Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

ONDSKAB - Coggle Diagram

- - - - Reaktive aggression: Det bliver udløst af frustrationer, og det er oftest forbundet med stærke aggressive følelser (Biologisk set hænger det sammen med menneskets kamp/flugt-reaktion).
      - Instrumentelle aggression: Bliver benyttet til bevidst og aktivt at nå et mål. (Fx hvis man vil udkonkurrere andre.) Den er oftest planlagt, som adskiller sig fra den reaktive aggression. Under den instrumentelle aggression finder man også den sadistiske aggression.
    - - Han argumenterer for, at der bag menneskets ondskab gemmer sig en medfødt og spontan aggressionsdrift. Det er imidlertid ikke en drift, der er ond i sig selv.
        Aggressionsdriften er ifølge Lorenz en energi, der flyder konstant i organismen. Anvendes den ikke, men opdæmmes, får den, når den endelig udløses, karakter af en uhensigtsmæssig eller formålsløs aggression, der ikke længere fungerer artsbevarende, men tværtimod kan blive farlig for arten.
- - - - Omsorgspersonernes ligegyldighed
        
        Omsorgspersonernes emotionelle ligegyldighed kan betyde, at barnets empatiske evner ikke udvikles, og at det derfor som voksen kan få svært ved at læse andres følelser og let kommer i konflikter, som andre mere emotionelt modne har nemmere ved at undgå.
        
        Manglende evne til at føle sorg
        
        Børn, der ikke får mulighed for at sørge og vise deres frustration over de tab, de udsættes for, eller den usikkerhed og mangel på kontrol, de føler i de nære relationer, tvinges let til at finde andre måder at vise, at de ikke er så udsatte og hjælpeløse, som de føler de er
        
        Sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser
        
        Børn, der lærer at undertrykke deres følelser, har vanskeligheder ved at sætte ord på sine følelser.
        
        Omsorgspersoner som rollemodeller
        
        Den forælder, der skælder sit barn ude eller straffer det fysisk for at være for aggressiv eller for at slå andre, har et indlysende problem, for barnet lærer først og fremmest af forældrenes handlinger.
- - - - Omsorgssvigt og usikre tilknytninger
        
        manglen på empati kan opstå som følge af tidlig omsorgssvigt, afvisninger fra forældrene og det, John Bowlby kalder usikre tilknytninger. Forældrenes mangel empati bliver til barnets mangel på empati
        
        Genetiske dispositioner
        
        Specifikke gener har f.eks. indflydelse på bestemte transmitterstoffer i hjernen (serotonin, dopamin), som igen er med til at bestemme, hvor effektiv og aktiv amygdala reagerer på emotionelle udtryk.
        
        Mennesker kan placeres på et empati-spektrum, hvor nogle få scorer meget lavt i empati, mange scorer medium, og nogle få scorer meget højt. Resultatet er en klokkekurve over fordelingen af empati i en normalbefolkning. Længst ude til venstre på kurven finder vi dem, der i særlig grad lider af en permanent mangel på empati.
- - - - Forsøgspersonen fik, inden forsøget gik i gang, selv lov at mærke, hvordan et af de lette stød føltes. Forsøgspersonen begyndte derefter at læse ordlisterne op, og for hver gang eleven lavede en fejl, trykkede forsøgspersonen på en kontakt, der var 15 volt stærkere end forrige gang. Imidlertid fik eleven i det tilstødende rum ingen elektriske stø
  - - - Magt gør os mere uhøflige og respektløse --> Normal høflighed bliver man mere ligeglad med.
      - Magt gør os mindre empatiske --> Folk som føler sig magtfulde, bliver markant dårligere til og aflæse ansigtsudtryk og genkende følelser hos andre
      - De magtfulde føler sig som moralske undtagelsesmennesker --> Andre undersøgelser peger på, at man er mere positivt indstillet over for at snyde i skat, modtage bestikkelse og overtræde færdselsloven.
- - - - Den instrumentelle ondskab
        
        Gerningsmanden ved, han gør noget ondt, og gør det for at opnå et subjektivt gode for sig selv
        
        Den idealistiske ondskab
        
        Gerningsmanden tror, han handler godt og gør det for at opnå det, han opfatter som et ideal eller objektivt gode for mange
        
        Den dumme ondskab
        
        Gerningsmanden tænker ikke over, hvorvidt han handler ondt eller godt