Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Smerte (Pleje til borgere med smerter: (Smerteranamese (Samtale med den…
Smerte
-
Smertefysiologi
1. Transduktion
- Der hvor skaden sker
- Overalt i kropen sidder der smertefølsomme nerveceller, der bliver stimuleret af stoffer, der bliver frigivet når væv ødelægges
- Stofferne starter en smerteimpuls
2. Transmission
- Transport af smerteimpulser, der løber fra det skadede væv via rygmarven til hjernen
- Transporten begynder, når de smertefølsomme nerveceller sender en impuls gennem nervefibre i nervebanerne
- First pain: Giver en kortvarrig og præcis smerte.
- Second pain: Den langsommere giver længerevarende, dunkende og upræcis smerte
- Smerteimpulserne påvirker det autonome nervesystem på sin vej gennem det forlængede rygmarv og Thalamus (Område i midten af storhjernen, hvorigennem næsten alle sanseindtryk passerer)
3. Perception
- erkendelse af smerten, når smerteimpulsen når til hjernen
- Hjernen bliver påvirket emotionelt og tankemæssigt i hhv. det limbiske system, hypothalamus og i hjernebarken
- Opfattelsen påvirkes af følelser + erfaringer fra tidligere smerter + kulturelle + sociale baggrund
Påvirkninger:
- Træthed eller underskud af søvn
- Kultur og religion
- Psyke, personlighed og opdragelse
- Livssyn, fx optimist eller pessimist
- Omgivelser, fx omsorg, ro og tålmodighed
- Forventninger, fx oplevelser med smerter
- Det sociale, fx netvær, bolig, økonomi
- Angst, uvished og hjælpeløshed
Modulation:
- "forskellige påvirkniger, der kan ske af smerteimpulserne underveis i transmissionen på smerteimpuslernes vej fra det skadede sted til hjernen"
- Ved kulde, varme, tryk og berøring sender disse nerveceller impulser til hjernen.
- I rygmarvens baghorn mødes impulserne med smerteimpulsen i indskudnervecellen, der fungere som en smerteport
- Via indskudsnervecellen hæmmes smerteimpulsen af temp.- tryk- og berøringsimpulsen.
- Man kan sige, at impulserne for temperatur, tryk og berøring er "stærkere" end impulserne for smerter
- Resultatet bliver, at hjernen opfatter temp.ændringen, tryk og berøring frem for smerten.
- Hæmningen opstår, fordi der bliver frigivet endorfinter, der kan bremse smerteimpulserne. Derfor kan fysisk aktivitet og andet endorfiner mindske smerterne. Såvel som immobilitet og depression kan gøre det værre.
- Derfor virker et godt grin og fysisk aktivet. Desuden er det vigtigt at bg er velinformeret og tryg i situationen
Smertetyper
Akutte smerter:
- Kendte årsager
- tilgængelig behandling
- Forvente at blive helbredt
- behandlerne har effektive behandlingsstrategier
- Der er et overskueligt behandlingforløb
-
Beskytter kroppen, når der er en trussel om, at kroppen bliver skadet.
Fx stiksår, snit eller stød
Kroniske smerter:
- Årsag kan muligvis ikke findes
- Der er muligvis ingen behandling
- Det er muligvis ikke udsigt til helbredelse
- Der er muligt intet behandlingstilbud
- Ubestemt tidsforløb
-
-
Det kan være svært at forudse, hvad der udløser smerten og hvornår smerten aftager.
-
-
Vedkommende med kroniske smerter vil ændre deres adfær, fordi kroppen rent fysiologisk tilpasser sig eller vænner sig til smerten.