Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Evolution (Jordens historie (Hadal (1) og Arkæikum (2)
Der findes…
Evolution
Jordens historie
Hadal (1) og Arkæikum (2)
- Der findes udelukkende prokaryoter
- De første fotosynteserende bakterier opstår
- i slutningen af denne æra er iltproduktionen blevet så høj grundet de fotosynteserende baktiere at iltinholdet i atsmosfæren begyder at stige
- Muligheden for iltundyttende bakterier opstår
- Protozoikum
- Den eukayote celle opstår og derefter flercellede organismer
- Eukaryoten menes at have opstået, grundet Endosymbiontteorien
- iltindholdet i atmos fortsætter med at stige til ca. 2% ved slutningen
4a. Kambrium
- Der opstår et så stort antal nye tuper du at vi taler om den kambrikse ekspolsion
- de første hvriveldyr, der siden har givet ophav til fisk, krybdyr, fugel og pattydyr
4b: Dinosaurense tidsalder
- Dinosauerne og de første pattedyr opstår her
- Pattedyrene får dog ikke lov til at spille en stor rolle, fordi der findes dinosaurer...
- Metoren på Yugatan ødelagde miljet så meget, at der ikke længere var muligt for diansaure at leve mens andre udviklede sig til fugle
4c. Pattedyrenes tidsalder:
- det første menneske opstod for ca. 6 mio år siden i central afrika
- 200.000 år siden opstod Homo sapiens
Artsdannelse
:!:Det biologiske artsbegreb = To individer er en og samme art hvis de naturligt kan få fertilt afkom med hinanden.
:!:Hybrider = Forskellige arter der er så beslægtede, at de kan få levedygtigt men ikke fertilt afkom med hinanden
(eks. Muldyret som er en krydsning mellem en heste-hoppe og en æsel-hingst).
:!:Artsdannelse = Adskilte populationer udvikler sig forskelligt og bliver med tiden til to forskellige arter.
-
-
Miller/Urey eksperiment
Miller og Urey lavede et eksperiment der viste, at vigtige organiske molekyler som aminosyrer og kulhydrater kan dannes spontant fra simple gasser under særlige forhold.
De blandede hydrogen (H2), ammoniak (NH3), methan (CH4) og vanddamp (H2O). Denne blandingsgas blev udsat for elektriske udladninger (lyn). Efter et par uger var aminosyrer og kulhydrater dannet.
:!: Ursuppen = det der var på jorden, før der blev skabt liv. Dette undersøgte de, da der måtte have været opstået liv ud fra dette.
Darwin
Darwin konkluderede ud fra sit arbejde, at individer inden for samme art aldrig er ens og at de ydre forskellene er arvelige og skyldes en blanding af forældrenes udseende.
Evolutionsteorien
1) Livet på jorden er foranderligt. Nye arter udvikler sig fra eksisterende arter, mens andre arter uddør. Konsekvensen af dette er, at alt liv på jorden er beslægtet og har en fælles forfar.
2) Der er ikke uendelige ressourcer til rådighed, så der er en evig kamp mellem individer for at overleve og få afkom.
3) Arter forandrer sig ved at de bedst tilpassede individer får flest afkom, og på den måde, vil arten med tiden tilpasse sig det eksisterende miljø. Denne proces kaldes for naturlig selektion.
Kunstig DNA
Skabelse af liv med kunstigt fremstillet arvemateriale
- Forskere arbejder på at skabe en ny algeart som mere effektivt kan udnytte solens energi i fotosyntesen.
- Herved omdannes CO2 fra atmosfæren til organiske molekyler der f.eks. Kan omdannes til olie og benzin. Måske er det muligt at fremstille en bakterie der kan nedbryde olie ved olieudslip.
Beslægtet liv
Alt liv er beslægtet, men der er tre måder, at denne mangfoldighed har kunne lade sig gøre
1) Muationer
- skaber variation, så individer inden for en art er forskellige..
2) Naturlig Selektion
- de bedst tilpassede får flest afkom, så arter tilpasser sig miljøet.
- Der er variation mellem individer af samme art og denne variation er arvelig
- Alle arter får langt flere afkom end der overlever til selv at få afkom (Darwin kaldte det for ”kampen for tilværelsen).
3) Artsdannelse
- adskilte populationer udvikler sig forskelligt og bliver med tiden til to arter
Finkerne på galapagos:
- Disse finker er blevet ”berømte” fordi de fint illustrerer både teorien om artsdannelse fra en fælles forfar og arternes individuelle tilpasninger ved naturlig selektion.
- Genetiske studier viser at de alle stamme fra den samme forfar.
- Der er med tiden opstået nye arter som hver især er tilpasset en særlig niche.
Blåøjede folk:
- Egenskaben ”blå øjne” er en recessiv egenskab. Den skyldes en mutation i området af arvematerialet der styrer produktion af det brune pigment melanin.
- Mutationen opstod for 10.000 år siden og egenskaben har udbredt sig hurtigt, selvom det umiddelbart er svært at sige hvorfor, da det biologisk set ikke er en fordel at have blå øjne…..