Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Sociale Dynamikker (Roller (Rolleforventninger (De forventninger og…

- - - - Historisk perspektiv (Serbere, Albanere, Svenskere, Tyskere mm.)
      - Politisk perspektiv (middel til at retfærdiggøre krig, religiøs intolerance, økonomisk undertrykkelse)
      - Sociokulturelt perspektiv (hævder at den egentlige grund til forskelle mellem sociale grupper er, at man føler, at der er forskelle)
  - - - Kategorisering: Man sætter en person i en bestemt gruppe (fx på baggrund af udseende, køn, race mm). - Eks. Han er muslim.
      - Stereotyp opfattelse følger: Den pågældende kategori har de samme træk. - Eks. Alle muslimer er voldelige.
      - Illusorisk korrelation: Fordi personen nu er kategoriseret, mener vi, at vedkommende har de samme træk som resten af gruppen. - Eks. Han er voldelig.
      - En sådan følgeslutning kan man uden tvivl nikke genkendende til fra pressens daglige referater af forskellige personers udtalelser.
  - - - Gør rede for undersøgelsen:
        
        1951
        
        Studerende fra Princeton
        
        Fordommene var ikke helt så udtalte
        
        De studerende udtrykte en del irritation over at skulle lave denne slags generaliseringer.
      - Hvilke ændringer er der i de studerendes stereotyper opfattelser og hvordan kan de mon forklares?
        
        1969 gentog Karlins undersøgelsen.
        
        Mange studerende udtrykte igen utilfredshed.
        
        Der var en stor overensstemmelse med resultaterne fra den oprindelige undersøgelse fra 1951.
        
        Der var måske tale om en genopblussen af sociale stereotyper, men denne gang var det mere i retningen af positive stereotyper.
- - - - Personer som mobber, er oftest personer med et aggressivt reaktionsmønster.
      - Mobningen er med til at stive deres position i fællesskabet og samtidig løfte deres egen usikkerhed
      - Mennesker kan risikere at blive udsat for mobning pga. udseende, etnisk baggrund, påklædning
        
        Den svenske mobbeekspert, Dan Olweus, skelner mellem to offertyper: Pe passive og de provokerende mobbeofre
- - - - I eksperimentet deltog 123 unge, mandlige, amerikanske universitetsstuderende. De fik at vide, at de skulle være med i en undersøgelse af menneskers visuelle vurderingsevne (det var ikke hele sandheden)
      - Med eksperimentet ønskede Asch, at vise at gruppepres kan få mennesker til at udvise konform adfærd
      - Asch viste at mange mennesker udviser konform adfærd, når de udsættes for gruppepres
      - Han foretog nogle interviews bagefter, med dem der havde været udsat for de falske forsøgspersoner og svarede forkert. Det fremgik da de havde forskellige grunde til at svare, som de gjorde:
        
        Nogle af personerne var så afhængige af gruppen, at de ikke anede, de svarede forkert på trods af de tydelige forskelle mellem linjerne.
        
        Nogle af personerne indrettede deres bedømmelse efter gruppens og gik ud fra at når flertallet mente noget andet end hvad individet selv mente, så måtte det være dem der tog fejl og ikke de andre.
        
        Nogle af personerne vidste udmærket, at de havde svaret urigtigt, men havde gjort det, fordi de ikke ønskede at være "anderledes".
        
        Forsøgspersonerne blev udsat for i alt 16 forsøg
        
        Forsøgspersonen vidste ikke at de andre forsøgspersoner var falske. I forsøget skulle de svare på en række spg. hvor alle kunne se hvad hinanden svarer. Her svarede de falske forsøgspersoner først rigtigt, og herefter forkert. Forsøgspersonen reagerer ved at svare det samme som de andre, selvom personen tydeligvis godt ved at det var forkert.
        
        Resultatet af dette viste at i 36,8% af tilfældene svarede de "rigtige" forsøgspersoner som deltog, forkert
        
        Asch foretog et forsøg igen, hvor forsøgspersonerne ikke kunne se hvad hinanden svarede. Her var fejlprocenten på 0,7%, fordi forsøgspersonerne ikke var udsat for gruppepres
- - - - De liberale fra Boulder blev mere liberale på alle tre emner. De konservative i Colorado Springs blev ligeledes mere konservative til de tre emner.
      - Forskellen mellem de liberale og konservatives holdninger til emnerne blev mere udtalt. Efter diskussionerne blev holdningsforskellene mellem de to grupper langt mere markante.
      - Diskussionerne mindskede forskellen mellem deres holdninger til de tre emner i både Boulder-gruppen og Colorado Springs-gruppen. I deres anonyme og individuelle svar efter diskussionerne udviste medlemmerne af alle de involverede grupper langt mere enighed og konformitet, end de gjorde inden diskussionerne.
- - - - Vi har med et felt eksperiment at gøre, dvs. vi befinder os ude fra laboratorier og i klasselokalet. Det her er den samfundsvidenskabelig tradition