Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Psykiske Lidelser (Diagnosesamfundet (Flere og flere bliver…
Psykiske Lidelser
Diagnosesamfundet
- Flere og flere bliver diagnosticerede. Det diskuteres om hvorvidt det er et samfundsproblem, men hvad burde komme med politisk kritik, eller om man bare diagnosticerer flere, fordi man den dag i dag skal opfylde færre kriterier for at blive diagnosticeret.
- Flere og flere vil gerne have en diagnose, fordi de dermed kan forklare fx dovenskab. Så kan de sige at det er fordi de har ADHD, fx som i kvinden fra kilden ”https://politiken.dk/debat/art5589751/Skal-vi-have-en-diagnose-for-at-få-hjælp”, såkaldte ’klynkere’. Dog er folk også blevet hurtigere til at opsøge hjælp, hvis de har det dårligt, i stedet for at blive hjemme og vente på det måske, måske ikke, går over af sig selv. Dette kan også være en faktor til hvorfor de er steget.
- Brinckmann siger afsluttende; Det er lidt nyttesløst bare at lede efter skurken og sige, at så fyrer vi bare den skurk, og så er alt løst. Vi er nødt til at genopfinde et sprog for menneskers lidelse, som ikke handler om diagnoser«.
Hvilke årsager peges der på, kan der være til, at det kan være "attraktivt" at få en diagnose
- Man bruger det som en "undskyldning" for hvorfor de opfører sig som de gør. En eventuelt forklaring på dovenskab, osv.
Statistikkerne fra dokumentet "Udviklingen i diagnoser inden for psykiske lidelser
- Generelt får flere og flere diagnoser, men samme antal er indlagte. Dette kunne være et tegn på at flere og flere får diagnosen, selvom de kun opfylder få kriterier, og får derfor konstateret en mild grad af den pågældende sygdom. Men samme antal siden 2001, er indlagte og dermed er sygdommen er steget, men det er lettere at få konstateret en diagnose.
- Dog kan systemet ikke rumme flere indlæggelser, derfor ser man et nogenlunde statisk udviklingved antallet af indlæggelser
fobiske angsttilstande
enkeltfobier
- Specifikke genstande eller situationer fx højder, dybt vand, små rum, blod, osv.
Agorafobien
- angsten for at forlade hjemmet, hjemmet er sikkerhedszone.
- Angsten kommer især til udtryk, hvis personen er bange for at komme i en situation, der er vanskelig at komme bort fra igen, eller hvor man ikke kan få hjælp i tilfælde af et angstanfald. Der er ofte tale om, at personen har katastrofetanker og f.eks. er bange for kunne "falde om" og ligge hjælpeløs på gaden
Socialfobien
- kommer til udtryk som en angst for samvær med andre.
- Sammenhænge, hvor man kan blive genstand for andres kritiske opmærksomhed, kommer angsten til udtryk
- Det viser, hvor relative de psykiske lidelser i virkeligheden er. Der er først tale om en psykisk lidelse, når angsten bliver så stor, at den invaliderer eller voldsomt hæmmer en persons livsudfoldelse.
-
Depression
I den depressive tilstand er personen pessimistisk og præget af håbløshed. Han er selvundervurderende og føler ikke, livet er noget værd og har noget formål for ham. Han lukker sig måske inde, isolerer sig fra andre, tør ikke opsøge sin normale bekendtskabskreds.
Hvordan forklarer man gerne, at forekomsten af depression er stigende
- Stigende individualisering
- Stigende krav til at lykkes med sit liv og få personlig succes
- samtidig skyldes det også en stigende tendens til at gå til lægen
- Man har i dag en lavere psykisk smertetærskel
- definitionen af depression er blevet bedre (Omfatter også lettere tilstande)
Hvad er forskellen mellem unipolar og en bipolar affektiv lidelse
- I en unipolar lidelse er der udelukkende tale om depression, hvor patienten i den bipolar lidelse har både depressive og maniske tilstande.
- Den bipolar affektive lidelse går fra en depressiv periode --> normal periode --> manisk periode.
Disse perioder er oftest 6 måneders varighed
-
OCD
- De fleste mennesker har oplevet at have lettere tvangstanker eller at skulle udføre visse ritualer i bestemte situationer. Det kan f.eks. dreje sig om ikke at træde på mellemrummene mellem fliserne på fortovet eller om at gøre ting i en ganske bestemt rækkefølge, når man står op om morgenen, eller inden man går i seng.
- Den OCD-ramte person kan som regel ikke selv give nogen rationel forklaring på sine tvangstanker og -handlinger, men kan tværtimod godt se, hvor irrationelle og ulogiske de er. Der er dermed ikke tale om vrangforestillinger, som dem vi kan møde i forbindelse med skizofreni og affektive lidelser. Den OCD-ramte erkender fuldt ud tvangstankerne som sine egne tanker og som irrationelle.
Psykoanalysen og behaviorismen
- Ifølge den psykoanalytiske teori er der en glidende overgang mellem OCD og en tvangspræget personlighedsstruktur med hang til perfektionisme, kontrol og forsigtighed. Baggrunden for den tvangsprægede personlighed er ifølge psykoanalytisk teori at finde i en opdragelse, der netop har lagt stor vægt på renlighed, regelmæssighed og kontrol.
- Ser vi på den behavioristiske tradition, så er den god til at forklare, hvorfor den OCD-ramte fortsætter med sine tvangshandlinger. Det skyldes, at personen har erfaret/indlært, at tvangshandlingerne og alle ritualerne er med til at reducere angsten. De fungerer altså som en belønning, en negativ forstærkning, der betyder, at angsten kan dæmpes.
-Den behavioristiske tradition har straks vanskeligere ved at forklare, hvordan tvangstankerne opstår i første omgang. Hvorfor bliver et menneske f.eks. særligt bange for at blive smittet med bakterier, når han rører ved andre? En behavioristisk forklaring kunne her være, at tvangstankerne skyldes en indirekte form for betingning, hvor omverdenens (forældrenes, miljøets) angst for bakterier bliver til personen egen angst. Mange OCD-symptomer handler om angst for snavs og bakterier, og vi lever netop i en meget hygiejnisk og renlig kultur, hvor angst for snavs let bliver til en overdreven form for angst, hvor vi (kognitivt) misfortolker, hvor farligt det er. Men hvorfor udvikler nogle så symptomerne, mens andre ikke gør det? Her kunne man tænke sig, at vi igen må tilbage til den psykoanalytiske forklaring, eller også kunne der være tale om, at nogle mennesker er biologisk disponerede til særlig let at udvikle tvangstanker eller tvangshandlinger.
Nervøse tilstande
- Hovedsymtomet er angst, som er en del af vores grundlæggende medfødte overlevelsesudstyr.
- Oftes skelnes der mellem frygt og angst.
- Forskel på frygt og angst:
- Frygt = en aktuel trussel
- Akttiverer kamp/flugt mekanismen.
- Angst = knyttet til en fremtidlig trussel.
- Forventningsangst = en angst der måske vil komme, men kna blive til angst for angsten.
- Neuropsykologisk
- Angsten har både en kropslig, en følelsesmæssig, en kognitiv og en adfærdsmæssig side. De fire dele er forbundet og påvirker hele tiden hinanden.
- Kropslige: de fysiske symptomer man oplever i forbindelse med angst( som hos frygt) kamp/flugtmekanisme – hjertebanken, fryse og svedeture, åndenød mm.
- Den følelsesmæssige: måden man oplever angsten på - ængstelse, anspændthed, til uro, panik, magtesløshed til dødsangst.
- Den kognitive: Tanker man kan have om truende begivenheder – angst for at man fejler noget . Tankerne er ikke logiske, men kaotiske og kan tage magten fra en.
- Den adfærdsmæssige: de synlige reaktiver, der følger af angsten – undvige, flygte (undgå lignende situationer)
- Kan føre til at angsten for disse situationer vokser.
- Disse angsttilstande optræder med varierende blandingsforhold i de forskellige angsttilstande vi skal se nærmere på.
-
Panikangst
- Drejer sig om tilbagevendende anfald af pludselig angst, der ikke er begrænset til særlige situationer.
Skizofreni
- En samlebetegnelse for en gruppe psykiske lidelser med visse fællestræk.
- Personen føler sig fremmed i forhold til sig selv og oplever at nogen taler til ham/hende.
- Symptomer-->
- Halunicationer: hører ting, lugter ting, og ser ting, sanseoplevelser.
- Vrangforestillinger: Forestilling om en selv eller omverden som ikke er virkelig, forfulgt, overvåget eller storhedsforestillinger.
- Autisme:
- Personen er aflukket for omverden, og har trukket dsig selv ind i sig selv. Opgivet at forholde sig til den ydre verden.
Tankeforstyrrelser:
- Udtrykker sig utydeligt.
Adfærdsterapi
Realitetsterapi
Forsøger at komme uhensigtsmæssig adfærd til livs ved systematisk at af udslukke eller aflære den og samtidig systematisk forstærke ethvert tilløb til hensigtsmæssig adfærd.
Systematisk desensibilisering
- At gøre ufølsom.
- Meget anvendt metode overfor især angsttilstande og fobier.
- Teknikken består i, at patienten først trænes i en adfærd, der er uforenlig med den angst, patienten føler. På den måde opbygges en slags modbetingning
PTSD
Terapier
Kognitiv Terapi
Behavioristiske adfærdsterapi. Tager udgangspunkt i mennekers problemer, usikkerhed, angst, stress og depression. Hjælper med at bearbejde hændelser de har været udsat for før, og kunne bearbejde situationer i dagligdagen hvor der lægges fokus på hvordan de tolker sig selv om individ
Narrativ eksponeringsterapi = Eksponeringsbehandling.
Fokuserer på mindske undgåelsesadfærd. Ikke velegnet til alle partienter
EMDR - en terapibehandling der blandt andet inkorporerer forskellige interventionsformer. Man skal her koncenterer sig om minder man har fra belastende traumatiske situationer. Holde opmærksomhed på den ydre stimulus, f.eks. ur der svinger frem og tilbage
Afslapningstræning Man instruerer patienten i forskellige afslapningsøvelser som kan bruges på tidspunkter hvor de føler sig særligt belastede eller bange
-
-
