Fra pligt til glæde
Intro
Fedt emne - spændende, udfordrende. Læse det op.
Jeg oplevet mange - har sådan. Jeg har selv sådan. Når troen og det vi gør bliver en pligt.
Når glæden, friheden og oplevelsen af, at Gud er nær bare er helt væk. Hvad gør man så? Noget at gøre? Eller er der bare noget galt med mig? BØN
Glæden
Kampen
Det er jo reelt nok - glæden kan forsvinde. Friheden i livet med Gud kan forsvinde.
Ærlige: så gør den det for mange af os. Det med at læse Bibel: sur pligt. Be til Gud: noget, nå ja, det skal jeg også have gjort.
Komme i kirke: Skal jeg virkelig. Så meget nemmere til konfirmand, 10 krydser og så den klaret.
IMU: jeg ved jo, at man ikke kan være rigtigt kristen uden.
Og så glider vi langsomt ind i pligtens sure verden. Jeg gør, fordi jeg skal. Men jeg gider faktisk ikke. Der er ingen liv. Ingen glæde. Ingen frihed. Kun en tro med krav. Eller hvad?
Har vi krav på at være glade? At opleve frihed? Kunne man begynde. Ja, det vil jeg mene.
Salme 30,12 + Rom. 15,13. Vi hører, at mennesker bliver fyldt af glæde og frihed, når møder Jesus. Og Gal. 5,22 en af Åndens frugter er glæde.
Kan finde på at sige: nå ja, men det er en spirituel glæde. Ikke sådan menneskelig glæde. Nej, det tror jeg ikke. Gud skabt os med følelser og mulighed opleve glæde og frihed andre steder i livet
Det er ofte et spejl af den glæde opleve hos Gud. Så nej, det er ikke anderledes.
Og så alligevel total anderledes. Apg. 5,41-42. Hvad sker for den glæde? Ikke forbundet til en fysisk god oplevelse. Men en glæde, som er urørlig af mine fysiske omstændigheder.
En glæde, som vi kender. Og så alligevel en glæde, som overgår vores forstand. Så går imod vores fysiske omstændigheder.
Vi kan sige: kun disciplene ikke idag. Prøv du at spørg de kristne i Etiopien, Syrien, Afghanistan, Sudan, Somalia, Nordkorea - asylcentrene i DK.
Spørg folk, som har mistet, men ikke troen. Som sidder i fængsel? Findes en glæde, som overgår det jeg står i.
De vil sige ja!
Hvad gør jeg?
Først, hvad gør man? Hvis oplever som sur pligt. Bibel, bøn, gudstjeneste, fællesskab, lovsang?
Handler det så bare om: mosle igennem. Tvinge viljen. Sørge for at glemme, hvordan har det. Lade som om man er glad for det.
Det er jeg faktisk ikke så sikker på - god ide. Først sige - mange forskellige råd. Nogle sige andet end mig. Kalde det her dårlig råd. Men mærk lige selv efter - gode/dårlige råd?
Overveje: hvorfor gør du det her? Hvorfor læser du? Beder du? Fællesskab? Gudstjeneste? For hvis skyld gør du det?
Først: stop lige op engang. Læse eller bede. Gør af pligt, så lad lige være et stykke tid.
For din mors skyld? Din fars? Din præst? Ungdomskonsulent? Dine venner? Din kæreste? Dem i din bibelstudiegruppe? For Guds skyld?
Friheden
Så lad os lige slå en ting fast. Livet og evigheden symboliseres med snor. Og du tror på Jesus nu.
Så find ud af, hvad fylde dit liv med. Du siger: fylde Bibel, bøn, gudstjeneste og fællesskab i.
Ja - men hvad er din motivation for at gøre det? For at fortjene evigheden? Det er allerede din. For at fortjene Guds nærvær? Den er allerede din. Han bor her
For ikke at gøre far skuffet? Han elsker dig allerede mere end du tror.
Så hvad er din motivation for at bé til ham? Læse i Bibelen? Gudstjeneste/fællesskab? Ja, selv kæmpe mod synd og fylde liv med godt? Det er ikke det andet - for det har du allerede.
Kender du den frihed? Friheden, at du er købt fri fra at præsterer, gøre, kæmpe både for og imod. For frelsen/Guds kærlighed er en gave givet af nåde.
Sandheden: du kan fylde dit liv med alt muligt. Men troen der, så frelser det dig. Ikke din mange sider, bønner, batch fra diverse kirker eller IMUer. Så hvorfor gør du det?
Du er fri til at leve. Du behøver ikke være bange for ikke opfylde pligt, så ikke med. Vi fatte friheden
Friheden
Betyder ikke, at ligegyldigt, hvad fylder i vores liv. Der er ting godt for os - ting ikke godt for os. Ting ødelægger os. Bygger os op.
Der jeg er: Når Gud definerer noget godt - så nok godt. Definerer skidt - så nok skidt. Han ved nok bedst - som en god far, der vejleder sin børn.
Også selvom det ikke altid mærkes sådan. Efterhånden erfaret, at det også er sådan er det.
Men ved du, at det er sådan? Har du erfaret det?
Har Gud nogensinde tænkt: at leve med mig skal være surt, kedeligt, pligtagtigt og noget man må slide sig igennem?
Hvor er glæde/friheden i sådan en relation? Hvis opleve, at læse i Bibelen pligt/surt. Så stop.
Kristne har klaret sig i 1000 år uden at kunne læse i Bibelen. Hører Guds ord her, podcast, måske andre steder. Privilegie at kunne læse, hvad Jesus sagde og gjorde. Ikke pligt
Gudstjeneste - det samme. Fællesskabet. Bøn - det samme? Ja, men det er som at stoppe med at snakke med sin far.
Det gør noget ved vores relation. Jeg oplevet ikke at kunne bé alene. Men sammen andre. Få andre til at gøre det. Hjælpe holde kontakten. Men privilegie, som jøderne give sin højre arm for at kunne. Tale direkte med Gud.
Løfte/udfordring
Skal ikke - men heller ikke tro, at det bare ligegyldigt.
Sådan alting livet med Gud. Et løfte og udfordring. Mission. Sådan også her.
Løfte om, at frelst af nåde ved tro. Udfordring: Kæmp mod det onde og fyld liv med godt.
Ofte: dovenskab og dårlig samvittighed. I stedet for ro og nysgerrighed.
Så hvordan finder man glæden? Tror handler om at give slip - slip på, at jeg skal gøre noget. Være noget. Sige noget. læse noget. Indse, at du er fri.
Gå på opdagelse i det nye liv - hvad er så grunden til, at du vil fylde dit liv med det?
Måske lade nogen forbyde dig at læse - eller tage i kirke. Etiopien nadver - lyste op.
Bed Gud om at give dig ro/glæde. Det er Åndens frugt i os.
Snak: Hvad rørte sig i aften? Er du blevet udfordret til at gøre noget anderledes?
Ikke noget dårligt i gode vaner. Hjælpe en på sporet. Sørge for igennem svære tider, hvor ellers ikke. Men tankeløs vane?