voldsomme begivenheder generelt
- Krav: Gælder både for store og få små
- ndflydelse og kontrol: Her oplever forældrene fx stress, hvis de ikke bliver inddraget i plejen
- Forudsigelighed
- Meningsfuldhed:
- Mulighed for forandring af de belastende forhold & Social støtte
Alarm faser 1. Alarm fase
- Kroppen forbereder sig på kamp eller flugt = at udholde ualmindelig situation. Tilpasning er ikke optimal.
2. Modstands eller tilpasningsfasen
- Optimal tilpasning
- Stor modstandskraft over for den stressudløsende stimuli
3. Udmattelsesfasen
- Energien er opbrugt
- Chok og organ beskadigelse og døden kan indtræde
- Kun søvn og hvile kan genoprette modstandskraften
I dag taler vi om to faser:
- Kamp/flugt reaktion (Alarm fase) og tilpasnings tilbagetrækningsreaktion (tilpasnings og modstandsfase)
Akut stress
- Kroppen reafere på kortvarig belastende situation (fx eksame)
Langvarrig stress
- Længerevarende belastende situation
Kronisk stress
- Kronisk belastning (arbejdsrelateret, arbejdsbelastning)
Klinisk lederskab
Klinisk beslutningstagen
Modeller:
- Pædagogisk reflektionsmodel/Klinisk beslutningstagen
- Gillespie - hus
- Kompleksitetsmodellen
- Fundamentals of care
- Sygeplejeprocessen
- Klinisk lederskab - blomst
Sygpl. præciserer hvad pt primære sygeplejefaglige problemer er på baggrund af sin analyse. Når det er afklaret kan hun træffe beslutninger om, hvilke interventioner der skal udføres og hvorfor
"At kunne tage et fagligt standpunkt og iværksætte velbegrundende handlinger på baggrund heraf" (klinik s. 111)
Pædagogisk reflektionsmodel:
- Pt perspektiv
- Oberservartion og undersøgelselse
- Viden om sygdom, forekomst, risiko og interventioner og kliniske metoder
- Viden om oplevelse af at være syg, forskningsbegreber, modeller og metoder.
Marit Kirkevold
"Kvalifikasjoner til å ivareta selvstendige kliniske lederoppgaver i forhold til helsevurdering, diagnostisering, behandling og oppfølging av pasienter og lede andre i deres klinsike arbeid"
- Grundlæggende lederskab: Der hvor vi starter. Lederskab ift. til patienten - jeg leder sygeplejen for patienten. **
- Avanceret lederskab:Overordnet. Organisation og samfundsniveau (tværprof, kender ressourcer både egne og andres...) Organisere og prioritere egen og andres arbejde. Det handler om at have overblik.
Klinisk lederskab er den måde man udfører klinisk beslutningstagen. At lede sygepleje omfatter kompetencer indenfor kommunikation, koordinering, samarbejde og vurdering. Man skal kunne tage ansvar og have et overordnet overblik for at møde patientens behov bedst muligt.Man skal:
- have en ledende og koordinerende rolle
- Arbejde tværsektorielt + tværprofessionelt
- Have overblik over det samlede patientforløb
- Kunne uddelegere opgaver (og til de rigtige personer)
- Ansvar
- Kvalitet og udvikling
- Selvledelse
- Ressourcer
- Organisering
Mestring
Antonovsky "Vi skal ikke hive folk op ad floden, vi skal lære dem at svømme"
Alle mennesker bevæger sig på et kontinuum:
Godt helbred, sund/rask, velvære <--> Dårligt helbred, usund/syg, ikke velværeA's udgangspunkt:
Alle kommer ud for stressorer
- Stessorer: Livshændelser, kroniske stressorer og daglige fortrædeligheder
- Sygdom, Kriser, Konflikter og Spændeinger
- Generelle modstandsstressorer:
- Stressorer tåles og håndteres forskelligt
Salutogenetisk tilgang (Saluto = Sundhed; Genese = Årsag til)
OAS: Oplevelse af sammenhæng.
Nogle faktorer gør at mennesket mestre: Begribelighed, Håndterbarhed og Meningsfuldhed.
- Jo bedre et menneske har en følelse af at hans liv hænger sammen, jo bedre mulighed synes der at være for at kunne håndtere de kriser og ydre pres, som livet kan byde på.
Meningsfuldhed er ifølge A den vigtigste! Uden Meningsfuldhed er det svært at arbejde med begribelighed og håndterbarhed.
Begribelighed
- Stimuli fra ydre og indre miljø er strukturerede, kognitiv forståelige, sammenhængende og tydelige.
- Forståelighed og forudsigelighed
- Ikke kaotiske, sjældent tilfældigt eller uforklarligt
Den, der har en stærk oplevelse af begribelighed forventer, at de stimuli han kommer til at møde i fremtiden, er forudsigelige eller at det ihvertfald kan passes ind i en sammenhæng og forklares.
Håndterbarhed
- Tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at klare krav til stimuli (venner, familie, økonomi)
- Støtte og assistance
- Ikke offer for omstændighederne
Belastningsbalance: Har personen de nødvendige ressourcer til rådighed og er de tilstrækkelige for at klare de krav, han eller hun bliver stillet overfor. fx. Har familien til et kritisk syg barn et godt netværk, som kan søtte og hjælpe til hverdagen evt. aflastning af andre børn, lytte ...
Meningsfuldhed
- Krav opleves som udfordringer, der er værd at engagere sig i
- Livet er forståeligt rent følelsesmæssigt
- Beslutte mening i det meningsløse
- Værdigt at klare sig igennem
Deltalgelse: Det enkelte individ oplever sig som værende indvolveret som deltager i det processer, der former ens skæbne.
Lazarus.
Fokus på tanker, følelser og handlinger
- Mestringsbegrebet: Hvordan mennesker har forskellige ressourcer og måder at forholde sig på i den slags situationer
LAZARUS' MESTRINGSTEORI
- Stresssituationer og mestringsstrategier er afhængige af menneskets subjektive vurdering af situationen
- Inddeler menneskets vurdering af situationen i primær og sekundær
Primær: om det der sker opleves som personligt relevant
eller ej
Sekundær: hvad man tror, man kan gøre ved det (hvordan man forestiller sig, man kan mestre situationenHvis vi ikke mestrer en situation => Stress Lazarus teori: det afgørende er den subjektive vurdering af situationen og hvilke forhold der kunne have betydning for disse subjektive vurderingerIndividuelle forhold:
- Involvering/Engagement
- Jo mere involveret personen føler sig - jo mere sårbar overfor stress/trusler
- Tidligere erfaringer har stor betydning
Coping strategier: Når vi bliver udsat for stress kan vi reagere med enten emotioner eller problemfokuseret. Emotionsfokuseret mestring
Løser ikke problem, men kan gøre mennesket i stand til at leve med vilkår, som måske ikke lader sig ændrer
- Regulering af følelser. Ændre på betydning af situation og dermed sin mestring evne
- Nyvurdere sit liv eller situation
- Forsvarsmekanismerne er vigtige mestringmekanismer: afværge følelsesmæssig i nogle situationer, afledning, selvinstruktion, forskydning og fortræning.
Problemfokuseret mestring
- At søge information er vigtigt
- Personlig støtte
- Søge hjælp
- Ændre livsstil
- Når man direkte eller gennem handling forsøger at gøre noget ved et problem eller situation man oplever som belastende
Lidelse
Katie Eriksson
Lindrende sygepleje: Man skal være bevidst om egne fordomme. Man skal kunne sætte dem tilside ellers kan man overse behov og ønsker - magtmisbruge eller unødig lidelse.
"Lidelse er knyttet til mennesket" 3 former for lidelse:
Sygdomslidelse
- Fænomener relateret til sygdom og behandling fx smerte, kvalme, dyspnø
Plejelidelse:
- Krænkelse af patientens værdighed
- Magtudøvelse
Manglende pleje
Livslidelse
- Livets afslutning
- Brud i livet
- At give op
Sygeplejersken lindrer ved at:
- Give pt den pleje der er behov for
- Trøste
- Give håb
- Lytte
- Være tilstede
-
Krise
Cullberg: De 4 faser. Faserne skal ses som dynamiske.
Hvis kriser ikke bearbejdes, kan de dukke op igen senere. 1 Chokfase (Akut)
præget af uvirkelighedsfølelse. Brug for god almen omsorg - tillade afløb for regression2 Reaktionsfase (Akut)
- Varer op til 6 uger
- Virkeligheden begynder at ramme og følelserne bliver lukket ind. Verbalisering --> behovet for at snakke om følelser og oplevelser, er med til at den kriseramte erkender følelser. Hjælper containing funktion -> dvs. at tage imod og lytte. Angst, vrede, depression og selvmordstanker kan dukke op i denne fase. Natten er den værste tid på døgnet.
3 Bearbejdsningsfasen
- Halv til et helt år
- Ser fremmad, erkende og godtage det skete.
4 Nyorienteringsfasen
- Personen lærer at leve videre med "arret". Det skete vil fremover dukke op i forskellige situationer.
Cullberg: 2 slags kriser 1 Udviklingskriser kriser i msk liv
fx ikke at kunne få børn 2 Traumatiske kriser - Ydre belastninger
- Uventede og pludselige kriser
fx tab af nærtstående
Reaktioner hos den kriseramte:
- Tristhed og depressiv
Skyldfølelse
Aggression
Meningsløshed
Frygt og Angst
Kompleksitet
ICF-Modellen
En model til at identificere faktorer, der har betydning for et menneskes helbredstilstand og funktionsevne.
International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand.
Komponenter i vurderingen af kompleksitet:
Helbredstilstand (fysisk og psykisk tilstand her og nu)
Patientsituation (et enkelte menneske i en given kontekst med muligheder og begrænsninger)
Patientforløb
Kompleksitetsmodellen
Sammensat af ICF og Virgina Hendersons 14 behovsområder. Der er forskellige niveauer af kompleksiteten i sygeplejen. Kompleksitet i relation til de 3 områder i ICF:Helbredsstilstand: Vurdér om den er:
Helbredstilstanden dækker de to inderste cirkler: Personlige faktorer og Grundlæggende behov.Patientsituation:
- Samsvar eller ikke samsvar mellem behov og ressourcer
Patientsituation dækker pt helbredstilstand i en kontekst. I den kontekst indgår pt netværk samt ressourcer i den primær og sekundær sundhedstjeneste. Disse påvirker hinanden gensidigt.Patientforløb:
- Pt behov, ressourcer og kontekst kan variere fra situation til situation.
Kompleksitetsgraden påvirkes af:
- Antal af påvirkede behovsområder
- Styrken af påvirkningen af pt behovsområder (let til svær påvirkning)
- Graden af stabilitet i pt sundhedstilstand (tidsfaktor)
- Antal iværksatte behandlinger
- Pt evne og vilje til at indgå i relationer og kommunikere om sin sundhedstilstand
Sorg
-
Tosporsmodellen
2 spor: (kilde DSR)
- Det tabsorienterede spor
- Det reetablerende spor
Skift spor og vær i ét spor af gangen. Det reetablerende spor giver den efterladte en "pause".Ingen udholder at være i den tabsorienterede sorg uafbrudt. Nødvendig at skifte spor for at kunne tilpasse sig de forandrede livsbetingelser
Karen Marie Dalgaard, Samspil i triader
TRE FORSKELLIGE MÅDER FOR SAMSPIL Den ustabile tilpassede triade: samarbejdet er ustabilt.
- De tre parter er uenige om, hvad der det fælles mål
- Patient og pårørende er afhængige af sygeplejersken og accepterer ofte sygeplejerskens handlinger, uden at være enige
- Relationen er upersonlig og overfladisk
Den Ekskluderende splittede triade: Samarbejdet er en kamp
- Den pårørende og sygeplejersken ”kæmper om”, hvem der har retten til at definere, hvad der er den bedste omsorg for patienten.
- Samarbejdet er præget af uenighed og ingen forståelse
- Sygeplejersken er farvet af sine personlige tolkninger af, hvordan omsorgen bedst kan varetages. Hun mener, at hendes måde er den bedste.
Den fleksible samvirkende triade
- Parterne har et fælles fundament for samarbejdet
- Sygeplejersken anskuer sygdomsforløbet som et familie anliggende, hvor de pårørende indgår på en naturlig måde
- Sygeplejersken respekterer patienten og de pårørendes ønsker og beslutninger
-