Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Immunforsvaret (Det ydre forsvar (Huden
Sved og talg skaber lav pH-værdi…
Immunforsvaret
Det ydre forsvar
Huden
- Sved og talg skaber lav pH-værdi (5-6), som svækker bakteriernes overlevelse
- Via sveden udskuller vi salt, som strækker væske ud af bakteriner
- Ikke sygdomsfremkalende bakterier (normalfloraen), dækker huden og efterlader meget lidt nærling til de farlige bakterier
- Normalfloraen er tilpasset miljøet på huden og er derfor god til at udkonkurrere nyankomne bakterier
Luftvejene:
- Hår og slimhinder i næsen opfanger støv og mikroorganimser
- Slim, som produceres af bægerceller, opfanger mikroorganismerne, der klæber til slimen
- Fimrehår (cilier) fører slimen opad mod svælget, derved kommer bakterierfyldt slim væk fra luftvejene og via spiserøret ned i mavesækken
- nys og hosterefleksen bliver udløst ved større irritation i luftvejene
- Antistof A (lgA) binder til bakterer og hæmmer dem
- Makrofager i alveolerne omslutter og nedbryder mikroorganismer
Øjnene:
- Tårvæsek indeholder antisstoffer og enzymer, der opløser bakterier
- Blink med øjenen samler mikroorganismer i tårevæsken. Fra den nederste del af øjet føres tårevæsken via næsehulen og svælget i mavesækkens syre
Mave-tarm-kanalen:
- Enzymer i mundens spyt nedbryder bakterierne
- Lav pH-værdi (1-3) i mavesyren (saltsyre) dræber de fleste mikroorganismer
- Galden, som bliver tilsat i tolvfingeren, virker giftigt på forskellige mikroorganismer
- Kroppens fordøjelses-enzymer nedbryder både de næringsstoffer, vi får fra maden, og mikroorganismernes ydre lag, som består af kulhydrater, proteiner og fedt
- Normalfloraen, fx E. Coli i tyktarmen og den nedre del af tyndtarmen, udkonkurrer de sygdomsfremkaldende bakterier. Mælkesyrebakterier i tarmen er med til at mindske pH-værdien og dermed hæmme bakterierne
- Antisstof A (lgA), som findes i mave-tarm-kanalens slim, hæmmer bakterierne
Skeden:
- Mælkesyrebakterier skabe en lav pH-værdi (lavere end 4,5) ved at danne mælkesyrer
- I livmoderen dannes en slimprop, som indeholder molekyler, der hæmmer bakterierne
Urinvejene:
- Vandladningen skyller mikroorg ud.
- I urinrøret dannes en prop af slim. Der findes antistof-A både i slimen og urinen
- Nyrerne udskiller hydrogenuioner, hvilket skaber en lav pH-værdi i urinen
- En lukke mekanisme i urinblærens væg forhindre bakteriefyldt urin i at komme op i urinelderen og videre til nyrerne
-
Det indre forsvar
Leukocytter:
- Opdage mikroorganismer, da deres overflade er meget forskellige fra menneskets celler
- Opdage celler, som er inficeret af vira, da det ændre på cellens overflade
- Opdage defekte celler eller cancerceller pga. ændringerne på deres overflade
Monocytter:
- Store Leukocytter, som angriber og nedbryder bakterrier i blodet
- Deres vigitgeste funktion er at være i venteposition
- 50% er oplagret i milten
- mange monocytter bliver omdannet til makrofager eller dendritiske celler ved infektion
Makrofager:
- "Ædeceller", der æder mikroorganismerne
- De nedbryder vira og bakterier samt celler, der ikke længere fungere i kroppen
- I milten, leveren og knoglemarven nedbryde markrofager de ødelagte erytrocytter
- i Alveolerne omsætter makrofager kulstøv og andre urenheder, der er kommet ned i lungeblærerne via indånding
Granulocytter:
- Fællesbetegnelse for en gruppe leukocytter
- Navn hentyder til deres udseende med mange små kamre områder med enzymer
Basofile granulocytter og mastceller:
- Bliver påvirket af signalstoffer fra makrofager til at udskille et stoffet histamin. Når mængden af histamin stiger, sker der følgende:
- Epitelcellerne i kapillærene trækker sig sammen, således at de ellers dlade celler bliver smallere. Det gør, at karrets væg bliver lidt tæt, og det bliver derved letter for leukocyttern at pssere ud af i det omgivende væv
- Blodtilfædelsen øges til området, hvilket skaber varme og rødme
- Væske trænger ud mellem cellerne, og der dannes en væskeansamling
- Væskeansamlingen trykker på smertereceptorer, hvilket skabe en følelse af ømhed
- Mastceller og basofilegranulotcytter udskiller også heparin, der er et molekyk, der gør det svære for blodet at størkne
Neutrofile Granulocytter (NG):
- Trænger let gennem kapillærense væg og fagocyttere mikroorganimser.
- antallet af NG i blodet stiger ifm. Infektion
- Pus = NG der har omsat så mange bakterer som muligt, samt af levende som døde baktereri
- NG er immunforsvarets "Døgnfluer". De ever så kort tid, at der hver dag bliver dannet ca. 100 mia for at holde antallet stabilt.
Eosinofile Granulocytter (EG):
- EG bekæmper svampe og parasitter ved at udskille enzymer, som dræber dem.
- EG har en vigtig rolle ved allergiske reaktioner
-
Lymfocytter:
- Er specialister, der er skabt til at angribe helt bestemte mikroorganismer, fx ved mæslinger
- Spiller en rolle i "immunitet".
T-lymfocytter (Thymus-lymfocytter, TLC):
- Dannes i knoglemarven og sendes via blodet videre til brislen, hvor lymfocytterne blive modnet og specialiseret med forskellige receptorer, som netop passer til en helt bestemt mikroorganisme.
- Ved infektion sker følgende:
- En dendrisitsk celle omslutter og nedbryder fx et virus
- Små karakteristiske dele af virus bliver palceret uden på den dendritske celle. Derefter bevæger celler sig via lymfekar til lymfeknuderne
- i lymfeknuderne findes der mange specialiserefe TLC. Når receptorene på en af disse TLC passer til de dele fra virus, som sidder uden på cellen, bliver den type TLC aktiveret. De delre sig i læbet af få dage til et stort antal
- T-hjælpercellerne udsender signalstoffer, som aktiverer og tilkalder andre former for kleukocytter, fx makrofager, granulocytter og B-LC
- T-dræberceller genkender celler, som er inficeret med virus, vha. deres recepterer. Derefter udskiller de giftstoffer (cytotiske stoffer), som ødelæggercellemembrane og derved dræber cellen. Det er også t-dræberceller, der nedbryder cancerceller.
- T-hukommelsesceller gemmer viden om, hvordan mikroorganimsern bliver genkendt og uskadeliggjort. Derved opstår der immunitet over for netop den type virus.
B-Lymfocytter (BLC):
- BLC dannes og modnes i den rde knoglemarv, hvorefter de kommer ud i blodet
- BLC bliver aktiveret ved mødet med specifikke mikroorganisme eller en t-hjælperceller. Derefter sker følgende:
- Den aktiverede BLC deler sig og bliver til talrige plasmaceller
- Plasmacellerne danner antistoffer
- Antistofferne kan helt dække overfalden på et virus. på den måde bliver virus inaktivt og kan trænge ind i celler.
- Antistofferne kan helt dække overfladen på et virus.
-
-
-
-