Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Mistrivsel blandt unge, De hårde og bløde metoder - Coggle Diagram
Mistrivsel blandt unge
Hvad sker der?
15 procent af alle danske børn og unge får stillet en psykiatrisk diagnose, før de fylder 18 år.
Blandt pigerne er angst hyppigst, mens ADHD er den hyppigste tilstand blandt drenge.
VIVEs kortlægning af børn og unges velfærd i 2018 viser, at børn og unge mistrives mere i dag end i 2010. Der er tale om dalende skoletrivsel og stigende psykisk mistrivsel — særligt blandt 15-19 årige.
Sociologi
-
Sociologi omhandler studiet af det sociale liv og mødet mellem enkeltmennesker, grupper, organisationer og hele samfundet.
Sociologi omhandler sociale aktiviteter og tendenser og forsøger at finde sammenhænge i hvorfor mennesker handler som de gør
Mistrivsel er en tendens
Endnu højere er stigningen, når man kigger på, hvor mange der får ambulant behandling – altså, hjælp uden at være indlagt: I 2010 var der 121.000 besøg. I 2016 var det tal steget med næsten 60 procent til 193.000 besøg.
Fra 2010 til 2016 steg antallet af indlæggelser af børn og unge i psykiatrien med 42 procent. (Sundhedsstyrelsen 2016)
Samtidig oplever flere unge end nogensinde før, at de har et dårligt mentalt helbred
Kvalitative
Ulemper
Vi ved ikke, hvordan vi påvirker resultaterne
Vi kan ikke indsamle så meget data, at vi kan sige, det gælder generelt
-
Fordele
Vi kan få flere nuancer, end når vi bruger kvantitative data
Vi har en fornemmelse af situationen og kan rette evt. misforståelser – i interviews kan vi fx spørge dybere ind til uklare svar
Kvantitative
Ulemper
-
Vi får kun svar, som kan udtrykkes i tal eller mængder
Fordele
Vi kan sige noget præcist, der gælder for mange
-
-
-
Medikalisering
Medikalisering dækker over den proces, hvor et problem bliver defineret i medicinske termer. Når et problem udsættes for medikalisering betyder det, at man benytter et medicinsk sprog til at definere, hvad problemet er, og man anlægger en medicinsk forståelsesramme til at forstå og behandle dette problem.
Vi bruger i stigende grad lægevidenskaben til at definere og diagnosticere sygdomme, som førhen ikke eksisterede eller betragtes som normal adfærd
Helbredsselektionen
-
Den sociale ulighed i helbred bliver også nogle gange betragtet som et udtryk for 'naturlige' selektionsprocesser. Med det menes en forestilling om, at uligheden i virkeligheden skyldes, at nogle mennesker er født med bedre gener og et bedre biologisk ophav. De genetiske egenskaber gør dem bedre i stand til at 'avancere' i samfundet end folk med mindre givtigt biologisk ophav.
Psykosociale faktorer
Psykosociale faktorer er medvirkende til, at der findes social ulighed i helbred. Stress, alvorlige negative begivenheder i ens liv eller ensomhed er alle eksempler på sådanne psykosociale faktorer.
Den grundlæggende idé er, at det fysiske helbred bliver påvirket af de tanker og følelser mennesker har om sig selv og det liv, de lever. Alvorlige negative begivenheder som fx store økonomiske problemer, forældres skilsmisse, eller at man har været udsat for vold, kan føre til dårligere psykisk velbefindende. På længere sigt kan disse alvorlige begivenheder også føre til dårligere fysisk helbred (fx i form af hjerteproblemer)
Den adfærdsmæssige
Uligheden kan også forklares ved gruppers adfærd og livsstil. Den sundhedsrelaterede livsstil handler om, hvorvidt man spiser sundt, om man ryger, drikker alkohol og motionerer.
Da højtuddannede er mere tilbøjelige til at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring kost, rygning og motion, vil de også leve længere og være mere sunde.
-
-
-