Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Vi er bedre sammen - Coggle Diagram
Vi er bedre sammen
Hvor er din plads
Det andet spørgsmål til dig er: hvor er din plads i båden? Hvilke åre sidder du med?
For kirke det er noget vi er sammen. Vi er en sammentømret størrelse, vi er et sammenstykke legeme af forskellige mennesker
Og vi har brug for hinanden - for vi er kirke sammen.
Vi har brug for, at kirke er mere end, hvad præsten laver. Vi må aldrig blive en præstekirke. For vi er en sammentømret størrelse af alle mulige forskellige talenter og evner, som til sammen bliver kirke.
Og vi kan mere, når vi trækker i samme retning med vores forskellige gaver - fordi vi er bedre sammen.
Derfor er jeg så glad for, at der sidder en bag skærmen, en i døren, en hjælpe nadver, musik, tekstlæser, forbøn, børnekirke, minikirken.
Og udvide det resten af ugen, hvad sker, så mange mennesker og gaver i spil.
Og ved du hvad? Der er også en plads til dig i bygningsværket, på legemet, i kirken. Nej, der er brug for dig og dine gaver her, fordi det gør os bedre, at du er med. Fordi vi er bedre sammen.
Måske allerede noget, som du kan træde ind i. Eller måske noget vi skal til at i gang med, fordi du netop kommer med dine gaver og evner.
Vi har brug for hinanden - og vi har brug for dig. Fordi vi er skabt til fællesskab, og fordi vi er bedre sammen. Så hvor er din plads i båden?
Velkommen hjem. BØN
”Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle.”
Båden
Derfor har jeg to spørgsmål til dig. Første kommer her: Hvem sidder båden med dig? Og hvem er tættest på
Hvem er med på din livs og trosvanding. Hvem deler du liv med? Hvem deler du tro med?
Og jeg håber, at der er nogle navne ryger igennem hovedet på dig. Min smågruppe, min familie, nogle gode venner.
For vi har brug for mennesker vi kan regne med. Brug for mennesker, så elsker os for meget til ikke at sige noget, når vi rammer forbi skiven.
Vi har brug for mennesker, som er til at regne med, når stormen rammer vores vil. Hvorfor? Fordi vi er skabt til fællesskab.
Og vi går glip af så meget godt i livet, når vi ikke ved, hvem der sidder tættest på os i båden.
Og er du ikke allerede connected med nogle, så vil jeg bare opfordre dig til at blive det. Og der er ikke noget vi hellere vil her i kirken end at hjælpe dig med at finde dig et fællesskab.
Jeg kunne nævne både fællesskabet omkring morgensang om fredagen, kristendomskursus, fællesskab K, Ansgars Caféen og om lidt et fredagsfællesskab for børnefamilier, når corona tillader
Men også mulighed for at blive en del af en lille gruppe, hvor man mødes jævnligt og deler livet og troen med hinanden. Kan jeg ikke opfordre jer nok til. Det er kæmpe godt at have den slags tæt fællesskab med hinanden.
Så find en af os, hvis du vil med i sådan en eller aflever en seddel ude i våbenhuset bagefter.
Du er skabt til fællesskab. Og det med livet og det med troen har aldrig været noget, vi skulle stå selv med. Vi er bygget til fællesskab med hinanden.
Passe sammen
Er det ikke sjovt, at der I langt de fleste af os lever den her trang til at passe sammen med nogen. Og jeg snakker ikke om kæreste, hustru og livspartnere.
Nej, men ønsker om at passe ind et sted. Passe sammen med andre mennesker, hvor jeg hører til. Hvor jeg kan være mig og ikke være bange for, hvad de andre tænker. Hvor jeg passer ind.
Vi længes efter at passe ind et sted.
Jeg har en ting at sige til dig, som har det sådan. Det er ikke første gang jeg siger det her, og det bliver ikke sidste gang. For vi har brug for at høre det igen og igen.
Til dig som længes efter at passe ind et sted. Velkommen hjem. Vi er familie her med vores himmelske far, som binder os sammen.
Velkommen i et fællesskab, hvor der er plads til at være dig. Hvor du kan høre til. Hvor du kan opleve, at du passer ind. Opleve, at her har du hjemme.
For det er, hvad kirke må afspejle. Og jeg er klar over, at vi selvfølgelig her er et fællesskab sammentømret af uperfekte mennesker, som ikke altid formår at være det.
Men det ændre ikke på, at hos Gud kan vi høre hjemme. Passe ind. Passe sammen med. Høre til. Og når det er sådan hos Gud, så må det også være sådan i hans familie. Og det er vi - familie.
Kirke er i sin grund et familie fællesskab, hvor alle kan være med. Hvor er plads til alle. Hvor der er plads til dig. Hvor du kan høre til. Hvor du kan passe ind. Hvor du kan være hjemme. Så velkommen hjem.
Båden
For jeg kunne jo også bare starte min egen kirke - egen måde - kun med mig. Andreas' kirke - flottere end Ansgars. Lige til mig. Så kunne jeg give alle mine kræfter og penge og se, hvor langt vi nåede. Gad vide, hvor langt det ville række?
Nej, kirke er ikke noget vi er selv. Kirke er noget vi er sammen. Hvorfor? Fordi vi er skabt til fællesskab.
Er der nogle herinde, som mener, at de er stærkere end mig? Rejs jer op.
Hvis vi sætter jer 4 ned i en båd og i den anden både sætter nogle af de svageste vi kan finde herinde.
Båden med de 4 stærke roer hver for sig i hvert sit tempo, men de 4 andre roer i samme takt, så er det ingen konkurrence, hvem der kommer først. De fire, der trækker sammen vil til enhver tid smadre de 4 individualister
Fordi vi er bedre sammen. Fordi når vi sætter os i båden sammen og ikke bare tænker på os selv, men trækker i samme retning, så er vi simpelthen bedre sammen. Vi når længere, når vi gør det sammen.
Vi har brug for hinanden? Hvorfor? Fordi vi er skabt til fællesskab.
Alt for ofte, så opfører vi os som en ensom sejler, der bare sidder der alene og kæmper med tingene. Med det at være kristen, med det at være kirke, men det at være sig selv.
Men vi har brug for hinanden? Hvorfor? Fordi vi er skabt til fællesskab.
Fællesskab
Og det er jo sådan, at familie vælger man ikke selv. Det er noget man er. Og det er jo så bare sådan det er. Kig lige hinanden og sig: Vi er familie skatter, og der ikke noget du kan gøre ved det.
Men selv der kan man få fornemmelsen af, at de andre er anderledes end mig. Der er nogle, der synger højere end andre. Der nogle der er mere hjemmevante end andre. Der er nogen, der faktisk lytter, når præsten siger. Nogen elsker nadver, andre musikken, andre stilheden.
Nogle ved, hvor rejse sig. Andre elsker at have en opgave. Nogle er børn andre ældre og nogle midt i mellem. Nogle kan ikke sidde stille, mens andre sidder alt for stille. Nogle nemt ved sociale. Nogen nemt ved troen. Nogle bøvler med det hele.
Og til alle os, som har det sådan lyder det i dag: Hvor er det godt, at vi er forskellige. Det er en kæmpe velsignelse, at vi er forskellige.
For som en krop ikke bare er øje og ikke bare er øre eller tæer eller fingre, så er et familiefællesskab, som Ansgars Kirken heller ikke bare en slags mennesker, men en sammentømret størrelse af alle mulige mennesker, som er så dybt forskellige, at verden vil sige: det kan ikke lade sig gøre.
Men det kan det - for Guds Ånd binder os sammen. En kraft, som er stærkere end alt andet, som kan og vil skille os ad. Det familiebånd er stærkere end alt andet.
Og det gør så meget bedre, at vi er en sammentømret størrelse af forskellige mennesker.
Første date
Nå, hvor mange herinde kan stadig huske den første rigtige date eller aftale med en sød pige eller dreng de havde? Frimodigheden
Min første med Linda var sådan helt speciel. Hun skulle flytte til Herning, nabobyen. Og fordi jeg jo stærk som okse, spurgte om jeg hjælpe.
Efter en lettere akavet middag med Lindas andre flyttemænd (familie) kom de hurtigt afsted igen og så kunne vi alene få tingene på plads.
Og en eftermiddag sammen blev til flere eftermiddage og jeg fik den der tanke. Hvornår mon det er ok, at jeg tager hendes hånd? Og havde bestemt mig for, at i dag. Og vi gik en tur, og hun snakkede, og jeg nikkede og eneste tænkte: nu? Nej! Nu?
Og til sidst gjorde jeg det. Og hun havde samme tanke kunne jeg mærke, så jeg rykkede lige tættere og lagde armen om hende, mens vi gik.
Og mens vi gik tænkte jeg: vi passer jo sammen. Som om, armene lige passede ind under hinanden. Og vi kunne gå i takt og alt muligt, på en måde vi slet ikke kan nu. Vi passede sammen - så vi blev gift det næste dag og levede lykkeligt. Eller
Intro
Lettere bizar samtale mellem dele af kroppen Paulus her gengiver. Mellem foden og hånden og øje og øret.
Og så alligevel står det hele i centrum, når vi taler om fællesskab i kirken. Tanken om kroppen, legemet. At vi er en sammenstykket størrelse - en sammentømret størrelse.
Bygget af tømmeren fra Nazaret - Guds selv. Jesus Kristus.