Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Ned på jorden igen - Coggle Diagram
Ned på jorden igen
Midlertidigt
-
Den anden virkelighed får vi fra beretningen om Stefanus. Vi hører her om en mand, som bliver smadret med sten. Tyrer med dem til han dør. Beskrives sådan her: Og da han havde sagt dette, sov han hen
Fuldstændig vanvittig måde at beskrive det på - men der ligger en virkelig og gemmer sig her, som er større.
For virkeligheden er den, at når Gud er med tingene, så får selv døden et andet ansigt. Så bliver den ikke andet end en søvn. Noget midlertidigt. Noget man vågner fra igen.
Og det er den virkelig som Gud møder os med, når vi snakker om lidelsen. Om det er synden, om det er det selvforskyldte, om det er ulykken, ja om det er døden selv.
Så er den virkelig nok - den gør ondt. Og han vil lide med os, han vil græde med os. Men når han kaster sit lys ind over den må vi også få lov til at se skyggen for det den er, nemlig midlertidig.
Der er noget, der er evigt. Men det er hverken noget man kan sige om lidelsen, om sygdommen, ja selv ikke om døden. At de er evige. De er midlertidige. Noget, som skal forgå.
Hør lige det her: der er ikke noget, der er så kronisk, at Gud ikke har gjort det midlertidigt. Der er ikke noget, der er så dødt, at Gud ikke har gjort det midlertidigt.
Det er virkelige ting - og de gør ondt. Og Gud lider med os. Men det er overvundne ting, som engang skal forsvinde for altid, mens du skal leve evigt.
Det skulle handle om lidelse i dag ja, men det er da håb der vil noget. Og grunden til det håb finder vi også i krybben - glædelig jul endnu engang til jer alle sammen.
BØN ”Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle.”
Samle jer
Så når nu er et vilkår - hvad gør Gud så ved det? Jo tilbage til dagens tekster. Finder nemlig to sandheder, som må møde os en dag i dag tale om lidelse.
To ting, som vi må mindes os, når vi møder lidelse.
Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne (Matt 23)
Vi kalder Gud far - men han ikke nogen mand. Han har faderlige egenskaber. Her kalder Jesus Gud for en mor - hønemor. Fordi han også har moderlige egenskaber. Som mand/kvinde skabte han dem i Guds billede.
Hvad har med lidelse at gøre? Jo, han har lovet, at han vil være der sammen med os. Som en hønemor, der spreder sine vinger ud for at beskytte sine kyllinger.
Der er dog ting i den her verden, som går så meget i stykker, at det er sådan, det er. Men Gud har lovet, at vi som altid må komme tilbage under de trygge vinger og finde varme, tryghed og ro igen.
Der er ting, som rammer os i den her verden - men vi har en Gud, som ikke har berøringsangst med de ubehagelig og som vil sidde der sammen med os.
Og selv midt i kaos og smerter kan han sprede sin kærlighed og fred. Der er intet, som er så mørkt, at Gud ikke kan tænde et lille lys i mørket.
Lidelse idag
Eller var der overhovedet? For julen kom og er her, men for mange af os, så var det ikke lige, så julefreden boblede over.
Julen var måske ikke, som den plejede at være. Der var en, der manglede, måske endda igen i år.
Måske var julen i år med en udsigten til en fremtid, som kastede sine tåger over julestemningen.
Måske jul bare altid har været svært, fordi relationer eller måske livet selv bare ikke former sig, som vi kunne ønske det.
Jo, vi ved det godt. Der er bare ting i den her verden - på den her side af det hele, som smerter, som gør ondt. Ikke bare sådan på overfladen, men helt ind i sjælen.
Og det er ikke som om, at julen bare kan trykke på en knap og så slukke for den. Den er der - for nogen af os hele tiden. For andre af os, dukker den op.
Den bliver noget vi må leve med, forholde os til. Holde jul sammen med i år.
Lidelsens karakter
-
Vi ved godt, at der er forskellige former for lidelse. Der er både den slags, som vi selv er fuldstændig skyld i. Jeg ned af trappen ugen før jul. Også selvom lidt Linda
Men også den slags lidelse, som rammer os helt udefra og ufortjent. Som Stefanus historien, hvor lidelsen kommer helt udenfra.
Evangelieteksten - Jeg ville gerne hjælpe, men I ville ikke. Nogle gange er vi selv skyld i den lidelse som rammer os eller i hvert fald del af det. Ikke mindre ondt.
Eller mindre noget som Gud ønsker for os - han hader ondskab, sygdom, synd, lidelse og død. Han blev barn i en krybbe og gik mod en henrettelsesplads for at smadre de ting.
-
Hvordan Gud?
-
Der er i hvert fald to ting han ikke gør: Han negligerer ikke lidelsen. Den er virkelig og den gør ondt. Ser vi igennem Bibelen ser vi igen og igen, at Gud tager lidelsen alvorligt.
Jesus græder, Gud bliver vred over lidelsen, Jesus får medlidenhed.
Men samtidig ser vi også tydeligt, at lidelsen ikke er unik? Det er noget, som rammer alle mennesker. Om man er konge eller tigger, om mand/kvinde, troende/ikke troende, godt msk. / ondt msk.
Det er "desværre" en del af verden på den her side af tingene - et menneskeligt vilkår, at der er lidelse.
Intro
Så sandelig ned på jorden igen. Helt heroppe i julen. Pebbernødder, julesang og bjældeklang og nissebanden.
Og i dag en mand tyret ned med sten, fordi han ikke kunne holde sin mund omkring sin tro på Jesus.
-
Hvad gør vi?
Vi kan forsøge meget forskelligt, når kommer til lidelsen.
Nogle af os vælger at negligerer den - ej, der er andre meget værre end mig. Ikke noget.
-
Andre af os vælger at lade os opsluge fuldstændigt af lidelsen. Ingen har det værre end mig. Det går altid udover mig.
Der må være noget galt med mig, siden altid rammer mig. Og alt derind i mellem.