Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Barndommens betydning (Omsorgssvigt (Former for omsorgssvigt (Vanrøgt…

- - - - Barnet protesterer og er oprevent. Det græder, leder efter forældrene og er uimodtagelig for trøst. Ofte ledsages denne adfærd af en tilbagevenden til en mere baby-agtig adfærd, en øget klamren sig til sutteklude og bamser og i visse tilfælde også af rokkende kropsbevægelser.
    - - Barnet protesterer og er oprevent. Det græder, leder efter forældrene og er uimodtagelig for trøst. Ofte ledsages denne adfærd af en tilbagevenden til en mere baby-agtig adfærd, en øget klamren sig til sutteklude og bamser og i visse tilfælde også af rokkende kropsbevægelser.
    - - Efter yderligere nogle dage eller uger begynder barnet at interessere sig mere for omgivelserne, og det synes tilsyneladende at "falde til". Det bliver ikke længere så ked af det, og vil heller ikke med hjem, når forældrene kommer på besøg. Tværtimod virker det ikke særlig interesseret i deres besøg, men ser nu ud til at knytte sig til andre. Man tolker ofte denne fase som en fornægtelsesfase, hvor barnet for at beskytte sig selv forsøger at lægge afstand til savnet.
  - - - Ved spædbarnsdepression er barnet ikke krævende i forhold til andre. Barnet er ikke kreativt i sin leg og virker ligeglad med sine omgivelser. Spædbarnsdepressionen udvikles først efter 6-8 måneders alderen. Brud af tilknytning og efterfølgende manglen på stimulation.
    - - Hospitalisme er standsning af udviklingen. Børnene har ikke mulighed for at udvikle sig, for de ligger bare og glor op i et loft hele dagen. De er ikke tilknyttet en bestemt person, og disse ting er grund til at barnet ikke udvikler sig. På et tidspunkt øgede de en støre modtagelighed for infektioner, og efter 2. leveår øget risiko for dødelighed. Denne tilstand er ikke mulig at behandle når den har stået på i mere end fem måneder, til forskel fra depressionen. Kan udvikles fra livets begyndelse. Børn der ikke bliver stimuleret forsøger at stimulere sig selv. De udvikler stereotypadfærd, altså sidder og laver rokkende bevægelser. Slår måske hovedet ind i sengetremmerne konstant. Sutter på tommelfinger, masturbere. Manglende kontakt til stabile omsorgspersoner.
  - - - Vanrøgt drejer sig først og fremmest om, at forældrene ikke tilfredsstiller barnets behov. Der kan være tale om underernæring, hvor barnet ikke har fået mad i dagevis. Forældrene overlader barnet til sig selv og er ikke følelsesmæssigt engageret i det. Det betyder, at barnet understimuleres, og man ser ofte, at barnets sproglige, kognitive og senso-motoriske udvikling som følge heraf forsinkes. Vanrøgten kan ofte sætte ind allerede i fostertilstanden, hvis der for eksempel har været tale om stof- eller alkoholmisbrug og dårlig ernæring hos moderen, og den kan betyde, at barnet fødes med skader på nervesystemet.
    - - Fysiske overgreb drejer sig om, at barnet lider skade på grund af den måde, forældrene behandler det på eller som følge af deres undladelser, for eksempel i form af manglende opsyn. Ofte opstår overgrebene i forbindelse med forældrenes desperate forsøg på at sætte en stopper for barnets grænsesøgende adfærd, eller barnet bliver tillagt negative egenskaber og bliver brugt som én, de andre i familien kan afreagere på.
    - - Psykiske overgreb er det område, der er vanskeligst at definere. Her kan forældrene også opfatte barnet negativt. De tillægger måske allerede fra fødslen barnet dårlige egenskaber og udsætter det for afvisninger. Forældrene kan terrorisere barnet med trusler om straf og adskillelse, som ifølge Bowlby ofte kan være mere skadelig end reel straf og adskillelse. Forældrenes samliv kan være præget af fjendtlighed og vold, og børnene har været vidner til de indbyrdes konflikter, eller forældrene bruger dem som budbringere eller spioner i deres indbyrdes konflikter.
    - - Seksuelle overgreb møder vi dér, hvor de voksne inddrager barnet i seksuelle aktiviteter, det hverken fysisk eller psykisk er modent til. De seksuelle overgreb på barnet er sjældent fysisk voldelige, selv om de kan blive det, jo ældre barnet bliver, men de får ofte karakter af psykiske overgreb, fordi barnet oplever skyld, magtesløshed og trusler om straf og kærlighedstab, hvis det afslører hemmeligheden.
- - - - John Bowlby betragter de to første måneder af livet som en førtilknytningsperiode, hvor barnet udviser aktiv tilknytningsadfærd i form af smil, gråd og klyngen sig til mennesker. Adfærden hjælper barnet til at opnå kontakt med andre mennesker, og når det først er blevet taget op og holdt om, falder det til ro. Modsat begynder det ofte at græde, når forældrene lægger det ned. Børn i denne periode kan genkende moderens lugt og stemme. Men de er dog endnu ikke tilknyttet hende i den forstand, at de foretrækker hende frem for andre. De har således ikke noget imod at blive passet af andre voksne.
    - - Bowlby taler om en begyndende tilknytning i perioden fra 2 til 6-8 måneder. Barnet begynder nu at vise, at det tydeligt foretrækker forældrene eller nogle få omsorgspersoner frem for andre. Det smiler, griner og pludrer mere frit med forældrene og beroliges hurtigere, når det tages op af dem.I takt med at barnet deltager i ansigt-til-ansigt-samspil med forældrene og lærer, at dets egne reaktioner kan påvirke forældrene, begynder det også at forvente, at forældrene reagerer på bestemte måder, når det forsøger at "kommunikere" med dem. Selv om barnet kan genkende forældrene og skelne dem fra andre, savner det dem dog ikke, hvis det adskilles fra dem, og kan forholdsvis let passes af andre.
    - - Ifølge tilknytningsteorien udvikler barnet en selektiv tilknytning til de primære omsorgspersoner i perioden fra 7-24 måneder. Barnets tilknytningsadfærd retter sig nu mod ganske få udvalgte personer. Når barnet adskilles fra dem, optræder der separationsangst, og barnet omgås fremmede med en vis forsigtighed. Bowlby konkluderer, at fra og med tredje kvartal i barnets første leveår er de primære omsorgspersoner ikke længere udskiftelige. Barnet er nået så langt i sin udvikling, at det nu ikke blot kan genkende omsorgspersonerne blandt andre personer, men det kan nu også genkalde dem i hukommelsen, når de ikke er til stede.
  - - - Stadie 1: Oral (0-1 1/2 år)
        
        Basel konflikt:
        
        Tillid vs. Mistillid
        
        Betydningsfulde personer:
        
        Moder eller moderfigur
        
        Opsummering:
        
        Barnet må skabe et første kærligheds- og fortroligheds forhold til sin ”omsorgsperson”, eller udvikle en form for mistillid.
      - Stadie 2: Anal (1 1/2-3 år)
        
        Basal konflikt
        
        Autonomi vs. Skam/tvivl
        
        Betydningsfulde personer:
        
        Forældre
        
        Opsummering:
        
        Barnet udforsker, hvor langt det kan gå og opnår gradvis en følelse af autonomi. Hvis barnet taber kontrollen over sig selv og udskældes for det, fører det til skam og tvivl på sig selv.
    - - Stadie 3: Ødipal (3-5 år)
        
        Basal konflikt:
        
        Initiativ vs. skyld
        
        Opsummering:
        
        Barnet aktivt; lægger planer og gennemfører mål. Kan føre til nederlagsfølelse og skyld over de satte mål. Klar fornemmelse for godt og ondt, rigtig og forkert. Udvikling af over-jeg (som Freud).
        
        Betydningsfulde personer:
        
        Forældre og søskende
      - Stadie 4: Skolealder (6-12 år)
        
        Basal konflikt:
        
        Arbejdsevne vs. Mindreværd
        
        Betydningsfulde personer:
        
        Skole, familie og naboer
        
        Opsummering:
        
        Barnet præsterer og skal kunne håndtere krav for at lære nye ting eller risikere en følelse af underlegenhed, mislykkethed og uduelighed.
    - - Stadie 5: Pubert & unge år (12-20 år)
        
        Basal konflikt:
        
        Identitet vs. identitetsforvirring
        
        Opsummering:
        
        Stor forandring pga. fysiologiske og hormonelle processer. Hvem er jeg? Alle de tidligere udviklingskriser reaktiveres og gennemspilles på ny.
        
        Betydningsfulde personer:
        
        Jævnaldrende
      - Stadie 6: Tidlig voksenalder (20-30 år)
        
        Betydningsfulde personer:
        
        Varige forhold i venskab, sex og samarbejde
        
        Opsummering:
        
        Evnen til at give og modtage kærlighed i forhold til det andet køn. Den unge voksne skal udvikle nære venskaber eller lide under at føle sig isoleret.
        
        Basal konflikt;
        
        Intimitet vs. Isolation
    - - Stadie 7: Voksenalder (30-50 år)
        
        Basal konflikt:
        
        Forplantning vs. stagnation
        
        Betydningsfulde personer:
        
        Arbejdskammerater og hjemmet
        
        Opsummering;
        
        Ikke bare forplantning i bogstavelig forstand, men også at give omsorg overfor den næste generation.
      - Stadie 8: Alderdom (50-? år)
        
        Basal konflikt:
        
        Integritet vs. fortvivelse
        
        Opsummering
        
        Kulminationen er en følelse af eksistentiel afklaring og en følelse af fuldkommenhed. Eller fortvivlelse over det levede liv eller døden som kommer.
        
        Betydningsfylde personer:
        
        Slægten, mennesker
- - - - Depression
        
        Mindre børn er normalt krævende i deres kontakt, de har lyst til at lege hele tiden, de er fysisk aktive og meget kreative i deres udfoldelser, men hos det omsorgssvigtede barn ser man til tider det stik modsatte. Barnet er ikke særlig krævende i sin kontakt til andre. Det virker fysisk passivt. Det leger ikke meget, og når det endelig leger, er der noget stereotypt og tvangspræget over legen. Den er ikke særlig kreativ, selv om den dog undertiden for nogle børn kan blive et sted, hvor de kan tematisere deres traumatiske oplevelser. Disse træk ser man i dag som et udtryk for en depressiv tilstand hos barnet. Det er barnets måde at udtrykke sorg og angst på.
      - Forsinket udvikling
        
        Børn, der har været udsat for omsorgssvigt og især vanrøgt, kan udvise forsinket udvikling både neurologisk, kognitivt og motorisk, og forsinkelserne kan være tydelige allerede i de første måneder. Den forsinkede udvikling i forbindelse med omsorgssvigt er imidlertid ikke kun iagttagelig i forbindelse med vanrøgt, men kan også forekomme ved andre overgreb og vise sig på flere områder. Selve tilknytningen til omsorgspersonerne kan være forsinket, og ængstelse overfor fremmede, der normalt optræder i 6- 8 måneders alderen, kan udeblive.
    - - "Voksenbarn"
        
        Børn der har været udsat for omsorgssvigt kan være meget overfølsomme over for de voksnes signaler og forventninger. De forsøger både over for sig selv og omverdenen at lægge låg på, hvor store problemer de har, og de forsøger også at undgå at fremprovokere de voksnes vrede. Selv om forældrene kan være uberegnelige, forsøger de at leve op til deres skiftende forventninger og krav og forudsige deres reaktioner. Ofte ser man, at denne gruppe af børn udviser evner og færdigheder, der ligger langt over, hvad man normalt kan forvente af børn i deres alder.
        
        De kan opføre sig som små selvstændige voksne, der allerede fra 2- til 3-årsalderen kan klare sig selv. Man har talt om "de voksne børn", der går ind og overtager forældrerollen. Det kan f.eks. ske i den alkoholiserede familie, hvor barnet sørger for, at dagligdagen fungerer. Med ansvaret kommer også oplevelsen af skyld, som vi senere skal gøre nærmere rede for.
      - Dissociation
        
        Mindre børn er normalt krævende i deres kontakt, de har lyst til at lege hele tiden, de er fysisk aktive og meget kreative i deres udfoldelser, men hos det omsorgssvigtede barn ser man til tider det stik modsatte. Barnet er ikke særlig krævende i sin kontakt til andre. Det virker fysisk passivt. Det leger ikke meget, og når det endelig leger, er der noget stereotypt og tvangspræget over legen.
        
        Den er ikke særlig kreativ, selv om den dog undertiden for nogle børn kan blive et sted, hvor de kan tematisere deres traumatiske oplevelser. Disse træk ser man i dag som et udtryk for en depressiv tilstand hos barnet. Det er barnets måde at udtrykke sorg og angst på.
    - - Kontaktforstyrrelser
        
        Op imod 80 pct. af omsorgssvigtede børn udviser et utrygt tilknytningsmønster (undgående, ængsteligt eller desorganiseret). Barnets utrygge tilknytning kan f.eks. vise sig i form af en åbenlys afhængighed af andre. Det er klæbende, omklamrende, opmærksomhedssøgende, optaget af at eje eller kontrollere andre og optaget af at behage og blive accepteret af forældre og andre voksne. Barnet opleves som frygtsomt og "sultent tilknyttet". Det går i hælene på de voksne, vil sidde på skødet hele tiden og kan være ukritisk indladende og uselektivt venlig overfor fremmede.
        
        Barnet kan omvendt også reagere på den utrygge tilknytning med en forsvarspræget uafhængighed af andre, der kan komme til udtryk i en kold, hård og afvisende holdning. Begge reaktioner gemmer dog på en fælles ambivalens: Barnet slås med modstridende følelser af længsel efter kærlighed og aggressioner i forhold til omsorgspersonerne.
      - Hyperaktiv og destruktiv
        
        Nogle børn der har oplevet omsorgssvigtede udviser en stærk destruktiv, urolig og aggressiv adfærd. Det er børn, der ofte har meget svært ved at fungere i større grupper, f.eks. i børnehaven eller skolen. De ødelægger ofte legen eller indlæringssituationen for de andre. De kan let fejlfortolke andres adfærd som truende eller afvisende og have svært ved at se en situation fra andres synsvinkel. Børnene er ofte præget af rastløshed, koncentrationsproblemer og impulsiv adfærd, ofte uden omtanke for konsekvenserne. Den hyperaktive adfærd betyder ofte indlæringsproblemer og oplevelser af nederlag i skolen, skønt barnet intellektuelt kan være både almindeligt og godt begavet.
  - - - Mange af de undersøgelser, der tidligere var med til at understøtte forestillingen om en direkte årsagssammenhæng mellem belastende opvækstforhold og senere problemer, var ofte retrospektive længdesnitsundersøgelser, der gik ud fra en bestemt problemgruppe og derefter i tilbageblik undersøgte den enkeltes opvækstbaggrund.
        
        For at være en del af denne gruppe skulle et barn være udsat for mindst fire af ni risikofaktorer.
        
        Stress i fostertilstanden i form sundhedsproblemer eller misdannelser, Kronisk fattigdom, Forældre med ingen eller kortvarig formel uddannelse, Kaotisk familiemiljø, Begrænset stabilitet i familien, Alkoholiserede forældre, Vold, Teenage-mødre & Omsorgssvigt
    - - "Fysisk mishandling og forældre, der skældte ud, var de hyppigst rapporterede former for mishandling. Teicher sammenlignede nu scanningerne af dem, der havde været udsat for mange negative barndomsoplevelser med dem, der havde været udsat for få. Resultatet var, at tre områder i hjernecentret hippocampus, der spiller en vigtig rolle i forbindelse med hukommelse og læring, var reduceret med op til 6,5 % hos dem, der havde været udsat for mange negative barndomsoplevelser. Undersøgelsen peger således på, at hjernens udvikling påvirkes af negative barndomsoplevelser".
    - - I løbet af 1900-tallet blev det den dominerende opfattelse, at den tidlige barndom var en særlig sårbar periode, og at problemer i denne periode følgelig kunne få fatale konsekvenser på længere sigt. Ifølge Sigmund Freud og psykoanalysen havde voksne menneskers psykiske problemer deres rod i tidlige barndomstraumer. Hos udviklingspsykologerne Erik Erikson og Margaret Mahler er den tidligere barndom selve det fundament, som al senere udvikling bygger på. Hos John Bowlby ligger den kritiske periode for tilknytning i slutningen af det første leveår.
- - - - Den engelske psykolog Rudolph Schaffer (1998) mener, at kultur er en af de mest afgørende faktorer i forståelsen af mennesker. Dette gælder også udviklingspsykologien, hvor der har været en tendens til at generalisere til alle børn ud fra undersøgelser, der er foretaget i de vestlige lande.
      - Man kan bruge antropoloigske feltundersøgelser, til at blive bekræftet i de forskellige perspektiver af den universelle moderkærlighed.
    - - “Ethvert samfund vil opdrage børnene, så de passer ind i de krav, samfundet har til dets medlemmer”.
        
        De kulturelle forventninger ændres over tid
        
        For 200 år tilbage:
        
        For 200 år siden arbejdere børn flere timer om dagen, og blev set som en mulighed for indkomst :
        
        I dag:
        
        De sociale og økonomiske vilkår har ændret sig, og i dag har der været ændret i værdierne og normerne så kraftigt at det har medført at børn i dag kan lege og gå i skole.
    - - Bestemte forhold i barndommen -> bestemte resultater
        
        Forældre opfordres til at synge, lege, tale og generelt have en FAST kontakt til barnet, så de stimulerer barnets interlektuelle udvikling.
      - Kegan og Klein: Forsøg (1973)
        
        Ved isolering blev barnet passivt.
        
        Stille barn
        
        Ingen smil
        
        Vestens sprog: Omsorgssvigt
        
        1995
        
        5 og 12 år
        
        Ingen intellektuelle skader
        
        Livlige og kvikke
        
        Stimuleret som ethvert andet barn
        
        Når barnet selv kunne forlade hytten, og bevæge sig selv stimulerede det også sig selv og dets udvikling