Kognitiv terapi er en terapiform som fokusere på, hvad patienten tænker om sig selv og sine vanskeligheder. Terapien har især været brugt ved depression og angst, men bruges også ved psykiske problemer. Terapien blev opfundet af psykiateren Aron T Beck i 50’erne og fokuserer på, at mennesker, som bliver deprimerede, oftest har en tendens til at tænke negativt om sig selv og fortolke det de oplever og ses på en for dem selv negativ måde. De føler, de ikke kan slå til, og måske, at de er moralsk forkastelige, og glemmer let de positive sider, der trods alt er. De føler også ofte, at andre ser ned på dem og undgår dem. Mennesker der har angst, har også mange tanker om sig selv, som forstærker angsten. De undgår bestemte situationer, fordi de tænker, at de sikkert får angst, og heraf følger, at de også føler, at de ikke mestrer ret mange situationer særligt godt.