Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Ryg - Coggle Diagram

- - - - grad I - 0-25% afglidning
      - grad II - 25-50% afglidning
      - grad III -. 50-75% afglidning
      - grad IV - >75%
- - - - Idiopatiske fx infnatil <3 år, juvenil 3-10 år elelr adolescent >10 år
      - kongenitte fx hemivertebra, barredannelse, blandede defekter
      - neuromuskulære; cerebral parese, CMT, SMA, medullær tumor el skade, myelomeningocele, NF1 mm
      - Mesenchymale lidelser; osteogenesis imperfecta, Marfans, Ehlers Danlos
      - sekundære skoliose fx RA, vertebrale tumorer, spondyloliskit, spondylolistese
      - posttraumatisk fx frkatur, brandsår, operationer, stråling
    - - Statiske fx benlængdeforskel/anisomeli
      - postural dvs holdningsbetinget
      - ischias - smertebetinget fx diskusprolaps
      - inflamamtorisk fx appendicitis
  - - - 3D rygdeformitet med lateral deviation og rotation af vertebrae, ofte en kombi med strukturelle forandinrger i vertebrae, muskulatur og bindeæv, fx hemivertebrae og barredannelse.
      - corpora og disi er kileformede - roterer mod den konvense side. Lmaina og proc spinosi roterer mod den konkave side. = giver en deform thoraxhule
      - set bagfra opstår en pukkel på den konvekse side pga priminerende ribben. Sagittalt ses en affladet thorakal kyfose og evt kordose - osb på hjertefunktion. Evt er der abnorm muskelaktivitet i den ene side.
      - Hvis der er vertebra deformitet - nedsat balance i diskus - for slidgigt og reduceret diskusrum, slidforandirnger i en tidlig alder. evt 1. MN påvirkning.
    - - Thorakal vs thorakolumbal vs lumbal
      - Ofte S-formet med mindst 2 kurver
      - 75% har én hovedkurve (er mere rigid + roteret) samt en mindre kurve (mere korrigerbar, er en kompensatorisk kurve)
      - 15% har dobbeltkturver som er ige store og lige rigide
      - King-Moe klassifikation
        
        I) primært lumbal kurve som er større end kompensatorisk thorakal kurve
        
        II) primært thorakakurve større end kompensatorisk lumbale kurve
        
        III) kort ren thorakal kurve
        
        IV) lang C-formet thorakolumbal kurve
        
        V) dobbelt thorakal kurve inkl cervikal columna og kompensatorisk lumbal kruve
    - - Proc. spinosis deviaiton fra midtlinjen
      - dextro/sinistro konveks deviation
      - thorakal/thorakolumbal/lumbal kurve
      - skulderbladedes lejring ift hverandre og proc. spinosi
      - forskelle i skulderhøjde /frakkehøjde og benlængde
      - bækkenbalance + kroppens frontale ligevægt med lodlinjeundersøgelse (ryggen balancepunkt fra C7 til crena ani)
      - Foroverbøjning + skoliometer - symmetri er non-strukturel skoliose, asymmetri er strukturel. Skoliometer måler torsionsvinklen ift horisontal leje .- >7 grader indikerer en begyndende skoliose (ses hso 3%) mens >10 er skoliose.
      - HUd obs myelomeningocele, cafe au lait pletter.
      - Neurologisk us af OE og Ue obs medullære go radikulære udfald.
      - Fotostereometri am Moie; hurtig visuel fremtstillign af asymmetri i ryggens overfladekontur.
    - - tage rtg i 2 planer, evt også funktionsundersøgelser
      - cobbs vinkel; overkant af dne hvrivel, der kipper mens ind mod konkaviteten + underkant af den hvivel, der kipper mest ind mod konkaviteten. Lægger linjer vinkelret herpå og måler vinkeln ml disse - Cobbs vinkel/skolisoevinkel. FIndes på hovedkurven dvs der hvor pediklerne e rmest roterede. Skal finde den neutrale disci dvs hvor lige stor i hver side.
      - Rotation af den apikale hvrivel på kurvens toppunkt bestemmes ud fra pediklets placering ift hvervel corpora på frontal optagelsen. Pediklet vandrer mod konkaviteten.
      - sideoptagelse; skal normalt have en lige linje fra nakken/C7 til os sacrum eller lige bag hoften.
      - Evt laev CT ift rotationer - sjældent ved børn
      - MR ved kongenitte malformation, ved sinistrokonveks thorakal kurve, ved smerter og ved neurologiske udfald.
      - kngoelalder; kan alev en forntal optagelse af cristaapofysens opheling am. Risser - vigtigt ift skoliosens tendens til progression
    - - udgør 85% af strukturelle skoliose, ofte debut i 10 års alderen. Ukendt ætiologi. Oftere piger. Genetisk komponent - postural dysfunktion
      - Inddeling
        
        INfantail; næsthyppigste. Ofete benign type (korrigeres spontant, venstrekonvekse, forsvinde rila 1-2 pr) elelr porgressiv (20%, forskel i ribben/vertebralvinkel på hhv højre og venstre side >20 grader. Dårlig prognose hvis ubehandlet, kan komme til at blive >100 grader). Skal følges tet. <25 grader skal ikke beahdnles, hvsi mere skal de i helkropsgips, senere korset, evt OP med vækststave.
        
        Juvenil; sjældneste type ofte piger, ofte højresidig thorakalkurve. <20 grader observeres. Porgression >25 grader bruge korset fuldtid så dagtid. >45 grader bruge ekspansionsapparatur, OP. >90 rgader bruge spondylodese. Ubehadnlet riisko for thoraxdeformitte, hjerteproblem. evt fjerne ribben
        
        Adolescent; hyppigste, 3 promille for kruve over 20. Iftere piger, ofte højrekonveks - obs lungeog hjertesygdomme hvsi thorakale. forværres ½-1 grad pr år. Kna ubehandlet forværres meget, progrediere rhele livet.
      - Behandling;
        
        konservativ; forebygge med observationer, hvsi >20 grader da tættere kontol. hvsi >25 da korset - retter skoliosen ud ved en let kyfose i lænden samt 3-pkt korrektion. Kan ikek anvendes ved dobbeltkurve. Obs vedligeholde muskler
        
        OP; 75 stk pr år. Ved Cobb vinkel >40 grader hos skelet immatur, progression trods korset samt svær koronal ubalance, voksne med smerter, kurve >50 og organpåvirkning. Fx indsætte stabe, knoglegraft, spondylodese mm
- - - - bestemmes oftest af facetleddenes orientering - veksler ned gnm columna
      - i hals; den største rottaion sker i C0-C2.
      - thorakalt; facetæleddene kipper lidt fremad med ledfladerne i frontalplanet - tillader flex/ex + rotation men mindre sidebøjning
      - lænden; facetleddene er orienteret i sagittalplanet, giver flex/ex og sidebøjning, men rotation hæmmet
    - - i stående stillling bærer columna lumbalis ca 50% af kropsvægten. massecentret er lige lidt foran columna - opretholdes ved træk fra rygmusklerne. beskedens træk når står, øges kraftig ved foroverbøjning
      - mere belastning ved kombi fororverbøjning og rotation - kan give ruptur af diskus.
      - trykket er højere i sidddende stilling
      - under nromale forhold beksytter facetleddene mod excessiv rottaion
      - dne nromale lordose giver en fordleing af belastningen gnm facetleddene . mens en aksial belastning uden lordose gør at vægten overføres ml diskus
  - - - akut lumbago; vertebrogen, diskogen el muskulær. smerter og ubehag ved lumbosacral columna evt udstråling til dæderegion el lår. ingen neuroogiske udfald
      - Kompressionbrud pga osteoporse, akutte vedvarende rygsmerter ved bevægelse og evt også i hvile
      - Mb bechterew; inflamamtion, ofte mænd, gradvist tiltagende smerter og sivhed, hele rygsøjlen og SI led, natlige smerter, morgenstivhed, obs øjne
    - - kronisk lumbago; muskulær insuff, degenraiton af diskus, midtprolaps, facetledsartrose. recidiverende l kronisk, ingen neurologiske udfald.
      - ischias; diskusprolaps med tryk mod nerver, ofte akut debur med paræstesier med/uden rygsmerter, forværring ved bugpresse. Ensidig rodaffektion, pos Lasegues
      - SPondylolyse og listese; defekt i hvervelbue, medfødt el pga brud. lænderygsmerter med udstråling til glutealmuskelr og lår, forværres op ad dagen. forværres ved hyperekstension men ikke flexion. evt på ét ben.
      - Mb SChermann; evt pga aseptisk knoglenekrose .- får en kileform af vertebra. Øget kyfose thorakalt el rhorakolumbalt.
      - skoliose: evt kun lette smerter som alle andre msk.
      - spondylose: degenerativ forandirng i ryg, forværres evt ved fysisk belastning. evt nedsat bevægelighed men oftest normal
      - spinalstenose: neurogen claudicatio, morgensivhed, udstrålende smerter, karæstesier. lindirng ved flexion.
    - - svulster, metastaser, spinal tumor
      - inflam; polymyalgia rheumatica, reiters syndrom, psoriasis, tarmsygdom
      - infektion; purulent diskit
      - pancreatit, ulcus, pyelonefirt, prostatit, nyresten, endometriose, aortaaneurisme, galdesten
- - - - Cervikalfraktur skal altid mistænkes hos en bevidstløs tilskadekommen - Immobiliser nakke med krave og spineboard.
      - ABC - sikre frie luftveje, sikre ventilation, sikre cirkualtion (obs okkult blødning). OBS ved spinalshock blokeres sympaticus - lav BT (men hvsi BT <90 da er der ofte også en anden årsag).
      - Lav neurologisk us inkl reflekser og DRE - pt med tab af neurofunktion 6-8 timer efetr en skade er ofte permanent.
  - - - irreperabel skade på medulla
      - motorisk paralyse, sensibulitetstab og visceral paralyse distalt herfor. er i begyndelsen et spinalt shock = undertrykt funktion, slap paralyse (ca 24 timer) relfekser vender efetrhånde tilbage - distael medulla er nu en slevstændig enhed, først vender bulbocavernosus refleksen tilbage. Paralysen bliver efterhåndne mere spastisk + klonus, evt kontraktyur. Overordnet kontrol af musklerne vende rikke tilabge, ej heller sensibilitet
      - Komplet læsion; tilbagevenden af refleksaktivitet uden samtidig muskelkraft og sensibilitet. evt neurogent shock med manglende symptaicus = øget basodilattaion, hypotension, bradycardi. er varm og tør!
      - Inkomplet læsion; bevarelse af visse axoner, gradvis bedring over tid
        
        halvsidig; Brown seauard; manglende ipsilateral diskriminationssans og parese, manglende kontralateral smerte+Tp
        
        anterior cord; manglende bilat smerte og temperatur, bilat parese, vibration+stilling OK
        
        Posterior cord; mangelnde vibration og stillingssans, paræstesier- Motorik evt OK, smerte og Tp er OK
        
        central cord (hyppigste type); bilat parese (OE>ue), evt nedsat smerte og Tp, evt nedsat berøringssans.
    - - Columan cevrikalis; læsioner på nerver svt traumatiserede columna pati. Kan være oftest komplet elelr inkomplet tværsnitslæsion. Afgrende for akde er graden af displacering i skadesøjeblikket. Høj medullær læsion ofte fatalt - hæmmet respirationscenter. C5-hvirvel - komplet læsion giver OE + truncus ? UE + viscera paralyse = komplet tetraplegi, evt neurogent shock. Hvsi under C5 - UE får blandede udfald, UE er lammede. Er meget tyk midtcervikalt pga mange motoriske fibre
      - Columan thoracalis T1-T10. Læsion er næsten altid komplet - paraparese af UE + bugmuskler + supranukleøre blæresymptomer. Kerne for L1-segmentet sidder ud for T10 - paralyse UE + viscera, friholder truncus.
      - T10 + L1; medulla ender ved L1-L2 - er fortykket ved T10/L1 dvs conus medullaris = megen motorik. Læsion kan give båd emedullære og nerverodspåvirkning.
        
        Medullære; parese af Ue, 1- MN påvirkning + supranukleære blæresymptomer.
        
        Cauda equina; 2- MN parese af UE + evt nukleøre blæresymptomer. Evt isoleret anal/blæresymptomer
        
        Isoleret rodlæsion har ofte et bedre forløb end conuslæsion
      - Columna lumbasli <L1; nerverodspåvirknign af cauda equina, enten komplet el inkomplet.
        
        Læsion <L5 (sakralrødder); ingen sensibilitet i ridebuksområde + bagside lår, ben og ydre fod. Paralyse af anklens plantarflex, manglende bulbocaverbosus + anocutan + dyb anal + plantar + achillesrefleks, manglende kontrol af vandladning/retention
        
        Læsiona f lumbalrøddr; ingen sensibilitet på resten af UE paralyse af hofte go knæmuskler, manglende cremaster og patellarefleks.
      - Blæren; styres af S2-3 + cirtex. Proximale læsioner ift sakrale rødder; afbryder den cerebrale kooridnering - får retention, de sakrale centre overtager og man får en refleksblære. Hvsi distalt herfor fås en slap blære med inkontinens
    - - commotio medullae kan opnå fuld funktion
      - komplet overrivning - ingen restitution
      - inkomplet; mulighed for bedring, evt langavrig
      - nerverodslæsion; som perifere nerver
        
        neuropraksi; hurtig og fuldstændig normalisering
        
        axonotmesis; nerve kan regenere men afhængig af om nerven når endepladen. langavrig
        
        neurotemesis; funktionen er gået tabt
      - cauda equina; prognose god hvsi få symptomer. Sjældnere komplette
  - - - C0/C1; luxation med læsion af os occipitalis kondylis .- ofte fatalt. CT/MR vil vise diastase. Undgå kraniestræk - direkte på OP. Isoleret kondylfrkatur uden instabilitet - krave i 6-12 uger
      - C1/C2 (atlasfrkatur)
        
        Jeffersonsfrkatur; isoleret ringbrud på atlas efter axial kompression. LAteral displacering af massa lateralis. Realtivt stabil - obs neurologisk påvirkning
        
        Atlantoaxial frkaturdislokation; ruptur af lig. transversum evt med frkatur. C1 rykker anteriiort ift C2. Ustabil - ofte ingen neuronskade
      - C2 (Axis)
        
        Udgør 27% af columnafrkaturer, 50% er densfrkaturer.
        
        Denfraktur Anderson + D'alonzofrakturklassifikaiton: 1) toppen af dens evt avulsiona flig alare, immobilisering i 3-4 uger, II) overgang ml dens og corpus, hyppigste type, ofte pseudoartrose efetr konservativt beahdnling, III) corpus axis + evt facetled, heler uden problemer.
        
        Ringbrud Hangmans fracture - traumatisk spondylolistese (axial kompression + ext/flex). I) dobbeltbrud med minimal forskydning (hyppigste,), II) >1 mm forskydning + skad epå diskus (ustabil spondylolistese), III) større skred med luxtion og læsion af facetled.
      - C3-Th11;; inddeles efter hovedretningen i traumet i axial kompression, hyperflexion, hyperekstension og rotation. Anvende Denis' klassifikaiton. Obs ved diskusruptur fx ved hyperekstension er radiologien ofte beskeden - evt ses øget diskushøjde, avulsion - er meget ustabile. Facetledsluksationer kan ses, større diskuslæsioner er meget ustabile, ofte ved C5/C6. Unilat lux komprimerer spianlkanalen 25%, bilat 50% - obs forskydningen har ofte æret større ved traumet
      - Behandlingsprincipper
        
        stiv halskrave; stabile læsioner uden neuropåvirkning i 2-3 mdr fx denfrkatur I, axisring I, unilat occipitalkondyl
        
        akut kraniestræk hvsi mistanek om instabilitet, facetledslux, central cord
        
        Akut OP; neuropåvirkning, anterior cord, ingen effekt af kraniestræk fx dekompression, laminektomi
        
        halovest; kraniet fikseres perkutant med ekstern fix + vest i 2-3 mdr
        
        central spondylodese; instabile læsioner el ingen effetk af halovest. Indsætte kngole fra crita, transvertebrale skrue rmm
        
        Reposiiton af sublux; kraniestræk evt bilat og hereftr halovest. Hurtig mobilisering hvis medullalæsioner
    - - beskadigelse af en/flere anatoiske strukturer i akken. Ofte påkørsel bagfra, 25% blive rkronisike.
      - begerste søjle skades, evt blødning i led og kapselruptur. Evt subkontrale frkaturer, ledfladefraktur, ruptur af ant. lig longitudinale.
      - Initielt ses smerter i nakken/ryg/lænd, paræstesier svimmelhed, høre/synsforstyrrelser, bevægeindskrænkning, stivhed. Slinger ofte af ila 3 mdr.
      - Quebec klassifikation
        
        grad 0; ingen klager fra nakke og ingen objektive fund. skal informeres om godartet forløb og lave aktive øvelser
        
        grad I; nakkesmerter/hvp, stivhed el ømhed alene, ingen objektive fund. skal informeres om godartet forløb og lave aktive øvelser
        
        grad II: nakkesmerter/hvp, nedsat bevægelighed, lokla ømhed. evt 1 uges sygemelding, NSAID og fys.
        
        grad III; nakkesmerter/hvp, neurologiske udfald, motorisk svækker, sensorske udfald, reflekspåvirkning. Evt stærkere analgetika, fys, MR scanning.
        
        grad IV; nakkesmerter/hvp, fraktur og/el lux. Analgetika, fys og MR
    - - Søjler
        
        forreste søjle; corpur vertebra og discis forreste dele samt lig longitudinale anterior
        
        midterste søjle; corpora og discis bagertse del + lig longitudinale posterior.
        
        bagertse søjle; facetled, laminae og ligamenter.
      - Klassifikaiton am. Denis
        
        A1) Flexions/kompressionfrkatur. isoleret påvirknign af forreste søjle anteriort/lateralt/endepladeknusning eller frontal frkatur. Corpora trykkes mod hinanden, midterste + bagerste søjle intakt. Er stabil uden neuronskade.
        
        A2) burstfrkatur inkomplet; forresre + miterste søjle er komprimeret og begrste søjle intakt. Lig long. post er intakt men evt kan ses trykket ind i spinalkanal. Er intakt tensionsresistens men kompressionsresistans ikke intakt.
        
        A3) Burstfrkatur komplet type hvor bagre søjle også involveret = ustabil! evt ses kyfose og neurodeficit. Breddeøget pedikelafstand
        
        B1) Chancefrkatur. horisontalt gnm alle søjlerne ses en distraktionsfraktu med omdrejningspunkt foran hvirvlerne. evt rotation. Ofte en seat belt frkatur obs på de indre oragner. er ustabil
        
        B2; fleksions/distraktionsfrkatur hvor omdrejningspunktet er i midterste søjle. Forreste søjle er komprimeret, mens bagre søjle distraktion. er kompressionstabil men ustabil ved fleksion. Øget afstand ml proc spinosi og facetledsluxaiton.
        
        C) translokaitonsfrkaur - aksen for spinalkanal er forskidt svt læsion. Skyldes rotaitions og skærinsgkræfter. meget ustabil obs neuropåvirkning.
      - behandlingsprincipper
        
        konservativ; postural reposition, sengeleje, gipskorset
        
        ustabile; 6-8 dages sengeleje med lordoserende puse el gipsleje. Hereeftr gips elelr 3-pkt korset i 2 mdr.
        
        stabile; mobiliseres efter få dages sengeleje i korset
        
        operation hvis åben spinal læsion, forværring i neuropåvirknign og neurologisk skade med dokumenteret forsinket indtræden ift læsion. Relative indikationer er akute ustabile frkaturer, inkomplette medullære læsioner, komplette læsioner for at sikre mobilisering, kronisk instabil frkatur emd >50% reduceret højde. elelr >20 kyfosevinkel. fx spondylodeser, skruer, dekompression mm.
- - - - frigivelse af biokemiske faktorer (fx IL, PGE) medfører nedbrydning af diskus og nedsta proteoglykanindhold i disci - annulus fribrosus nedbrydes. Nucl pulposus trænger ud - får kontakt med nervevæv (fosfolipase bl.al er neurotoksisk), får hypersensitivitte (ischias) samt mekanisk påvirknig af dura ig nerver med inflam.
      - diskus får nedsat vandindhold og glykosaminer = er mørk på MR
      - superiode periost eleveres pga diskussammenfald (sidder sammen med diskus) - der dannes osteofytter + stenose og smerter. spinalkanalen indsnævres.
      - nedsat diskushøjde gør, at facetleddene bliver instabile - degenration - smerter. evt distal listese. lig flavum ikke længere stramt - protruderer ndi spinalknalen og forsnævrer ydelrigere
      - Termer
        
        protrusion; diskus øget i hele sin radius - degerative forandirnger grundet endsta væskeindhold, flader ud
        
        prolaps; hul i annulus fibrosus, en blære træder ud. Kna være komplet/fri prolaps eller inkomplet/contained (subligamentært for ig. longitudinale post - der ses også en hiz zone)
        
        revne i annulus kan ses som en hiz-zone - hyperintensiv zone. ses på T2 MR.
    - - Ofte 30-45 årige. de ældres disci er for 'stive'
      - ofte smerter ifm rygbelastende aktiviteter fx flex i columna og rotation. I den akutte fase ses en smertepåvirket pt, går let foroverbøjet med sidedeviation (iskiasskoliose). forværring ve dbugpresse
      - L5-S1 (S1 roden) = hyppigste. smerter på baglår og bagside crus + laterale fod+ 2 laterale tæer. Nedsat evne til at gå på tæer (triceps surae). manglende achillesrefleks.
      - L4-L5 (L5 roden) = næsthyppigst. Smerter på laetrale lår og crus + forside fod = admiral striben. Nedsat evne til at gå på hæle (ext hallucis longus) dvs dropfod/hanefjedsgang. Svækket medial haserefleks.
      - L3-L4 (L4 roden). Smerter på forside af lår og crus + mediale fodrand. Svækket knæekstension (quadriceps femoris) og patellarefleks. evt er dirkete Laseque normal, men omvendt laseque
      - loklaisation
        
        Store prolaps giver evr symptomer fra flere rødder
        
        midtstillede prolaps giver bilaterale smerter
        
        laterale prolaps giver symptomer fra øvre niveau - CT/MR
      - Cauda equina; akut opståede urinretention og afføringsinkontinens. BIlateral parese, anæstesi i ridebuksområdet, ED, nedsat anocutan/bulbocavernosus refleks, nedsat sphinctertonus. Typisk høje prolapser.
      - Objektiv undersøgelse
        
        kontrakt, øm paravertebralmuskulatur
        
        fikseret foroverbøjning - kyfosedannelse ikke mulig
        
        palpere + pekruttere alle proc. spinosi - obs CT er overgangen ml nakke/thorax, T12 er ved 12. ribben, Bækken markerer L4/l5.
        
        Kraftundersøgelse + sensibilitte i alle led, + reflekser
        
        Laseque dirkete / omvendt laseque / udvidet laseque
    - - Akut lumbal diskusprolaps; lette tilfælde sengeleje, antiflogistika, evt pude under ben + let flekteret hofte+knæ, mobilisering, skåne ryggen. 90% succes efetr 1 år. 95% får konservativ behadnling
      - Operation; absolut ved cauda equina el rodinkarceration. relative fx fulminant dropfod evt smerter. lave dekompression mm under AB dække. laminektomi - 75-80% får bedring.
      - re-prolaps ses hos 5% i samme loklaisation, 20% i samme region. dårlige prognos eved re-OP.
    - - I) øget signal kun på T2 - subakutte foranirnger. Øget vaskularisering, diskogene smerter.
      - II) øget signal på T1, let på T2. Degenereret men stabilt segment.
      - III) nedsat signal på T1 og T2. Sklerotiksk knogle uden marv, ingen smerter.
      - Husk kig på sagittalsnit om roden er påvirket.
  - - - smerter i nakken med udslåling til OE. Begræsnning af halsens bevægelighed, evt relfekstab/sensibilitetstabm evt msukelparese og fasciculationer hvis længerevarende.
      - hyppigst C5/C6, C6/C7, C4/C5, C3/C4, C7/Th1
      - C4/C5 (C5 roden); smerter i skulde r+ overarm og nedsat snsibilitet hér. Svækket deltoideusfunktion
      - C5/C6 (C6 roden); smerter ned i overarm + evt håndled, nedsat radial sensibilitte- Svækket albueflexor + håndledsflexor. Svækket radialisrefleks.
      - C6/C7 (C7-roden); smerter i de midterste fingre og nedsat sensibilitet hér. Svækket håndledsflex/ext samt evt triceps. Manglende triceps + radialis refleks.
      - C7/th1 (C8 roden); svækket sensibilitet i de ulnare fingre og underarm, svækket linger flex og extension.
      - Store centrale prolaps - kan give tetra/paraplegi - skal lave kaut OP. har evt mere vattede symptomer med svækkede ben, hypæstesi, pareser, spasticitet og pos babinski.
- - - - facetled; der kommer synovial irritation - kan give akut lumbago. Desuden bristdestruktion, osteofytdannelse, ledkapselslaphed, subluxatio, forstørrede facetled. Kan føre til instabilitet, lateral recesstenose, centralstenose samt flerniveua centralstenose.
      - Intervertebrale discus; kan få inkomplette læsioner af annulus + komplette - evt lumbago. Får tab af diskusstrukur, afsmalnet intervertebralrum og forarmina, samt osteofytter på vertebrale endeplder. Kan føre til centrale og laterale stenoser