Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Økologi (Trofiske niveau (:!:Trofiske Niveau = Placering i fødekæden,…
Økologi
Trofiske niveau
-
-
-
-
4.Toprovdyr, Rovdyr der æder rovdyr
- Nedbrydere, da alt der ikke bliver ædt bliver nedbrydt
Der er ikke noget, der ville eksistere, hvis det ikke var for solen. Derfor kan man sige, at solen er et led.
-
Nitrogenskredsløb
-
N indgår blandt andet i organismens dannelse af uundværlige aminosyrer og proteiner. Uden nitrogen på jorden ville der ikke eksistere liv i den form vi kender.
Den
-
:!:Nitrogenfiksering = visse bakteriers omdannelse af frit kvælstof (N2) til ammonium (NH4+). Kan bl.a. udføres af knoldbakterien Rhizobium i bælgplanterødder, lynnedslag og cyannobakterier
- Det er en proces, hvor organismer som cyanobakterier (’blågrønalger’) indbygger dinitrogen (N2) i aminosyrer (b).
- Der findes også fritlevende fikserende bakterier som Azotobacter i jordmiljøet, bl.a. på siderne af regnormegange.
- Mange græsarter herunder kornplanten majs, er i stand til at knytte større mængder af nitrogenfikserende bakterier til sig
- Andre typer af nitrogenfikserende bakterier indgår i symbiose specielt med planter fra ærteblomstfamilien (c).
- Den symbiotiske fiksering udføres af knoldbakterier af slægten Rhizobium i bælgplanters rødder, se figur 34.
- Træet rødel har en svamp, Actinomyces alni, i rødderne som kan fiksere nitrogen, og lignende symbioser findes hos buskene slåen og havtorn. Læs afsnittet Symbiose
:!:Ammonifiktion = foretages af visse svampe og bakterier. Mineralisering (nedbrydning) af kvælstofholdige forbindelser som protein, til ammonium (NH4+).
:!:Nitrifikation = nitrificerende bakteriers omdannelse af ammonium til nitrat: NH4+ -> NO2- -> NO3-.
- N2 frit i atomos, der kan optages af NITROGENFIKSERENDE planter, fx roknolde bakterier. Platnerne skal bruge n2 til at lave DNA, RNA, protein og klorofyl
- Dødt oraganisk materiale vil får nogen nedbrydere bundet på, som kan lave AMMNONIFIKATION (NH3 --> NH4) Denne er anerob
- amonuim NH4 = planter kan optage, men det kan også indgå i NITRIFIKATION (NO2 -> NO3)
- NO3 er vandopløsligt og kan blive vasket ud og blandes i søer og i drikke vand, der fører til iltsvind
- DENITRIFIKATION fjerene NO3 fra jord og så danner til n2, som kan gå op i atmos igen
:!:Deitrifikation = i iltfattige omgivelser omdanner denitrificerende bakterier nitrat til frit kvælstof: NO3- -> N2.
Fotosyntese
Sker i grønkornene (kloroplast) der findes inde i planten. Skal bruge vand, sol og co2. Det der kommer ud er o2, vand og glukose, altså et energirigt molekyler
-
-
- Vandet kommer gennem rødderne, vandledningsstrenge
- co2 kommer gennem bladende, helt specifikt spaltåbninger (stomata)
-De kan åbne, hvis der er lidt vand, og kan lukke, hvis der er meget vand.
-De står åbne om natten, hvor planterne respirere. Den har et vokslag, der sørger for, at den ikke ”respirere” for meget
-
:!:Nettoprimærproduktion = NPP, det der bliver til overs til vækst, NPP = BPP – R.
Bruges til at bestemme, hvor meget mere algevækst er der i en sø
Calvins cyklus, det er den biokemiske delproces af fotosyntesen hvor CO2 fikseres i kloroplasternes stroma og opbygningen
Carbonskredsløb
Når carbon ikke er bundet i levende eller dødt organisk materiale, findes det i havet primært som anionerne HCO3- og CO32-.
Livsprocesserne er afhængige af kredsløbets balance, men netop denne balance er ikke særlig stabil, og de levende organismer har på afgørende vis påvirket kredsløbet (klimaforandringer)
Havet står for den primære produktion af C, men da det også er en masse alger, danner det også en masse ilt grundet fotosyntese…
Carbon indgår også i de fossile brændstoffer, kul, olie og naturgas. De er dannet gennem millioner af år via anaerob nedbrydning af de tidligere levende organismer.
Methan er en gas der dannes ved anaerob nedbrydning af dødt organisk materiale,
Grønlandspumpen:
- Transporten af CO2 fra atmosfæren til havet sker dels som en fysisk proces og dels som en biologisk proces.
- En del af den fysiske proces består i at havet optager det overskud der skabes ved afbrænding af kul og olie, så der opstår ligevægt med atmosfærens CO2indhold.
- En anden del transporteres ikke bare ned i havet, men trækkes ned i dybhavet og indgår i den termohalinecirkulation(varme+salt).
- Dette er et globalt vandkredsløb som drives af en kombination af forskelle i temperatur og saltholdighed.
- I de arktiske og antarktiske havområder bevirker den kraftige afkøling at det kolde vand med atmosfærens opløste CO2 synker til bunds. Dette sker især i havet ved Grønland hvor den varme Golfstrøm møder det kolde arktiske vand. Derfor kaldes processen også for Grønlandspumpen.
- Vandet ved bunden starter en lang rejse i flere kilometers dybde på tværs af jordklodens tropiske have forbi Afrika og
Det Indiske Ocean, og vandet kommer først til overfladen i områder kaldet upwelling.
Respiration
-
Formålet er at skaffe energi, ATP, som er den værdi vi bruger i kroppen
-
-
:!:Respirationstab = det energitab som ikke kan udnyttes af andre. Det kan måles som varmetab
- De levende organismer bruger en del af de organiske stoffer til at skaffe sig energi ved respiration. Resten kan bruges til vækst.
Drivhuseffekten
Det varmere klima har en selvforstærkende effekt. Der frigives methan på grund af omsætningen af det organiske materiale når permafrostlagene på den arktiske tundra år for år tør lidt dybere, hvilket også gør sig gældende på havbunden
Større områder af havisen vil også tø med den stigende temperatur. Det åbne hav opsuger varmeenergien fra solen, da havisen reflekterer solens stråler og temperaturen stiger derfor endnu en gang.
Store mængder af ferskvand der strømmer ud i oceanet, hvilket kan påvirke den termohaline cirkulation og skabe endnu en kædereaktion af klimaeffekter,
Methan bliver dannet i fordøjelseskanalen hos mange dyr, som f.eks hos køer. Dette sker når føden fermenters under iltfrie forhold, hvilket gør at når køer prutter kommer der drivhusgasser op i atmosfæren.
- Koncentrationen af carbondioxid og andre drivhusgasser som methan (CH4), dinitrogenoxid (N3O) og freongasser (CFC-gasser), bidrager til jordens opvarmning idet gasserne tillader kortbølget stråling fra solen at passere.
- Gasserne tilbageholder den reflekterende langbølgede varmestråling.
- Methan er 4 gange mere ødelæggende end CO2
Energi i økosystemet
-
-
Organismer der kan opbygge organisk stof ud fra uorganisk kaldes autotrofe (planter kaldes fotoautotrofe).
-
Fødekæde
:!:Græsningsfødekæde = Grøn, levende plante bliver spist.
:!:Nedbryderfødekæde = Vandpesten er et dødorganisk (dødt plantemateriale) stof. Det er det døde, der gør det til nedbryderplanten
Bakterier og svampe nedbryder planter og dyr som ikke er ædt. Dette kan ske ved aerob eller anaerob nedbrydning.
:!:Anaerob nedbrydning = gæring (eks. Dannelse af mælkesyre eller ethanol). Herved dannes få ATP molekyler pr. glukosemolekyle.
:pencil2: C6H12O6 + 2 ADP :fast_forward: 2 CH3CHOHCOO (mælkesyre)
:pencil2: C6H12O6 + 2 ADP :fast_forward: 2 ATP + 2 C2H5OH + 2CO2 + 2ATP (ethanol)
Vårfluelarve kan spise begge, så derfor er denne begge.
Der er hele tiden noget, der går tabt, så derfor kan man ikke lave ti led. Det vil sige, at den første ikke har nogen betydningen for det tiende led.
Økologiske fodaftryk
Det økologiske fodaftryk er en målemetode hvor man beregner hvor stort et areal hvert enkelt menneske skal bruge for at opfylde sine behov.
Hvor meget energi mennesket bruger for at opfylde sine behov. Det er meget forskelligt hvilke behov og levestandarder man har. Vi har forskellige behov (vi har tlf. køkkenmaskiner) der tager en masse naturplads.
- ”Man driver rov på kloden”. Levede man alle som i Europa, så skulle man bruge 5 jordkloder.
- Vi kan kun leve som vi kan, fordi andre ikke kan. Det samlede regnestykke, så inkl. Vandforbrug.
Abiotikse faktorere = fysiske faktorer som fx temperatur, fugtighed og vind, og kemiske faktorer som O2, CO2, vand, næringssalte og pH.
Biotiske faktorere = de levende organismer i økosystemet – eller ikke helt nedbrudte døde organismer. Habitatstørrelse, mængde af tilgænglige, Fødens kvalitet og sygdomvoldende organismer