Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Alle mennesker lige - Ef. 2,10-22 (v16 (Subjekt: Jesus (ham der gør noget)…
Alle mennesker lige - Ef. 2,10-22
Intro
Handle om forholdet mellem mennesker/Gud. Msk./msk.
Første kirkes store spg: hvem er Guds folk. Hvad skal til for at være med i folket? Store debat i første tid.
Hurtigt enighed om, at hedninger (ikke jøder) godt må være med. Guds givet. Tydeligt Peter i Apg. 10 - men hvordan gør man det lige?
Gammel testament
I GT tydeligt, hvem Guds folk. Ikke læse mange sider finde ud af, at noget særligt ved Israel. 1. mos. 17,10-14 ser, at en del af folket = familie med Abraham og omskåret, som dreng/mand. Det er pagtstegnet.
Men også eksempler på msk. som ikke født i slægten bliver en del af folket. Bibelen: gudsfrygtige eller proselytter (fra romersk tid, hvor mange gjorde det). Cornelius i Apg. 10 er nok sådan en.
De sidste kunne godt regnes som en del af folket. Gå all-in. De kunne også undergå et ritual for sådan rigtigt at blive optaget: ofring (et par duer), omskærelse, og til sidst en proselytdåb (igennem røde hav, og renselse ved Sinaj-bjerget. Rabbiner: derfor også renses) - fuld neddyppe
Gudsfrygtige: Ikke helt og fuldt skridt. Tilbad Gud, kom synagoen, overholdt noget af loven (sabat og spise)
Renselsen giver adgang til Guds folk. Ny begyndelse - fortiden ophævet også familieforhold. Gav en del diskussion (hvad med arv eller ægteskab?) - understreger hvor meget de tænkte de som en ny begyndelse
Men ikke helt og fuldt en del af folket. En form for anden rangs-jøder. Men trods alt var de med.
Ny testamente
Når nu NT: både hedninger og jøder med. Hvad skal man så gøre for med i folket? Kæmpe diskussion - stort drama og uenighed. Skal de omskæret eller ej? Hvor meget skal de overholde? Læse apostelmødet i kap 15.
Finder frem til: Ikke omskæres, fordi troen frelser. Ikke det ydre. Ikke pålægge nogen at gøre det for sådan rigtigt med. Men så alligevel nogle ting overholde. Mest af praktiske årsager. For hvordan sammen, når nogle spiser X, mens andre kaster op over det?
Finder praktiske løsninger, hvordan være sammen. Det her danner baggrund for det Paulus nu skriver.
v11-13
Sådan er det ikke mere - gjort hænder = altid negativt i NT. Virkeligheden var: adskilt, udelukket , fremmede, uden håb, uden Gud.
Men skete noget påske dag.
Templet
Men nu - sådan er det ikke mere.
v13-15
Sagt anden måde: ikke adskilt, ikke udelukket, ikke fremmed/men familie, har de håb, har de Gud. Hvorfor? Pga. Kristi blod
Skabe (ktizå) - kun om Gud. Nedrev en mur af fjendskab, som skilte os. Billedet: templet. Vildt byggeri, som Gud instruerede i. Først åbenbaringsteltet med på tur, senere templet bygget af Salomo i 900-tallet f.kr.
Designet til adskillelse. Bygget af mange rum. Yderst hedningernes forgård, kvinders forgård, israelitternes forgård (kun mænd), templet, hvor præsterne kunne kunne. Tempelkomplekset: hellige, allerhelligste (en mand, en slægt, en gang om året).
Kunne kun nærme dig Gud, men ærgerligt, hvis hedning, kvinde, ikke præst. ikke ypperstepræst, ikke den dag om året. Afskåret - en mur imellem.
Jesus nedrev med sin legemlige død/ved sit blod den mur. Tydelig gjort i, at forhænget adskilte blev flænget fra øverst til nederst, da han døde (Matt. 27,50-51)
Nu er der direkte adgang til Gud - ingen mennesker står imellem. Ingen præster eller jøder eller mænd. Direkte adgang. Derfor er der fred mellem Gud/msk.
v16
Subjekt: Jesus (ham der gør noget). Verbum/udsagsord: forsone (skaber fred, heling, fjerner vreden, hævnen)
Objekt/modtager: Gud (ham, der skal forsones, hans vrede.) Midlet til at gøre det: ved korset (på korset det sker)
Hvem får gavn af det? Begge (både jøder og hedninger) - hvad bliver de så? Et legeme - et kød. Næste ægteskabstanken i spil. Stadig forskellige, men nu ét.
Evangeliet kogt ned i et sætning. Grammatik kan vise os meget.
Stærk afslutning: Han dræbte fjendskabet. Fjendskabet mellem Gud/msk. Men også mellem mennesker. Tydeliggjort påske søndag. Forhænget - murene blev revet ned. Men også murene imellem mennesker - skilte dem ad.
Hvorfor tror I, at Jesus forudsiger templet rives ned i Mark. 13,1-2 - dyb symbolik. Jo, ofrene ikke nødvendige længere - ét offer. Jo, fordi templet flyttedag fra tempelpladsen og ind i hjerterne på troende. Guds nærvær flytter med, Guds lov flytter med. Hjertesag.
Men også, at det som skiller mennesker ad - giver særlig adgang rives ned mellem msk. Det skal ikke stå mere.
Pinsedag
Men det ekstra tydeligt på pinsedag. Ånden kommer og pludselig læges det som skiller mennesker ad - sproget. Heler Gud.
Babeltårnets forbandelse ophæves. 1. Mos. 11, hvor msk. i enighed vil bygge et tårn, så fokus på, hvad vi kan. Gud spreder dem ved sprogets forvirring. Et skel, som han nu ophæver.
Og vi har ét og samme sprog i Kristus.
V17-18
Jeg ved ikke med jer, men jeg oplevet de gange i udlandet møder andre. Ikke samme kultur, sprog eller baggrund. Men alligevel tydelig hænger sammen. En kærlighed. En samhørighed. Bønnens fællesskab sproget til trods.
v19-22
Vi er i familie med hinanden. Samme husstand.
Spørgsmålet er, hvad langt er vi villig til at gå for at lade den her enhed være intakt? Bygger vi murer op imellem msk?
Er vi gode til at lave fællesskaber, som ikke har en lille mur ift. nogle gruppe mennesker? Eller er alle mennesker velkomne hos os?
Øvelse
Beskriv, hvordan jeres fællesskab ser ud - hvem er der plads til.
Definér nogle gruppe mennesker, som har svært ved at være en del af jeres fællesskab. Hvordan og hvorfor har de svært ved det?
Forestil jer en person, som kommer til jeres fællesskab - hvad oplever de? Og hvorfor?
Lav 4 personaer. En indvandre fra Irak, en homoseksuel studerende, "kulturkristen" skolekamerat og en religiøst-interesseret kollega.
Opfølgning