Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Teoretikkere (Interaktionisk (Symbolsk interaktionisme (Robert K. Merton:
…
Teoretikkere
Interaktionisk
Symbolsk interaktionisme
Robert K. Merton:
handler om de grundlæggende normer og værdier i samfundet, som man gerne vil leve op til f.eks. familie, velstand og beskæftigelse - der dog dem som har begrænsede muligheder, og ikke lever op til dette.
- dem som ikke lever op til samfundsnorme via accepterede og anerkendte 'normale' måder - har så 3 muligheder: at give op, at følge normerne på deres egen bedste måde (selv om det ikke fører til normative succes) eller de kan prøve at opnå normerne ved ikke normative anerkendte mål (f.eks stjæle)
Merton mener, at grunden til at den sociale afvigelse fra samfundets normer, er fordi at forskellige sociale afvigelser, er den mulig reaktion på presset fra samfundet. afvigelse deles op i forskellige typer af reaktioner: fornyelse, ritualisme, tilbagetrækning og oprør.Normalitetsopfattelse: når man er i overenstemmelse med samfundsnormer - dvs. man skal være socialt accepteret af andre, for at høre under normalitetsopfattelsen.
-
Shulmann:
Fremhæver de handlemuligheder som er vigtige for socialt arbejde.
Han lægger vægt på, at man skal overveje relationen mellem sagsbehandler og borger.
- Duadisk interaktion: arbejdet udvikler sig i et samspil, hvor man arbejder sammen om borgeren situation.
- socialrådgiveren skal komme på bølgelængde med borgeren 'tune in' ved hjælp af det som borgeren fortæller
4 faster i relationen:
- Startfasen: working agreement (at starte samarbejdet) og kontekst afklare hvorfor borgeren er der
- misterfasen: working relation (at ha' dannet et samarbejde) her indsamles der viden om sagen og socialrådgiveren er empatisk
- afslutningsfasen: handler om at få opsummeret og identificeret problemstillingen og derfra anerkende borgerens arbejdsindsats og klarelægge næste skrift i sagsbehandlingen.
-
Goffman
Vi mennesker danner vores identiteten ud fra de forskellige typer menensker som vi omgås med. Goffmann mener, at det ikke nødvendigvis er falsk personlig, men vi fremstår som vi ønsker at folk skal se os. Vi har to identiteter: Frontstage (sådan som vi ønsker at ankues udefra. Vi viser os fx. frem via vores tøj, job, hus osv.) og backstage (sådan som vi er når vi er passive og slapper af og lader op til at være 'på igen'. Få personer bliver lukket ind her)
-
Becker: Kigger på det som ligger bagved stemlingen, altså f.eks. hvorfor at den hjemløse er hjemløs/ hvorfor den psykiske syge er blevet syg.
- processen der fører til dét som man stemples ud fra ''det der ligger til grunde for din stempling''
- det er nærmest det modsatte af goffmanns neostigmatisering, hvor man NEDVEJER problemet bag karakteren - ved stempling OPVEJER man problemet for hvorfor man stemples.
Becker mener, at hvis man stemples som afviger, så optager du det også i den indentitet. Stemples man som misbruger, så bliver man det også. = lidt det samme som selvstigmatisering
-
-
Systemteoretisk
Luhmann:
Alle proffenionelle har deres egen opfattelse af sammenhængen i deres 'arbejde'- Derfor taler man også i det som Luhmann kalder for 'binære koder', hvor man altså inden for sit eget system forstår disse binære koder.
Konstruktivisme
Axel Honeth: fokuserer på, at anerkendelse i 3 forskellige sfære er vigtigt for at kunne opbygge en god personlighed som er mesteringsdygtig.
Den private sfære: anerkendelse af familie er vigtigt for at føle, at man er noget værd som menneske. Denne anerkedelse lægger grobund for at vi som mennesker kan indgå i relationer med andre (gensidigt anerkendelsesforhold) og skaber selvtillid.
Den retslige sfære: grundlæggende samfunds retigheder som vi bliver anerkendt igennem ved netop at have ret til de samme ting i samfundet. Man bliver først accepteret som individ i samfundet ved at indordne sig de samme normer og værdier som gruppen. Inden for det moderne samfund har vi den sociale-anerkendelse, som handler om fremvise sin livsstil netop for at få anerkendelse. Har man ikke disse muligheder (fattig og hjemløs), vil man føle sig krænket i den retslige sfære.
Den solidariske sfære: de samfundsmæssige grupper, hvor der findes normer og værdier (fx. kulturelle, poltiske og arbejdsmæssige grupper). Opfylder man som person ikke disse krav til normer og værdier, vil man ikke føle sig værdifuld og derigennem danne manglende selvtillid. (f.eks som Merton siger, når man afviger fra normen, for at blive som normen ved f.eks. at stjæle). Honeth mener at man igennem sociale relationer og grupper får den socialeanerkendelse som danner grundlag for solidaritet. I danne sfære kan man blive krænket hvis andre får anerkendelse på ens bekostninger (f.eks thang brødre)
-