Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Noter fra sundhedssociologi (sundheds- og sygdomssociologi 3 dominerende…

- - - - magtbegreb tager udgangspunkt i videnssystemer, som regulerer og kontrollerer
        
        først og fremmest ved en indre tvang - inderliggørelse af de samfundsmæssige normer i befolkningen, et underliggende overvågningssystem og individ'ernes selvstyring
        
        men også inden for ramm'erne af diskurser, hvor noget sprogliggøres og tales om, mens andet ikke gør.
        
        Biomagten er den magt, der søger at lede befolkningen til bl.a. et sundere liv; i den indgår de sundhedsfaglige discipliner (fx folkesundhed og sygepleje), og den synliggøres via (sundheds)politik.
- - - - Et felt er kendetegnet ved en vis grad af doxa/selvfølgelighed i forhold til, hvad der er rigtigt og forkert, ønskeligt og uønskeligt - i henhold til idealet om den sunde, veltrænede krop.
        
        Et felt formes i en kamp om magt over positioner, viden mv. forskellige agentgrupper imellem
        
        Staten udgør i denne forståelse et metamagtfelt, der udstikker rammerne for både en fysisk og en symbolsk orden, og sundhedsvidenskab og sundhedsfaglighed udgør felter i relation til bl.a. det statslige metamagtfelt. .
    - - Habitus: den enkeltes kognitive, følelsesmæssige og kropslige udkomme og forvaltning af de givne ressourcer - den enkeltes evne til at handle og være i livet og i en given kontekst.
    - - Kapital er Bourdieus begreb for ressourcer - og den enkeltes ressourcer afhænger både af økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital, som blandt andet "klæder os forskelligt på" til at udfylde patientrollen og mødes som læg og lærd.
- - - - Betragter professioner som en af de vigtigste samfundsstabiliserende faktorer. – ‘Samfundet kit’
      - Forskningens fokus: at identificere de særlige karakteristika, der knytter sig til professioner:
         Klientorientering: Vidensgrundlag og etik er præget af serviceorientering (klienten i centrum)
         En affektiv neutralitet. Styret af en professionsetik (samfundsmæssigt mandat og licens)
         Høj grad af selvorganisering/autonomi
      -  Formel oplæring og tilegnelse af bestemte færdigheder, der praktiseres på grundlag af rationel viden
      - Staugaard
        Profession. skulle det nu være noget særligt? (bog)
        
        • Autonomi
        • Monopol
        • Specialisering
        • Abstraktion
        • Uddannelse
        • Professionsetik
        • Dømmekraft
        
        Professionsdilemmaer ifølge Staugaard
        
        Grundlæggende vilkår:
        
        • På den en side: er dannet for at repræsentere fællesskabet, samfundet og statsmagten inden for et specifikt fagområde
        
        • På den anden side: professionernes (navnligt velfærdsprofessionernes) opgave er også at være borgernes repræsentant over for myndighederne.
        
        Denne dobbeltloyalitet er et vilkår, som sætter professioner i forskellige former for dilemmaer – både på organisatorisk og individuelt niveau.
      - DSRs professionaliseringsbestræbelser
        
        Centrale fokusområder for DSRs strategi fra 1899 til ca. 2000
        
        • Formaliseret uddannelse – statsanerkendelse/statsautorisation
        
        • Selvstændigt kundskabsgrundlag (kundskabsmonopol)
        
        • Professionsspecifik etik
      - Professionsforskningens anden fase Kritiske professionsteorier f.eks. Terence Johnson, Eliot Freidson, Andrew Abbott
        
        Forskningen mere præget af en sociologisk tilgang med fokus på samfundet som kampplads, hvor konkurrerende interessegrupper kæmper om monopol:
        mere optaget af den interne dynamik ml uddannelserne/profeccionerne
        
         Professionsdannelse er en strategi til social udelukkelse
        
         For at af- og begrænse medlemskabet anerkendes kun kompetencer der er erhvervet gennem bestemte uddannelsesforløb, som afsluttes med eksamen
        
         Formel uddannelsen giver fordele i kampen om knappe goder – uddannelser efterspørges – det generelle uddannelsesniveau stiger (uddannelsesinflation)
        Dermed niveleres den relative værdi af uddannelserne/hvis alle går et skridt op er dette skridt mindre værd.
        
         Skel mellem professionel ekspertviden og almindelige menneskers hverdagsviden
      - Professionsforskningens første fase Overvejende funktionalistiske teorier (f.eks. Talcott Parsons, Andrew Abbott, Abraham Flexner)
        
        Professionsforskningens første fase Overvejende funktionalistiske teorier (f.eks. Talcott Parsons, Andrew Abbott, Abraham Flexner)
        
        Betragter professioner som en af de vigtigste samfundsstabiliserende faktorer. – ‘Samfundet kit’
        
        Forskningens fokus: at identificere de særlige karakteristika, der knytter sig til professioner:
         Klientorientering: Vidensgrundlag og etik er præget af serviceorientering (klienten i centrum)
         En affektiv neutralitet. Styret af en professionsetik (samfundsmæssigt mandat og licens)
         Høj grad af selvorganisering/autonomi
        
         Formel oplæring og tilegnelse af bestemte færdigheder, der praktiseres på grundlag af rationel viden
      - responsiv rolle