Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Hjernen (Hvad er Referenceprogram (De fleste patienter er afhængige af…
Hjernen
Hvad er Referenceprogram
De fleste patienter er afhængige af hjælp og støtte fra både: Fysioterapeuter, neuropsykologier, sygeplejersker, læger, logopæder, socialrådgivere, ergoterapeuter og plejepersonale.
Et referenceprogram indeholder mange af de samme elementer som et patientforløb, men adskiller sig fra kliniske retningslinjer (Center for Kliniske retningslinjer, 2008)
Den neurologiske patient har i særlig grad behov for tværfaglig hjælp og støtte (Glad et al. 2014)
Hvorfor et referenceprogram- Tværfaglig praksis!
Hvordan adskiller et referenceprogram sig fra kliniske retningslinjer ?
En klinisk retningslinje kan udarbejdes af den enkelte faggruppe eller tværfagligt. En klinisk retningslinje skal ikke forveksles med et patientforløb eller et referenceprogram, som altid vil være et tværfagligt anliggende.
Hvordan adskiller et referenceprogram sig fra kliniske retningslinjer ?
Et patientforløb defineres som summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse.
Fra patientens første kontakt til patienten ikke mere har behov for kontakt i relation til helbredsproblemet.
Det er de samme elementer og den samme systematiske beskrivelse, der indgår i et referenceprogram, som også medtager de organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser (Center for Kliniske retningslinjer, 2008, s.1)
Referenceprogram for patienter med apopleksi og TCI: Referenceprogram for apopleksi og TCI er en dansk retningslinje som fælles grundlag for apopleksibehandling i Danmark. Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Apopleksi.Arbejdsgruppen består primært af læger, men der er også neuropsykolog, forskningssygeplejersker og udviklingsergoterapeut med i gruppen. Udgivelsen af referenceprogrammer er aktuelt udlagt til de videnskabelige selskaber og ikke hos SST. Begrænsningerne omfatter bl.a.: Referenceprogrammet omfatter rekommandationer vedrørende den akutte behandling i forbindelse med hospitalsindlæggelse for patienter med apopleksi.
Sygepleje
SYGEPLEJERSKEN har en vigtig funktion specielt i den akutte fase - systematisk observation og tidlig identificering af patienter der er i risiko for sengelejekomplikationer og Dokumentation
De kliniske symptomer er forskellige afhængig af hvor i hjernen patienten er ramt og hvor hårdt den enkelte patient er ramt vurderes ud fra Scandinavian Stroke Scale – (en del af SIP: Stroke in Progression.
Komplikationer skal forebygges og der skal sikres en individuel og målrettet plan for pleje, behandling og rehabilitering.
I Danmark arbejdes der ofte ud fra Bobaths koncept – princippet om at mennesket fungere som en helhed – derfor omfatter genoptræning både patientens paretiske og raske halvdel med fokus på at patienten ikke bruger sin raske krop for at kompensere for den paretiske
Hvilke redskaber kan man som sygeplejerske anvende?
Tværfaglig praksis – kræver:
God og sikker kommunikation i den akutte fase f.eks. ISBAR
Desuden skal man kende til programmet for patienten og kommunikationsveje
I den akutte fase observere sygeplejersken efter SIP-score som er en samling observationer, som ved gentagne målinger indikerer, om apopleksien er i forværring. Der observeres for udvikling af neurologiske symptomer (Scandinavian Stroke Scale) samt for forandringer i kredsløbet (BT, puls og saturation) og temperatur.
Intervationer
Gangtræning: Gangtræning opstartes når patienten kan støtte på det paretiske ben og integreres som en daglig del af sygeplejen.
Vurdering af patientens funktionsniveau: Der anvendes Barthel Indeks og Modified Rankin Scale. De anvendes til at vurdere effekten af behandlingen
Mobilisering: Mobilisering og genoptræning startes så tidligt at tilstanden tillader det.
Mobilisering kan hæmmes af: neglekt, rum-retningsforstyrrelser, halvsidigt samtidigt synsbortfald
ALLE SENGELEJE KOMPLIKATIONER.
Decubitus: Ved indlæggelsen vurderes om patienten er i risiko for decubitus og relevante tiltag iværksættes.
Ernæring: En alvorlig risiko efter en apopleksi er underernæring. Derfor skal patientens ernæringstilstand vurderes tidligt.
Dysfagi: Problemer med at tygge og synke. Op mod 78% af patienter der indlægges med apopleksi har dysfagi.
Gugging Swallowing Screening ( G U S S )
Indirekte synketest
Direkte synketest
Vandladningsproblemer: overaktiv blære med eller uden inkontinens
Obstipation: Forekommer ofte hos patienter med apopleksi. Det kan skyldes manglende afføringstrang eller nedsat evne til koordination i muskulaturen i bækkenbunden.
Fækal inkontinens: Et udbredt problem blandt patienter med apopleksi.
Kommunikation med patienter med apopleksi.
Sygeplejersken skal give sig tid til at lytter og lade patienten tale ud og kan evt. gentage hvad patienten har sagt.
Afasi er ofte forbundet med problemer med at skrive (agrafi), at læse (aleksi) og at regne (akalkuli).
Dysartri: Patienten kan have svært ved at forme og udtale ordene, så patienten er svær at forstå, men patienten forstår alt hvad der bliver sagt.
Psykiske følger efter en apopleksi.
Depression: Nogle patienter vil opleve depression, særligt når det går op for patienten at livet ikke bliver som det var før.
En depression kan have store konsekvenser for genoptræningsforløbet.
Emotionel inkontinens: Anfald af tvangsgråd eller tvangslatter. Oplever
yderst pinefuld for patienterne. Tilstanden er ofte forbigående.
Man kan også have svært ved at erkende sygdommen som apopleksipatient
SYGEPLEJE TIL PATIENTER MED SMERTER
Smertekvalitet: Nocciceptive smerter (opdeling):
Nocciceptive somatiske smerter dybe, borende og nemme at lokalisere. Udgør 75 % af smertetilstande
( metastaser i knogler, led, muskler og bløddele svære at lindre.
Nocciceptive viscerale smerter dybe, borende og svære at lokalisere. Udgør 35 % af smertetilstande (kolik) Nocciceptive smerter.Behandling : NSAID, Parecetamol, opioider
Neuropatiske smerter (nervesmerter) fx fantom smerter, helvedesild, nervebetændelse.
40% af smertetilstande.
NEUROGENE SMERTER OPDELES:
Dysæstesier svider/brænder i huden(overfladesmerter) (ulcus cruix, herpes, bivirkning kemo, arterie insufficiens benene lign..) behandling: Antidepressiva.
Neuralgier jagende, udstrålende ”elektrisk stød” (tumortryk, diskus prolaps, neuropati). Behandling: Antiepileptika
Opdeling af smerter: Akutte,
kroniske,
cancer
Kroniske:
Kendt / ukendt årsag
En måned længere end forventet, eller længere end 6 mdr.
Intet formål.
Kompleks tilstand involverende fysiske, psykiske og sociale forhold
Cancer:
kronisk med akutte gennembrudssmerter
Flere slags smertekvaliteter. Smerterne ændrer intensitet, kvalitet og lokalisation hele tiden. Ofte andre symptomer: tab, kvalme, træthed, immobilisation, ledsmerter,
obstipation, tryksår
Akutte
Advarsels- eller alarmsignal,
Hæmmer eller hindrer yderligere beskadigelse.
Kombination af angst, smerter og vævsbeskadigelse.
”synlige” symptomer som
Sympatikus BT, PULS, RF, bleg.
Kliniske metoder. Kliniske retningslinjer
Smertedagbog
VAS/NRS
FLACC/CRIES/NIPS score (børn)
Smerte analyse TOTALE SMERTE
Fysisk + Psykisk (angst, panik, depression, irritation). + Eksistentiel ( åndelig, -mening, livsværdier, religiøsitet) + Social (økonomi, bolig, arbejde, familie, venner.
Behandling af patienter med akutte smerter
Akutte smerter er som hovedregel nociceptive, med varierende grad af inflammation. Smerteudredning.
Ved alvorlige akutte smertetilstande kan det være nødvendigt give smertestillende medicin, før en egentlig smerteanamnese og undersøgelse kan foretages.
Hurtig og sufficient behandling af akutte smerter nedsætter formentlig risikoen for udvikling af kroniske smertetilstande.
Paracetamol er basis behandlingen ved alle akutte smertetilstande.
NSAID er ofte et effektivt supplement til paracetamol.
Effekten af Paracetamol og NSAID er additiv, muligvis også synergistisk.
Hvis behandlingen ikke er tilstrækkelig kan den suppleres med svagt opioid, fx Tramadol.
Ved meget stærke smerter kan stærke opioider være nødvendige, evt. givet parenteralt. Ved længerevarende smertetilstande gives opioidbehandlingen som depotmedicin, med hurtigtvirkende morfin til p.n. behandling.
Ved opioid-behandling gives samtidigt laxantia, da obstipation er en uundgåelig bivirkning.
Ved opioid-behandling gives samtidigt laxantia, da obstipation er en uundgåelig bivirkning.
Opioider bør forsøges aftrappet hurtigst muligt af hensyn til afhængighed.
Nervesystemet
Centralnervesystemet, CNS:
Encephalon, hjernen
Medulla spinalis, rygmarven
Det perifere nervesystem, PNS:
12 par hjernenerver
31 par spinalnerver
Disse to dele af nervesystemet arbejder tæt sammen
Centralnervesystemet, CNS:
Består af:
Encephalon (hjernen):
Cerebrum (storhjernen)
Cerebellum (lillehjernen)
Hjernestammen (mesencephalon, pons, medulla oblongata)
Medulla spinalis (rygmarven)
Cerebrum (storhjernen)
2 symmetriske halvdele – hemisfærer
Hver hemisfære styrer funktioner i den modsatte halvdel af kroppen.Corpus callosum (hjernebjælken) forbinder de to hemisfærer.Furer (sulci) og vindinger (gyri) øger overfladen på storhjernebarken, cortex cerebri
Cerebrum (storhjernen)
Grå substans (især i barken)
består af neuronernes cellekroppe,mange synapser ,mange funktioner
Hvid substans (i medulla) – aksoner med myelinskeder
Cortex cerebri, storhjernebarken:
Inddelt i 4 lapper, lobi
Indeholder mange
nervecentre:
samlinger af nerveceller, der arbejder sammen om at udføre en bestemt funktion
Her findes vores bevidsthed,først når sanseindtryk nårtil de sensoriske centre i
cortex cerebri, bliver vi
bevidste om sanseindtrykkene!
Center der findes i cortex cerebri er sensorisk center og motorisk center
Medulla cerebri, storhjernemarven
(= det indre område i cerebrum)
Der findes områder af grå substans i den hvide marv:
De basale hjerneganglie.
betydning for styring og programmering af bevægelser.
Thalamus
modtager og videresender alle sanseindtryk (÷ lugtesansen)
Hypothalamus
indeholder autonome centre, der regulerer homeostasen
stor indflydelse på det autonome n.s.
Producerer overordnede hormoner
(Disse områder benævnes ofte diencephalon, mellemhjernen
Det limbiske system
(den emotionelle hjerne , følelseshjernen)
Udgøres af flere forskellige områder i
hjernen (bl.a. Hippocampus, Nuclei amygdalae og lugtcentrene)
Har betydning for bl.a. indlæring og hukommelse
indsstemning, styrer følelser, ‘farvning’ af sanseindtryk
Nye sanseindtryk sammenlignes med tidligere oplevelser => nye indtryk farves.
Alle sensoriske nerveimpulser kan modtages => omdannes til følelser: Velbehag, ubehag, smerte, angst, vrede.
Sammenkobling af følelser og fysiske reaktioner -> hypothalamus
Hjernestammen- truncus encephali.
pons, hjernebroen.
medulla oblongata, den forlængede rygmarv.mesencephalon, midthjernen
Pons (hjernebroen)
Danner ‘bro’ mellem cerebrum, cerebellum og kroppen via neuroner – pontine kerner.
Sikrer kommunikation mellem de to hemisfærer i cerebellum,Indeholder et center for vandladning, miktion.
Medulla oblongata (den forlængede rygmarv)
3 livsvigtige, autonome centre:
1:Kredsløbsregulerendecenter
(= vasomotoriske center)
2:Respirationscenter
3:Brækcenter
Fører impulser til kroppens muskler – motoriske nervebaner (pyramidebanerne)
Mesencephalon (midthjernen)
Øverste del af hjernestammen
Indeholder reflekscentre for syn og hørelse, der ‘kobler’ disse sanseindtryk sammen
Omfatter substantia nigra, der har betydning for igangsættelse af bevægelser
Medulla spinalis (rygmarven)
Ligger godt beskyttet i canalis vertebralis
Danner bindeled mellem hjernen og
spinal nerverne Derfor mange myeliniserede aksoner (hvid substans) uden om grå substans
Cerebellum,lillehjernen:
2 hemisfærer – sammenholdes af pons
Modtager sanseindtryk fra:
øjnene,statiske ligevægtssans,dynamisk ligevægtssans,muskelsansen
Bruger sanseindtrykkene til at sikre en sammenhæng ml. de planlagte bevægelser og de faktiske bevægelser
Lillehjernen er således et center for:Ligevægt,Muskelkoordination,Muskeltonus
Nervevæv:
Nervesystemet er opbygget af nervevæv:
Neuroner (nerveceller),Støtteceller.
Neuroner kan danne og videresende elektriske impulser
Støttecellerne beskytter, isolerer og ernærer,neuronerne.
Neuronet:Særlig funktion Dannelse og videresendelse af impulser.Særlig opbygning.Mange forgreninger.Dendritter: Modtager impulser Et akson: Videresender impulser
Støttevæv:
I PNS:
Schwannske celler
Indeholder fedtstoffet myelin,derSnor sig rundt om aksonet,
Danner herved en myelin-skede:
Isolerer aksonerne forhindrer elektrisk støj/’kortslutning’
Øger impuls-hastigheden (op til 120 m/s.!)
I CNS:
Glia-celler,Isolerer,Fagocyterer
(= nedbryder bl.a. mikroorganismer,Ernærer neuronerne
Nervevæv:
En mosaik af neuroner og støtteceller
Udgør tilsammen vores vigtige nervesystem!
Impulsen:
Hvile-membranpotentialet
Er en elektriskspændingsforskel mellem inder- og ydersiden af cellemembranen,Spændingsforskellenskyldesenskæv fordeling af ioner (ladninger) på hver side. Der er færre positive ladninger inde i cellen end udenfor (-> Na+/K+-pumpen)
Hvilemembran-potentialet = -70 mV
Impulsledning:Kortvarig åbning af Na+-kanaler =>Nyt AP i udbredelsesretningen.
Mod udbredelsesretningen:Na+-kanaler lukker; refraktærperiodeK+-kanaler åbner =>Repolarisering =>
HvilemembranpotentialeMed udbredelsesretningenNa+-kanaler åbner osv.
Impulsen ledes videre til modtagercellen i synapsen.
Impulsen når til enden af aksone .
Her findes synapseknopper, hvor impulsen sendes videre til modtager- cellen
Impulsen
Aktions-potentialet
Neuronet kan danne og videresende elektriske signaler,
impulser.En elektrisk impuls er en forandring af den sædvanlige elektriske balance, altså hvile-membranpotentialet, over cellemembranen.Den forandrede, elektriske balance over cellemembranen kaldes aktions-potentialet (AP)
Aktionspotentiale og impulsudbredelse
Neuron i hvile:
Hvile MP = -70 mV
Stimulering:
Kortvarig åbning af Na+-kanaler=> depolarisering
Hvis påvirkning stor nok =>Aktionspotentiale! (ca. +30 mV)
Impulsledning:
Positive ioner tiltrækkes =>Udbredelse til naboområde
Farmakologi
Antitrombotisk behandling
Trombocythæmmende behandling:
hæmmer dannelsen af tromber og dermed at reducere dødeligheden og antallet af nye
vaskulære hændelser, specielt recidiv-apopleksi.
Acetylsalisylsyre - Magnyl:
Virkning: ASA hæmmer trombocytternes aggregationsevne
Dosis: Voksne. Initialt 150-300 mg oralt straks. Vedligeholdelsesdosis 50 - 75 mg dgl.
Mest hyppige bivirkninger:
Pyrosis, gastro-øsofageal refluks, abdominalsmerter, Blødningstendens.
Kontraindikationer: Svær hjerte- (høj dosis), lever- og nyreinsufficiens, svær hypertension, frisk gastro-intestinal blødning, hæmoragisk diatese, trombocytopeni, antikoagulationsbehandling (høj dosis). Astma eller andre allergiske symptomer
udløst af ASA eller andre NSAID.
Paracetamol er basis behandlingen ved alle akutte smertetilstande.
NSAID er ofte et effektivt supplement til paracetamol.
Hvad er et patientforløb?
Et patientforløb er de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som patient eller defineret af gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse
Et patientforløb kan opfattes som en standardiseret beskrivelse af patientens vej gennem sundhedsvæsenet.
Et Patientforløb kan også være fra patientens første kontakt med den praktiserende læge, henviser til diagnosticering , behandling og pleje på sygehuset og udskrives eller henvises til rehabilitering i kommunalt regi
Hvad er formålet med at lave patientforløb?
Formålet er lave en patientforløbsbeskrivelse som indeholder retningslinjer for hvem der gør hvad, hvornår og hvilken rækkefølge. Det sammenhængende patientforløb indebærer, at patienten ikke
oplever unødige gentagelser, spildtid og manglende kommunikation
Pakkeforløb er Nationale standardiserede forløb indenfor hovedsagelig livstruende sygdomme (s.80), hvor forløbsbeskrivelser er mere lokalt forankrede på det enkelte hospital med beskrivelser af udvalgte sygdomme både akutte og kroniske.
Forløbsbeskrivelser defineres af DDKM. Beskrivelse af ideel, klinisk praksis for patientforløb, aktiviteter, kontakter og hændelser for udvalgte patientgrupper
sygeplejetoerikker
Husk omsorg, relations-dannelse og lidelse. Vær til stede for patienten (Delmar, Kari Martinsen og Erikson)
sygedome
”Apopleksi er defineret som pludseligt opståede fokalneurologiske symptomer af formodet vaskulær genese med en varighed på over 24 timer.”
”Transitorisk cerebral iskæmi (TCI) er pr. definition afgrænset til en symptomvarighed på under 24 timer.”
fokale symptomer betyder symptomer fra et begrænset område .
TCI kaldes også TIA (transitorisk iskæmisk attak)
Noget der opstår pludseligt, og ikke symptomer over flere dage.
Ved apopleksi :Hypertension kan bla påvirke karvæggen så den ikke er så solid som den har været, kar vil briste.
Rygning, Diabetes mellitus,Hyperkolesterolæmi,For lidt motion,Forkert kost
Atrieflimren dannelse af trombe med løsrevet embolus til a. carotis communis sin.
Hyperkoagulabel tilstand (for eksempel visse p-piller, cancersygdomme
Atrieflimren
Der dannes elektriske impulser flere steder i atrierne →Sammentrækningen af atrierne bliver kaotiske og rodet →Blodet vil stå stille nogle steder og andre steder vil der dannes turbulens → Dannelse af tromber, som kan rive sig løs og danne embolier til hjernen og andre steder Dannelse af tromber, som kan rive sig løs og danne embolier til hjernen og andre steder
Antikoagulerende behandling (AK-behandling)
Iskæmisk - blodprop i hjernen, nervecelleer dør af iltmangel (hypoksi) --> ophobning af affaldsstoffer.
Embolus - der kommer et andet sted fra
Hæmoragisk apopleksi - blødning i hjernen .
Subaknoidal - hjerneblødning nedenunder agnoidea og pionaer, ydersiden på hjernen, sibusspinalvæske. Inflammation i hinderne. Symptomer:voldsom inflammation, nakkestivhed
Intercerebral: blødning inde i hjernen,
Apopleksi cerebri :
Tromebannelse i a. Cerebri media, som har medført okklusion af blodkarret
Embolierne kan stamme fra venstre atrium eller arterierne ml venstre side af hjertet og okklusionsstedet. Embolus fra a. Carotis interna, som har okkluderet a. Cerebro media.
Skyldes okklusion af blodgennemstrømningen:
Trombe dannet på stedet
Skadesstedets (infarktets) placering afhænger af hvilken arterie der er okkluderet (ofte er det a. cerebri media)
Ved blodprop: neuroner som ingen ilt får --> død (nekrose) --> giver varig symptomer.
Ved randzonen (halve blodforsyning) --> celler får tilstrækkelig nok ilt til kun at overleve men ikke lave elektriske impulser.
Hvad er et referenceprogram ? Referenceprogrammer sammenfatter og omsætter videnskabelige forskningsresultater til systematiske anbefalinger, eksempelvis kliniske retningslinjer.
Formålet med dette referenceprogram er via en systematisk gennemgang af litteraturen at fastslå evidensniveauet for de forskellige behandlings- og plejeformer i den akutte fase og på dette grundlag fremlægge rekommandationer for behandling og pleje af patienter med akut apopleksi.
Målgruppen for referenceprogrammet er fagpersoner inden for den primære og sekundære sundhedssektor, der undersøger og behandler patienter med apopleksi, dvs. læger, plejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter, neuropsykologer, logopæder og andre personer ansat på apopleksiafsnit, såvel ved neurologiske som intern medicinske afdelinger.