Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Ondskab (Opvækstens betydning (Omsorgspersonernes ligegyldighed…
Ondskab
-
Moralsk frakobling
Frakobling gennem moralsk retfærdiggørelse
- Mennesker engagerer sig normalt ikke i at skade andre, med mindre de har overbevist sig selv om, at det sker af nødvendige eller retfærdige grunde.
- I krige vil man ofte se, hvordan almindelige mennesker kan forvandle sig til dedikerede soldater, hvis de er overbevist om, at de kæmper for en retfærdig eller nødvendig sag.
- I Tyskland under 2. Verdenskrig blev de racehygiejniske teorier, som vi har set, netop det der gjorde jødeudryddelserne til en rigtig og nødvendig sag for mange mennesker. Men også i det små i dagligdagen, når mennesker f.eks. mobber hinanden, er det ofte vigtigt for dem der mobber at finde retfærdige og rigtige grunde til at skade eller chikanere den, der bliver mobbet.
Frakobling gennem brug af eufemismer
- Sproget styrer i høj grad vores tænkning og vores opfattelse af omverdenen. Forskellige handlinger kan opfattes meget forskelligt, afhængig af hvilke mærkater eller ord vi sætter på dem. Ikke overraskende bruges såkaldte eufemismer, dvs. formildende omskrivninger, til at gøre brutale handlinger mere respektable og neutrale, så de mennesker, der foretager dem, bedre kan se sig selv i øjnene, og sådan at de også tager sig bedre ud i andres øjne.
- Inden for militæret taler man ikke om at bombe et mål, men om "servicering af målet". Når civile mennesker utilsigtet bliver dræbt under en mission kaldes det "sideordnet skade" (collateral damage).
- Det er også en eufemisme, når den organisation, der stod for driften af de nazistiske udryddelseslejre i Polen under 2. Verdenskrig blev kaldt "Stiftelsen".
- Ordet lyder af omsorg for børn, gamle og syge, men i virkeligheden var der tale om det stik modsatte; en organisation, der først blev oprettet til at camouflere drabene på handicappede og sindslidende tyskere i det såkaldte eutanasi-program (endnu en omskrivning: Medlidenhedsdrab, dødshjælp) før krigen, og siden blev krumtappen i udryddelsen af jøder i de nazistiske udryddelseslejre under krigen. I disse lejre benyttede man i øvrigt mange tekniske termer, der i virkeligheden gemte på en uhørt brutalitet. Ordet "lazaret" blev brugt om de nakkeskudsanlæg, hvor jøder blev skudt, og ordet "transportafvikling" blev brugt om den proces, hvor jøder blev drevet fra toget gennem lejren til gaskamrene.
Frakobling gennem fordelagtige sammenligninger
- Synet på vores handlinger afhænger af, hvad vi sammenligner dem med. En krigsførende part (terrorister, nationer) ser måske deres egne handlinger som yderst acceptable og rimelige, når de sammenlignes med de langt frygteligere handlinger, en fremmed magt har påført eller vil påføre de befolkningsgrupper, man kæmper for. Jo mere grusomme de andres handlinger er eller kan fremstilles, jo mere forståelige og nødvendige bliver de grusomheder, man selv udretter.
Frakobling gennem ansvarsfralæggelse
- Et menneskes moral og samvittighed aktiveres især der, hvor det ser sig selv som den direkte årsag til handlinger, der skader andre. Derfor kan en metode til moralsk frakobling bestå i, at menneskets aktive rolle i de skadelige handlinger minimeres eller utydeliggøres. Det kan ske ved at placere årsagerne til eller ansvaret for handlingerne hos en autoritet, som vi så det i forbindelse med Milgrams eksperiment.
- Det kan ske ved at placere ansvaret for handlingerne i en større gruppe: "Når alle er ansvarlige, føler ingen sig ansvarlig". Det kan ske ved, at man opdeler en skadelig handling i mange små bureaukratiske eller specialiserede processer, hvor det enkelte menneske kun udfører en lille del af handlingen, og de færreste ser den endelige konsekvens.
- Det er i høj grad en forklaring, der kan benyttes til forstå, hvordan jødeudryddelserne kunne blive en realitet. Og det kan endelig ske ved, at man peger på ofrene og mener, at de selv er skyld i de overgreb, de er blevet udsat for. Man tænker: "Havde de ikke gjort som de gjorde, var det aldrig sket".
Frakobling gennem ignorering eller fordrejning af konsekvenserne (distancering)
- Så længe man kan ignorere konsekvenserne af sine skadelige handlinger, skjule dem for sig selv og andre, eller fremstille dem som banale eller ubetydelige, behøver man ikke få så store moralske skrupler over det, man har gjort.
- Milgram viste netop i sit lydighedseksperiment, hvordan forsøgspersonerne blev mest følelsesmæssigt berørt, når de rent fysisk og mest direkte blev konfronteret med ofrenes smerte. Det er lettere at skade nogen, når deres smerte ikke er synlig for én. Det er lettere at trykke på bombeudløseren i et fly fjernt fra målet end selv at blive konfronteret direkte med konsekvenserne.
-
-
-
