Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Kost og ernæring (Fordøjelsen (4. Tyndtarm
-fordøjes maden vha enzymer
…
Kost og ernæring
Fordøjelsen
Maden bliver nedbrudt til monosakkarider, aminosyrer, fedtsyrer og glycerol der sammen med vand, vitaminer og mineraler optages gennem tyndtarmen til blodbanen og sendes dermed videre rundt i kroppen hvor det anvendes til energi og byggemateriale.
De peristaltiske bevægelser styres af det autonome nervesystem.
Mellem spiserøret og mavesækken er der en lukkemuskel der forhindrer at maveindholdet presses op i spiserøret.
1. Mundhulen:
- I mundhulen bliver noget af stivelsen nedbrudt af spytamylasen samtidig med at maden bliver delt i mindre dele af tænderne.
- Spyttet har til formål at fordøje stivelsen allerede her, så det bliver ”klippet” i mindre dele, så man kan optage det i tyndtarmen senere hen.
2. Mavesækken
- I mavesækken er der syre (HCl) og enzymer, der nedbryder maden og dræber bakterierne fra maden
- Enzymerne i mavesækken kan leve under en pH-værdi på 2, da dette er pH-værdien af mavesyren.
- Det tager ni sekunder for maden at komme til mavesækken.
- Gennem peristaltiske bevægelser kommer maden videre i systemet.
3. Bugspytkirtlen
- udskiller basen HCO3- som neutraliserer mavesyren samt producer vigtige fordøjelsesenzymer, der bliver sendt til tolvfingertarmen og bidrager til fordøjelsen.
- Bugspytkirtlen producerer 3 enzymer amylase, trypsin og lipase.
- Amylase nedbryder polysakkarider til disakkarider, fx maltose.
- Trypsin nedbryder polypeptider til dipeptider.
- Lipase spalter triglycerider, så fedtsyrerne bliver skilt fra glycerol.
- Bugspytkirtlen producerer desuden insulin, der bruges i forbindelse med transport og lagring af kulhydrater i kroppen.
-
5. Tyktarm:
- optages fødens indhold af salte vha aktiv transport.
- Vand trækkes også ud af tarmen vha osmose.
- Der findes bakterier i tyktarmen som kan nedbryde bindingerne i cellulose og i andre fibre.
- Herefter produceres en lang række gavnlige stoffer som kan optages gennem tarmvæggen.
- Til sidst udskilles de ufordøjelige madrester i slutningen af endetarmen.
- Det er her vi har allerflest bakterier i hele kroppen. Det har været enzymer, der har ført maden her til, men i tyktarmen er det nu bakterierne, der er i spil, da de kan nedbryde bindinger i cellulose og andre kostfibre.
Kostens elementer
Kulhydrat
(45% af kost)
Monosakkarider:
- Glukose og fruktose
- Består af en enkelt kulstofring, hvortil der er bundet H- og OH grupper.
- Glukose omsætte til energi i respirationen
- Består af de samme molekyler, men ikke den samme struktur.
- Fruktose skal omsættes til glukose i leveren, før det bliver til glukose.
Disakkarider:
- Maltose =Består af to glukose molekyler sat sammen
- Sukrose = glukose + fruktose. Det er bare sukker. Udvindes fra sukkerør og sukkeroer. Det er meget let for systemet at bryde ned.
- Laktose = galaktose + glukose. Sukkerstof i mælk.
- Bindingen, som de to sætter sig sammen. Det har betydning for, hvilket enzym, der kan choppe det op. Det er derfor man kan være laktose intolerant, fordi man ikke kan nedbryde disakkarider.
Polysakkarider:
Der er mange. Der er flere end 2. Meget lange kæder Kan enten være fordøjelige eller ufordøjelige. Amylose Stivelse er et
Stivelse:
- fordøjeligt polysakkarid
- Kartofler, pasta, ris, der er energi direkte i kroppen
- Amylose = en streng af glukose sat sammen i en lang spiral
- Amylopektin = Glukose sat sammen så den forgrener sig. Den laver et netværk frem for en spiral.
Cellulose (kostfibre):
- Cellulose er ufordøjeligt.
- Det findes i groft - brød, hårde grønsager.
- Kroppen prøver at bryde det ned, så derfor har vi en mæthedsfonemmelse
- binder væske, derfor skal man også drikke væske, så miljøet i maven bliver bedre
- Dyr kan ikke fordøje dette. Køer, har flere maver, så det kan fordøje græs, da der er meget cellulose i dette. De får dog ikke helt udnytte af det hele Man arbejder på at udvikle græs, som dyr kan få mere gavn af - altså mindre cellulose.
- Den er bygget op som en egyptisk kæder. Den er bundet sammen af svært nedbrydelige bindinger. Kan dog godt nedbrydes, men det er VIRKELIG svært!
Protein
(5-20% i kost)
- Kød, bønner, kikærter, æg, nødder osv.
- Består af aminosyre (aminogruppe: H-N-H)
- Rækkefølgen bestemmes ud fra DNA. Når man har et stykke Dna, kender man hele rækken, så man kalder det protein.
- Peptier, hvis det er mindre stykker af aminosyre.
- Kodon = tre nukelutider, der består AGTC eller sådan noget
- Aminosyre bliver delt ud op blodet, når kæden er blevet choppet op.
:!: Aminosyre = byggesten i proteiner. Hver af de 20 forskellige aminosyrer indeholder foruden grundstofferne C, H og O også en aminogruppe -NH2. Enkelte indeholder også S.
-
:!:Peptidbindinger = binding mellem aminosyrer. Fra den ene aminosyres syregruppe til den næste aminosyres aminogruppe.
Fedt
(35% i kost)
:!:Stearinsyre(mættet fedtsyre)
- Animalske produkter eks. Fede mælkeprodukter
- De bliver hårde, når de kommer på køl
- Igen dobbeltbindinger
:!:Oliesyre (monomættet fedtsyre)
- Én dobbeltbindinger
- Oliven olie, avocado, vegetabilske
- 10-20% i kost
:!:Linolsyre (polyumættet fedtsyre)
- 2 eller derover dobbeltbindinger
- Nødder, fisk, laks, makrel, tun, plante olier
- Polyumættetfedtsyrekæder H3C-(CH2)n-COOH, hvor mindst to af bindingerne mellem to C-molekyler er erstattet af dobbeltbindinger.
- 5-10 % I kost
:!:Kolesterol =
- Æg,
- Sidder i cellemembran.
- Giver struktur og fasthed på selve cellemembranen.
-
Mineraler
Calcium
- Mælkeprodukter
- danne knogler
Fosfat
- mælk, kød, fuldkort,
- dannes til at danne DNA, ATP og knogler
Jern
- indmad, kød, grønne grønsager, fuldkorn, jordbær
- transport af o2
Zink
- kød, mælkeprodukter, fuldkor
- stofskifteenzymer, sårheling
Kobber
- skaldyr, lever og nødder
- produktion af adrenalin, noradrenalin og antioxidant
Jod
- fisk, skaldyr, fuldkorn og grønsager
- stofskiftehormoner, t2 og t4 i skjoldbruskirtlen
Selen
- fisk, skaldyr, kød, mælkeprodukter, æg og nødder
- antioxidant, skjoldbrugskirtelhormoner t3 og enzymer, der nedbryder brint over ilte.
Vitaminer
- A-, D-, K- og C-vitamin opbygger og vedligeholder dit skelet, musklerne, slimhinder og huden.
- B-vitaminer er med til at lave kulhydrater, proteiner og fedt fra maden om til brændstof. Brændstoffet bliver bl.a. brugt til bevægelse, tanker og vedligehold af kroppen.
- K-vitamin hjælper blodet med at størkne.
- B12-vitamin danner blodlegemer.
- C- og E-vitamin bruges i dit immunforsvar og er med til at holde dig rask. Folat,
- B12, og A-vitamin er med til at styre gener og vækst.
- A-vitamin er nødvendigt for synet
Enzymer
Opbygning:
- Enzymer er opbygget af store proteinkæder der er foldet så de får en bestemt rumlig struktur specifik for det pågældende enzym.
- Der sidder ofte en matalion i enzymet. På figuren bindes to substrater til et enzym som er specifikt for lige netop disse to molekyler.
Faktorer der afgør hvor effektivt et enzym er:
1) pH
- pH optimum er den pH hvor enzymet arbejder bedst.
2) Temperatur:
- temperaturoptimum som er den temperatur hvor enzymet er mest effektivt. Ved høje temperaturer denaturerer enzymet dvs strukturen er markant ændret og enzymet ødelagt.
Protease nedbryder peptidbindinger i peptider og der frigives hermed aminosyrer (der optages vand)
- Protease kan klippe bindingerne mellem aminosyrene, så man får frigivet aminosyre. Dette er alt afgørende for når vi spiser kød, linser eller andet proteinholdigt føde, så vi kan få det ind i kroppen og bruge det der, vi har behov for det.
-
Lipase nedbryder bindingerne mellem glycerol og fedtsyrerne (der optages vand).
- Mættede = der er ingen dobbeltbindinger
- Monoumættede = en dobbeltbinding mellem carbon atomer
- Umættede = Fra planteolier, avokado, der er 2+, fisk
GMO
Gensplejsning er gener, der bliver sat ind i anden organisme, for at fremhæve/give egenskaber til denne.
Traditionelt set har marn for at krydese gener blandt to forskellige sorter, har man haft en sort af fx hvede, der havde mange korn på aksen. Denne plantede man samme sted som med en sort, der var god til bagning. Hermed kunne man dyrke en hvedesort, der kunne producere meget mere bage-dygtigt korn. Det tager i hvert fald 10 år for at den er spaltet sammen på denne måde.
Nu kan man ændre organismens DNA ved hjælp af teknikker i laboratoriet, hvor man isolerer bakterierne fra jorden/vandet, som kornet vokser i og hermed kan man undersøge for aktive enzymer. Næste trin er at isolere det gen for pågældende enzym og indsætte i en mikroorganisme (mest set bliver en svamp eller Bacillus brugt), der effektivt kan producere enzymer. Mikroorganismerne bliver dyrket i store tanke og derefter oprenses enzymerne. Enzymet Lipolase (fedtspaltende enzym) var det første, der blev produceret på denne måde og bliver brugt til vaskepulver.
:eyeglasses:Tjener, der er kamel i min ost!
Forklar hvordan kalvecymosin fungerer i osteproduktion.
- Enzymet spalter et af mælkeproteiner kappa-casein, som får mælkens faste partikler til at aflejre sig.
Hvordan produceres kalvecymosin?
- I dag produceres der en stor del af verdens chymosin ved gæring af svampen Aspergillus, som er blevet genetisk modificeret til at kunne producere kalvechymosin. Men nu viser det sig, at kameler er bedre.
:eyeglasses:Spis sundt med Biotek og forebyg kræft!Hvorfor producerer planter glycosinolater?
- “Planterne producere dem som forsvar mod angribende insekter og mikroorganismer”
Hvad er definitionen på en funktionel fødevare?
- “Fødevarer, der er forstærket med sundhedsfremmende egenskaber.”
Hvilken organisme har man lykkes med at producere glucoraphanin i og hvilken vil man gerne kunne anvende i fremtiden?
- Man fandt det i broccoli, tilsatte det i tobak og videreførte det til gær, fordi gæren havde bedre egenskaber mht. produktion. Det der kunne anvendes i fremtiden er gær fordi det er en stabil kilde til glucoraphaninen, og der er mulighed for at lave store mængder. Det kan desuden anvendes til kosttilskud og berigelse af fødevarer.
Hvorfor tror I, at man har valgt at gå trinvis frem med fremstilling af GMO’er i produktionen af glucoraphanin (først en organisme og herefter en anden)?
- På den måde har man fokus på én organisme om man har sin fulde opmærksomhed på. Man finder metoden gradvis. Det er for at teste, om det rent faktisk er det gen, som producerer glucoraphanin
Blodsukker
-
Insulin:
- Stigning i blodsukkeret registreres i bugspytkirtlens beta-celler der reagerer ved at danne hormonet insulin.
- Insulin stimulerer celler til at optage sukker fra blodet. Insulin stimulerer også leveren og musklerne til at omdanne den optagne glukose til glykogen.
- Det glykogen der findes i leveren frigives igen som glukose når blodsukkeret begynder at falde.
- Frigivelsen af glukose fra leveren skyldes et andet hormon fra bugspytkirtlen glukagon, der altså har til formål at øge koncentrationen af glukose i blodet.
Personer med Diabetes 1 har mistet evnen til at producere insulin. De er derfor nødt til at få insulin.
Personer med Diabetes 2 har nedsat evne til at reagere på insulinen. De kan få medicin, der regulerer blodsukkeret, men skal også dyrke motion og tabe sig for at få cellerne til at reagere på insulin.
Basalstofskiftet
-
Basalstofskiftet afhænger af køn, alder og størrelse. For mænd er det ca. 108KJ/kg i døgnet og for kvinder er det ca. 100 KJ/kg i døgnet.
Appetitregulering:
- Det er et samspil af faktorer som regulerer vores fødeindtag. Faktorerne påvirker vores mæthedscenter og belønningssystem.