Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

At forstå de uforståelige (Stress og coping (Stresstyper (Kronisk stress:…

- - - - Dette er når en person ændrer adfærd for at passe ind i gruppen
    - - Dette er når en person ikke selv har viden nok, og derfor orienterer sig mod gruppen for at finde svar.
    - - Sværhedsgraden af opgaven
      - De personlige omkostninger
      - Individuelle forskelle
      - Gruppens størrelse
      - Situationens karakter
      - Kulturelle forskelle
  - - - I den primæregruppe har man en mere tæt kontakt og intime relationer, hvor man i den sekundæregruppe har mindre personlige og intime relationer + svagere indbyrdes kontakt. Den primæregruppe ses der grundlæggende individets dannelse af sociale egenskaber og idealer. Samtidig sammensmeltes individets formål og interesser, samt gruppens formål og interesser i den primæregruppe, hvor man ved alt dette danner et "vi". I den sekundæregruppe kan man med tiden udvikle sig til den primæregruppe.
    - - Formelle grupper
        
        Dannet bevidst
        
        Gruppen er "tvunget" til at samarbejde
        
        Har et specifikt formål eller opgave
        
        Indebærer sjældent intime relationer
        
        Vil ofte være formelt hierarkisk opbygget
      - Uformelle grupper
        
        Dannet spontant
        
        Eksisterer på baggrund af fælles interesser eller gensidig tiltrækning
        
        Mere intime relationer
        
        Solidaritet og kammeratskab
    - - Referencegrupper
        
        En gruppe vi ser op til og sammenligner os med, samt henter vores ideer, normer, værdier og holdninger fra
        
        En gruppe vi henter en del af vores identitet og selvforståelse fra
        
        En gruppe vi søger positiv respons fra, men også er sårbare overfor
        
        En gruppe vi ikke nødvendigvis er medlemmer af, men som vi stadig identificerer os med
      - Medlemsgrupper
        
        En gruppe man er medlem af: en stilling, en klub, en idrætsforening, en uddannelse, en etnicitet, et politisk parti, en religion mm.
    - - Indgrupper
        
        Dem vi identificerer os med
        
        Dem vi mener at have noget til fælles med
        
        Dem vi er loyale overfor
        
        Dem hvor vi finder en lighed med
      - Udgrupper
        
        Dem vi ikke identificerer os med
        
        Dem vi ikke har noget til fælles med
        
        Kan ende med at være dem vi opfatter som forkerte, fjendtlige og gennem stereotyper og fordomme
- - - - Under kronisk stress kan kroppen reagere med hovedpine, hjertebanken, rysten på hænder, nedsat potens og libido, svimmelhed, tics, mavesmerter, hyppig vandladning, diarré og hyppige infektioner.
        Derudover kan kronisk stress udvikle psykiske forstyrrelser som depression, angst og panikanfald.
        Denne type stress kan udvikle fysiske psykosomatiske tendenser, som fx at kaste op af nervøsitet.
  - - - De kognitive krav: At tage beslutninger, få nye ideer, sætte sig ind i nyt stof og nye rutiner, have mange bolde i luften på en gang, huske meget på en gang. Krav til læsefærdigheder, skriftlighed og mundtligt formuleringsevne, regnefærdigheder og sprogkundskaber.
      - De emotionelle krav: Krav om at kunne omgås kolleger, kunder eller klienter med anderledes social eller kulturel baggrund, at kunne leve sig ind i deres situation og vise empati. Man skal kunne være i stand til at håndtere følelsesmæssigt belastende situation som fx pressede, utrygge eller risikofyldte situationer med klienter eller kunder som er aggressive (det handler altså om at skulle holde følelserne tilbage og at kunne skjule og kontrollere dem).Omgås en besværlig leder (i forbindelse med servicearbejde, arbejde inden for social-, sundheds- og uddannelsessektoren, som indebærer en risiko for at blive udbrændt)
      - De manueller og motoriske krav: At kunne udføre de nødvendige arbejdsbevægelser i forbindelse med bestemte arbejdsfunktioner. Evnen til at kunne omstille sig til nye arbejdsbevægelser. Retter sig mod den enkeltes fysiske formåen og udholdenhed (traditionelle industriarbejde).
      - De kvantitative krav: Omfatter mængden af arbejde ift. den tid som er sat af til at nå det, krav vedrørende tidspres, arbejdspres, deadlines osv.
      - De perceptuelle krav: Krav til at opfatte sanseindtryk, krav til nøjagtighed og præcision, krav til at iagttage og ”aflæse” en situation og krav til at kunne koncentrere sig. Disse krav er ofte store i forbindelse med kontrolrumsarbejde, håndværksarbejde, chaufførarbejde, arbejde med mennesker og lign.
    - - Forsigtige type/person: Man ser nye og ukendte fænomener som noget, man skal være på vagt overfor og kun ’forsigtigt’ skal nærme sig). Man søger struktur og orden. Forandringer på jobbet: føler man mister kontrollen over situationen, føler sig som et offer.
      - Risikovillige type/person: Opsøgende og nysgerrig ift. nye og ukendte fænomener. Ser ting som en mulighed og ikke en potentiel fare.Forandringer på jobbet: oplever forandringerne som en udfordring med nye muligheder.
      - Forskel på hvordan mennesker opfatter/oplever bestemte situationer: Erfaringer i opvæksten, Medfødte træk, Menneskers optimale stimulationsniveau varierer meget
  - - - Coping forklares ved at være et "redskab/værktøj" til at få kontrol over bestemte situationer. fx et tab af et familiemedlem.
        Hertil findes 8 forskellige coping strategier:
        
        Konfronterende coping: Man vil tage kampen op, når det gælder vanskeligheder eller modstand. Ved kriser eller besværligheder.
        
        Distancerende coping: Man vil forvente at problemet løser sig af sig selv. Man gør intet, selvom man kender til problemet.
        
        Udadvendt følelsesmæssig coping: Man vil tale om sit problem med andre. Give udtryk for sine oplevelser i forbindelse med problemet.
        
        Indadvendt følelsesmæssig coping: Man beholder alt for sig selv.Andres råd og vejledning virker forstyrrende og gør det sværere at træffe valg og beslutninger. Man ønsker ikke at dele sine følelser med sine medmennesker / andre.
        
        Ansvarlig coping: Lang overvejelser vil være gældende. Hvad har jeg gjort galt? Hvordan kan jeg undgå at gøre det i fremtiden?
        
        Uansvarlig coping: Man vil ikke indrømme at der findes et problem.
        
        Intellektuel coping: Man sætter sig godt og grundigt ind i mulige løsningsmodeller efter en grundig problemanalyse. Man definerer et klart mål og ser på de barrierer som hæmmer en i løsningsforslagene. Man begår sjældent samme fejl to gange.
        
        Håbsorienterede coping: Man tror og håber det bedste. Man taler om en optimistisk og positiv indstilling til livet.
  - - - Høje krav + kontrol er lig med høj trivsel samt aktivitet, der er et resultat af høje krav, der stilles.
      - Høje krav - kontrol medfører til stress samt belastning
      - Lave krav + kontrol lig med afslapning dog kan denne afslapning fører til stress, der er et resultat af lave krav, stilles
      - Lave krav - kontrol er lig med passivitet, der medfører trivsel, da ingen former for kontrol og krav forekommer.
      - Modellen kan variere, da vi mennesker er forskellige. Det der stresser mig, stresser måske ikke jer og omvendt. Derfor er denne model ikke retvisende.
- - - - Den dumme ondskab er den ondskab, der er kendetegnet ved, at mennesker udfører onde handlinger uden at de tænker over, om det de gør, er ondt eller godt. Den dumme ondskab udspringer ikke af uvidenhed eller mangel på intelligens, som man måske skulle tro. Det er heller ikke en dumhed eller mangel på tankevirksomhed, der skyldes, at man er i sine følelsers vold som i den impulsive ondskab. Den dumme ondskab udspringer i stedet af, at gerningsmanden mere eller mindre bevidst undlader at reflektere over sine handlinger. Den dumme ondskab er i den forstand forbundet med en ligegyldighed, manglende vilje eller dovenskab i forhold til at tænke konsekvenserne af sine handlinger igennem.
      - Den idealistiske ondskab er kendetegnet ved, at mennesker gør noget ondt i den tro, at de gør noget godt. Den opstår, hvor mennesker brændende ønsker at realisere et bestemt ideal og synes, at idealet berettiger til at bruge ethvert middel for at nå det. Svendsen henviser til korstogene og til hekse- og kætterprocesser i middelalderen som eksempler på onde handlinger, der er udført i den tro, at der er tale om gode handlinger.
      - Den instrumentelle ondskab er kendetegnet ved, at mennesker gør noget ondt for at opnå noget andet, men velvidende at det de gør, er ondt. Den onde handling mangler her egenværdi i sig selv. Den er kun et instrument for at opnå noget andet, og gerningsmanden ville undlade at benytte den, hvis han kunne opnå sit mål på en anden måde. Selv om den instrumentelt onde er klar over, at han gør det onde, vælger han alligevel at gøre det for at opnå et fremtidigt subjektivt gode. Det subjektive gode kan f.eks. være magt, status, karriere, økonomiske gevinster m.m..
      - Den sadistiske ondskab er kendetegnet ved, at mennesker gør noget ondt ved andre mennesker, fordi det er ondt. Der er netop tale om mennesker, der handler ud fra et sadistisk ønske om at påføre andre ondt. Svendsen finder selv denne kategori højest problematisk.