Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Åndens enhed - Ef. 4,1-16 (Nådegaverne (Finde sin nådegave: 1. Kor. 12,4-6…
Åndens enhed - Ef. 4,1-16
Intro
Vi tog egentligt hul på det før tid - i kap 3: stadig, hvad Gud gør. Evangeliet. Men nu fra kap. 4 for fuld udblæsning, hvordan så leve med Gud/hinanden. Som kirken/kristne.
Første del afsluttedes med et "Amen". Og vi får hurtigt fornemmelse: hvad skal der ske.
Ef. 4,1
Paulus vil formane dem. Bom
Tænke: nå, de skal nok tæskes på plads? Ikke, hvad formaning er. 1. Thess 3,2: Styrke/formane eder angående eders tro (33). Hvad står i 92? (trøste). Og i 48 udgaven er det opmuntre.
Det er positivt. Kærlig vejledning. Ikke samtale med slag i hovedet. Ikke "fy skamme" eller "ret så ind" eller "jeg befaler". Men kærlig opmuntring/vejledning til at, hvordan leve, som det de allerede er: Guds børn og himmerigets arvinger.
Ekskurs: Formaning, tror en samtale. Jeg tror oftere noget sker igennem en samtale/venskab. Ikke en bestemt række ord, men noget der sker i den anden.
Enheden
Ordet "Ét" bliver nu bærende i det næste. Tale om enhed, som efterstræbe. Internt menighed (1.), eksternt Guds kirke (også internt) - (2. time).
Handler om fællesskabet. Hvad kendetegne? Ydmyghed - ikke velanset græsk, næsten skældsord. Slavedyd. Ikke fremhæve sig selv, men løfte de andre
Mildhed: Ikke håndhæve sin ret, men handler mildt mod det hårde.
Tålmodighed: At afstå fra vreden/hævnen, men være overbærende. Græker: ikke afstå fra vreden. Dårlig ting.
De dyder virker sammen: Bærer over med hinanden i kærlighed. Hvorfor? Fordi vi er ét.
Formaningen:
v4
Stræbe opretholde Åndens enhed med fredens bånd (holde det internt). En bånd binder os sammen menigheden. Fredens, kærlighedens bånd. Et bånd af kærlighed, det holder os. En rød tråd fra Jesus kors, som syer mennesker sammen i kærlighed.
Og så nævnes det vi har fælles. Ét legeme (fællesskab med hinanden), èn Ånd (bor i dig, bor i mig), èt håb (det samme), èn Herre (tilbeder den samme), èn tro (det samme), èn dåb (der kun en, og den del i alle sammen). Èn Gud, alles fader.
Vi hænger uløseligt sammen. OG vi må stræbe (ikke altid lykkes) efter enhed (Åndens). Så der ikke er splid i en menighed. Naturstridigt. Ligesom noget underligt, når en krop modarbejder sig selv.
Hvad er at sige om en krop, modarbejder sig selv? Det er et sygt fællesskab.
Samtale:
Kender I nogle syge fællesskaber? Og hvad gør man? Hvordan kan man stræbe efter Åndens enhed i sådan situationer?
Nådegaverne
Finde sin nådegave: 1. Kor. 12,4-6: Nådegave (tungetale), tjeneste (formand), kraftige gerninger (folk lytter, lyst til at be/give)
Nogle en særlig gave til særlig udholdenhed i bøn. En særlig evne til at tale med msk. En særlig evne til at lede lovsang. Hovedtjeneste vs. hen ad vejen.
På samme måde. God bé for folk, men ikke bønnens nådegave tale med folk om tro, men ikke evangelist.
Kan man ikke tjene uden en nådegave? Både ja og nej. Lidt som at sige: jeg er ikke brandmand, men jeg kan godt slukke ild, hvis juledekorationen brænder.
Pas på ikke at hæve nogle gaver for meget op eller tænke for småt om andre.
Hvis der er en nådegave, som står i Bibelen, så er den luthersk. Så må vi også anerkende den. Tungetale, helbredelse, givertjeneste, hjælp. Tilladt at stræbe/bé om en nådegave.
Hvilke gaver er der? Mange, også flere end dem, som står opregnet. Tror en nådegave spiller sammen med en tjeneste/opgave. Nådegave til at være formand. Opremset alligevel, fordi vi igen og igen må udfordres.
Fordi alle har en nåde gave, fordi de skal bruge den ind i fællesskabet. Det er først og fremmest for at gør noget for fællesskabet, som bygges op (v12). Undtagelser? Ja, måske. Tungetale hører vi i 1. Kor oftest er til ens eget bønsliv. Selv der kan det være til fællesskabet - bede for andre i tunger.
Opremsninger her og i Rom 12, 1. Kor 12.
Se to tendenser i alle. Først/fremmest: kobles tæt sammen med fællesskabet, legemet, menigheden. Rom 12,4-5 + 1. kor 12,12. Hvorfor?
HÅ uddeler altid nådegaver til de troende. Alle har fået mindst en nådegave. En nådegave er en gave fra Gud - en Jesus evne til at udruste dig som troende.
Og så går Paulus videre - understreger ikke enshed, men enhed. VI er nemlig forskellige, som dele på en krop. Forskellige funktioner. Med hver sin nådegave.
Husk:
v15
Det er Kristus hovedet. Og alt foregå sandheden tro i kærlighed. Nogle tror kærlighed uden sandhed, andre sandhed uden kærlighed.
Øvelse
Hvad er din nådegave? (medbring nådegaveliste + nådegavetest).
1) Hvad brænder du for? 2) Kald Gud? 3) Kald mennesker (kan tage fejl)? 4) Hvad har jeg lyst til (kan fejl)? 5) Hvad siger mine naturgaver? 6)Hvad siger erfaringer (gode/dårlige)? 7) Hvad siger nærmeste? 8) Hvad siger ledere? 9) test
Skriv ned - del med de andre. Hvad tænker du? I hvilket område.
Åndens enhed
Nogle gange meget forvirret og ked af det, at se kirkesplittet.
Lang tid en kirke, men efter romerrigets deling i 2 - to kirker øst ortodoks (konstantinopel/Istanbul) og vest romeresk katolsk (Rom). Ansås for enhed. Men i 1054 kom store skisma (splittelse). Fuldstændig delt
Vokset fra hinanden i tradition over lang tid
Øst-ordokse: delt igen i græsk, russisk og andre (armenien - ældste statskirke - 2. århundrende)
Vi kender, at i 1500-tallet bliver katolsk delt. Luthersk, angelikansk, luthersk, baptist, og jeg skal
Og efterhånden: selv indenfor disse. Delt i det ene og andet. Splittelsen er enorm
Gruppearbejde
: Er det særlig bibelsk? Og hvad burde vi gøre ved det?
Eftertanker
Værd at bemærke to ting, når taler om enhed. Handlede ikke om enshed.
Ikke meningen at være ens og være det samme. Det er ikke noget organisatorisk eller samarbejde. Det er en åndelig størrelse
Anerkendelse af, at vi er på samme hold. Samme far, Herre, Ånd, dåb, tro, legeme og sidste ende frelse
Dernæst, der står stræb efter. Det kan ikke altid lade sig gøre, men det må være målet at forsøge.
Apg. 15,36-41 giver mig lidt trøst. Selv de kunne ikke altid.
Og hvad gjorde det - flere mennesker blev nået. Sådan også tænke positivt om andre kirker. Når nogen, som vi ikke.
Vi er ikke ens - teologien forskellige. Ikke lige meget. Vigtigt. Men enheden er vigtigere. Familieforholdet. Passe på det.