Han argumenterer for, at der bag menneskets ondskab gemmer sig en medfødt og spontan aggressionsdrift. Det er imidlertid ikke en drift, der er ond i sig selv.
Aggressionsdriften er ifølge Lorenz en energi, der flyder konstant i organismen. Anvendes den ikke, men opdæmmes, får den, når den endelig udløses, karakter af en uhensigtsmæssig eller formålsløs aggression, der ikke længere fungerer artsbevarende, men tværtimod kan blive farlig for arten.