Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Den palliative indsats: En patientcenteret tilgang. Kapitel 17, At opleve…
Den palliative indsats: En patientcenteret tilgang. Kapitel 17, At opleve tab og sorg, s. 309-322.
Definition og beskrivelse
Sorg
Kan defineres som den fysiske og psykiske reaktion til at miste. Omfatter en lang række følelsesmæssige, kognitive, adfærdsmæssige og somatiske symptomer.
Sorgreaktionen påvirkes også at den sørgendes alder, personlighed, køn, kultur sorgen er indlejret i.
Sorgsymptomer
Tankemæssige
(Uvirkelighed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, nedsat kognitiv forarbejdning, grubleri, optagethed af tanker om afdøde og om død, nedsat selvfølelse, lettelse, optaget af nye tab - bekymringer om fremtiden)
Adfærdsmæssige
(Grådlabilitet, uro, anspændthed, rastløshed, træthed, indadvendthed, isolationstendens, misbrugsadfærd, undgåelse af minder om afdøde, ritualisering (besøg kirkegård m.m.)
Følelsesmæssige
(chok, tristhed, fortvivlelse, modløshed, angst, aggression, vrede, irritabilitet, håbløshed, skyld, selvbebrejdelse, nedsat lyst/interesse, forladthed, ensomhed, savn, længsel)
Somatiske
(Dysregulering af vejrtrækning, søvn, appetit, anspændthed, nedsat energi, fatique, nedsat immunforsvar, somatiske klager: Diffuse smerter, kvalme, svimmelhed m.m.)
Den akutte reaktion
Umiddelbart efter dødsfaldet. Kan føre til fortvivlelse, grådlabilitet og uvirkelighedsfornemmelse. Men også føre til lettelse.
Forskning viser, vigtigt at pårørende oplever de er forberedt på dødsfaldet kan finde sted og at de hjælpes til at være til stede hos den døende.
En forklaringsmodel - Tosporsmodellen. Udarbejdet af psykologerne Stroebe og Schut.
Sorg er en indre proces i personen, men også en ydre proces i samspil med personens omgivelser. Er dynamisk og bærer sorgen fremad. Gælder om at bevæge sig frem og tilbage imellem de to spor hen mod en tilpasning af tabet.
Tabsorienterede spor
(Smerten over tabet, accept af endelighed, adskillelse/omforme tilknytningen, afledning/undgåelse af restaurerende proces)
Restaurerende spor
(Tillære sig ny adfærd, forholde sig til livsændringer, nye roller/relationer, afledning/undgåelse af tabets smerte)
Kompliceret og behandlingskrævende sorg
Behandlingskrævende sorg diagnosticeres i dag som tilpasningsreaktion, posttraumatisk stresssyndrom eller depression
Forløb
: Problematisk accept af dødsfaldet, benægtelse af tabet, ingen gradvis reduktion af den følelsesmæssige intensitet i forhold til dødsfaldet
Depressive symptomer:
Selvmordstanker, hyppige tanker og erindringer om afdøde efter dødsfaldet, meningsløshed - indre tomhed efter tabet
.
Adfærd:
Besvær med at opretholde normal hverdag, ændringer i hverdag, appetit og koncentration, udtalt og langvarig tilbagetrækning fra social kontakt, tab af interesse for daglige funktioner og arbejde
.
Psykiske symptomer:
Vedvarende stærk længsel efter afdøde, stress- og belastningssymptomer
Kompliceret sorg:
''Defineres som en klinisk signifikant afvigelse fra den kulturelle norm i enten varighed eller intensitet i generelle eller specifikke sorgsymptomer og/eller omfanget af funktionsnedsættelse på sociale, arbejdsmæssige eller andre betydningsfulde funktionsområder som følge af et tab'' s. 315
Risikofaktorer, størst sammenhæng med kompliceret sorg
Social støtte (Subjektiv oplevelse af manglende støtte, kan være en komplicerende faktor)
Tidligere psykiatriske lidelser (Sårbarheder som angst eller depression, u forhold til udviklingen af kompliceret sorg efter tab)
Dødsfaldet (Pludselige dødsfald er mest belastende. Fysisk og psykisk udmattelse efter langvarigsygdomsforløb er også en risikofaktor.
Personlig historie med tab og traumer (Hvis man mister arbejde, hus eller flere dødsfald, er man udsat. Har den sørgende en forhistorie med tab og traumer også en komplicerende faktor)
Køn (Kvinder har højere risiko for kompliceret sorg og depression, men er i højere risiko for sygdom, mortalitet og selvmord)
Følelsesmæssig ensomhed (At føle sig alene med tanker og følelser er en komplicerende faktor)
En nær relation til afdøde (mest belastende at miste et barn. Tab af ægtefælle er også et stressende tab)
Behovsvurdering
Afklarende samtale om sorg:
Aftale rammer og mål for samtalen
Hvorfor søger den sørgende hjælp?
Hvilke udfordringer oplever den sørgende?
Er der symptomer, der bekymrer ham/hende?
Hvornår er symptomerne startet?
Fungerer hverdagen (søvn, appetit, arbejde, socialt)?
Er der ændringer i sorgreaktionen over tid?
Hvordan forstår den sørgende selv sine reaktioner?
Oplever den sørgende at modtage støtte fra omgivelserne?
Er der tegn på behandlingskrævende sorg?
Oplever den sørgende at have behov for professionel støtte?
Hvad vil den sørgende gerne have ud af interventionen?
Intervention: Støtte og behandling
Kirkelige sorggrupper, kommunale støtteforanstaltninger, rådgivningstilbud i patientforeninger og psykolog tilbud via sygesikringen eller private sundhedsforsikringer.
Sorgstøtte efer langvarig sygdomsforløb indlejret som en del af palliativ indsats.
Støtte
En støttende sorgsamtale
Spørg til, hvordan sorgen opleves
Anerkend de individuelle tanker, følelser og oplevelser
Indled en snak om, hvem afdøde var, og hvad han/hun betød for den sørgende
Hvordan fandt dødsfaldet sted – hvordan opdagede den sørgende, at dødsfaldet havde fundet sted?
Hvornår så den sørgende den døde i live sidste gang?
Anerkend, at det må være svært at skulle acceptere, at vedkommende er død
Hvilke udfordringer oplever den sørgende i forbindelse med dødsfaldet: Hvad er det sværeste ved sorgen?
Spørg til, om den sørgende har erfaring med at miste og være i sorg
Hvem støtter den sørgende, hvad giver glæde og trøst i sorgen?
Hvad er den sørgendes planer for livet fremover?
Giv oplysning om, hvor den sørgende kan henvende sig, hvis der er behov for yderligere hjælp og støtte.