Genetiske dispositioner Baron-Cohen gør i bogen The science of Evil rede for, at han sammen med sine medarbejdere har identificeret en række gener, der er forbundet med empatisk adfærd. Specifikke gener har f.eks. indflydelse på bestemte transmitterstoffer i hjernen (serotonin, dopamin), som igen er med til at bestemme, hvor effektiv og aktiv amygdala reagerer på emotionelle udtryk. Desuden peger han på undersøgelser der viser, at jo mere af det såkaldt mandlige kønshormon testosteron, børn udsættes for under graviditeten, jo dårligere klarer de sig, og jo ringere er deres EQ (empati-kvotient) i de empati-test, som Baron-Cohen og hans medarbejdere selv har udarbejdet.
Er fravær af empati lig med ondskab? Til slut i bogen The science of Evil spørger Baron-Cohen om det går at udskifte ordet ondskab med udtrykket fravær af empati. Baron-Cohen er ikke selv i tvivl om svaret. Mennesker der begår onde handlinger er egentlig ikke onde, men er enten i besiddelse af en lav empati, eller de har i en situation midlertidigt slukket for deres empati overfor medmennesket.