Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

hvem bestemmer i Danmark. - Coggle Diagram

- - - - At den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening betyder, at det er kongen og Folketinget, der sammen laver lovene i Danmark. Arbejdsfordelingen mellem konge og Folketing er dog sådan, at det er Folketinget, der beslutter lovene, mens kongen blot skriver under på lovene. Det er aldrig sket, at kongen eller dronningen har nægtet at skrive under på en lov. Der findes i øvrigt heller ingen regler for, hvad der skal ske, hvis kongen ikke skriver under. Så selvom der står, at konge og Folketing sammen laver lovene, er det reelt Folketinget, der alene vedtager lovene i Danmark.
    - - I grundloven står der, at den udøvende magt er hos kongen. Det betyder, at det er kongen, der administrerer lovene. Kongen skal altså sørge for, at de vedtagne love bliver ført ud i livet, og at de overholdes. Dette kan kongen ikke overkomme alene, så han skal udvælge nogle personer til at hjælpe sig. Disse personer kaldes ministre, som egentlig betyder 'tjenere'. Ministrene eller regeringen, som de også kaldes, skal så sørge for, at lovene føres ud i livet, og at de overholdes. I praksis er det også regeringen, der udarbejder lovforslagene. De har nemlig deres embedsmænd, som klarer det omfattende arbejde med at udforme lovforslagene. Det er så Folketinget, der bagefter behandler og måske vedtager lovforslaget
        Kongen kan dog ikke udpege hvem som helst til minister. Det er Folketinget, der bestemmer, hvem der skal udnævnes til statsminister, som er den øverste ministerpost. Statsministeren bestemmer herefter, hvem kongen skal udnævne til ministre. De udvalgte er næsten altid medlemmer af Folketinget (men ikke altid). Så selvom det er kongen, der formelt har den udøvende magt, er det altså Folketinget, der bestemmer, om en minister skal have lov til at sidde eller ej. Kongen har altså reelt ingen udøvende magt. Det er regeringen, der reelt har den udøvende magt.
    - - den dømmende magt
        
        Hvis lovene bliver overtrådt, er det domstolene, der har ret til at dømme efter lovene. Dommerne er udpeget af justitsministeren, men er ellers fuldstændig uafhængige af Folketing, regering og konge. Endvidere er det også domstolene, der skal kontrollere, at Folketinget ikke vedtager love, der strider mod grundloven.
        
        Selvom det altså umiddelbart kunne se ud, som om kongen har magt, er det altså ikke tilfældet. Kongen eller dronningen har ingen reel magt i Danmark. Kongen er det, man kalder en 'kransekagefigur'. Det betyder, at kongen ikke bestemmer noget. Kongen gør kun, hvad Folketing og regering beslutter. Kongens vigtigste funktion i dag er at repræsentere Danmark over for andre lande
        
        Så grundloven fra 1849, der skulle dele magten mellem kongen og borgerne, endte altså med, at det var borgerne, der løb med al magten. Og et land, hvor det er folket, der bestemmer, kalder vi et demokrati.
        
        I tabel 5.2 kan du se, hvem der har den formelle magt, og hvem der har den reelle magt. Du kan også se hvilke opgaver, de hver især har.
  - - - politiske rettigheder
        
        De politiske rettigheder kom i det 19. århundrede som en forlængelse af de civile rettigheder. Her sikres vores ret til at deltage i demokratiet. Her er bl.a. tale om, at vi har lige ret til at stemme og til at stille op til demokratiske valg.
      - sociale rettigheder
        
        Retten til uddannelse, ret til at komme på hospitalet, ret til en økonomisk minimum levestandard
      - civile rettigheder
        
        De civile rettigheder er de rettigheder, der sikrer vores personlige frihed. Her er tale om ytrings-, tros- og forsamlingsfrihed og retten til at blive retfærdigt behandlet af retten.