Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Udviklingspsykologi (Omsorgssvigt og tilknytningsforstyrrelser…

- - - - Seperationsangst:
        https://www.youtube.com/watch?v=Y6QtuU1L_A8&feature=youtu.be
        Video viser barn med seperationsangst.
  - - - Tryg tilknytningstype:
        
        De trygt tilknyttede børn undersøger nysgerrigt rummet og kan finde på at kontakte den fremmede.
        De bliver kede af det, når forælderen forlader rummet, men lader sig forholdsvis let trøste, når hun kommer tilbage.
        De bruger hende ifølge Ainsworth som en tryg base.
        
        I de fleste amerikanske undersøgelser med fremmedsituationstesten falder ca. 65 pct. af børnene i denne kategori.
        
        Med Erik H. Erikson kunne vi sige, at denne tilknytningstype udviser en grundlæggende tillid til verden.
      - Utryg-undgående tilknytningstype:
        
        Børn med dette tilknytningsmønster viser ikke mange følelser, hverken når moderen forlader lokalet eller kommer igen.
        
        De kravler ikke hen til hende eller er specielt opmærksomme på hende. Særligt ikke anden gang.
        
        Det er, som om de har lært at dæmpe deres egne forventninger eller emotioner, fordi de har erfaret, at omsorgspersonerne ikke altid er tilgængelige.
        
        Ca. 20 pct. af børnene i amerikanske undersøgelser falder i denne gruppe.
      - Utryg-ængstelig tilknytningstype:
        
        Børn i denne kategori er forsigtige og ængstelige sammen med nye mennesker og i nye omgivelser.
        
        Fra begyndelsen holder de sig tæt til forælderen, holder øje med hende og er ikke særlig interesseret i legetøjet i lokalet.
        
        De bliver voldsomt kede af det, når forælderen forlader lokalet, og ved hendes tilbagekomst er de meget svære at trøste. De både søger trøst og stritter imod og afviser næsten vredt forælderens kontaktforsøg.
        
        Overfor den fremmede er de bange og afvisende, både når forælderen er til stede, og når hun er væk. Ca. 10 pct. af børnene falder i denne gruppe.
      - Utryg-desorganiseret tilknytningstype
        Den fjerde tilknytningstype, ses hos børn, der har været udsat for omsorgssvigt.
        
        Disse børn har særlig svært ved at klare stressede situationer, og deres adfærd er præget af uforudsigelighed.
        
        Når de er sammen med forælderen, skal de hele tiden sikre sig, at forælderen er der, men når forælderen kommer tilbage, reagerer de som den undgående tilknytningstype og forsøger at ignorere hende.
        
        I fremmedsituationstesten kan barnet søge trøst, når moderen kommer tilbage, men opgive og i stedet stivne, smide sig på gulvet og foretage stereotype bevægelser
        
        Deres mærkværdige og uforudsigelige adfærd blive ofte forklaret med, at de står i en konflikt, hvor den person, de vil søge beskyttelse hos, er den samme som den person, de er bange for eller som har givet dem mange negative samspilsoplevelser.
        
        Ca. 5 pct. af børnene i amerikanske undersøgelser har denne tilknytningstype.
- - - - Fundamental tillid kontra mistillid: (0-1½ år)
        
        Her barnet løse konflikten mellem fundamental tillid og fundamental mistillid til omgivelserne.
        
        Den positive udvikling består i, at barnet oplever at verden er et trygt sted at være, og at omsorgspersonerne er til at stole på
        
        Den negative består i, at verden ikke er et trygt sted at være, og at den ikke kan stole på nogen.
        
        Selvstændig vilje kontra skam og tvivl (1½-3 år)
        
        Her drejer krisen sig om forholdet mellem selvstændig vilje og skamfuldhed og tvivl på egne evner
        
        Forældrene tilskynder nu mere og mere barnet til at stå på egne ben, men må samtidig beskytte det mod oplevelser af skam og tvivl.
        
        Initiativ kontra skyldfølelse (3-5år)
        
        Her skal barnet balancere konflikten mellem initiativ og skyldfølelse
        
        Barnet bliver nu mere målrettet og planlæggende i sine aktiviteter, og faren består i, at barnet oplever skyldfølelse i forbindelse med de mål, det sætter sig.
        
        Flid og skaberevne kontra mindreværd (6-12 år)
        
        Her skal barnet løse modsætningen mellem flid og skaberevne og oplevelsen af mindreværd og underlegenhed.
        
        Identitet kontra identitetsforvirring (12-20år)
        
        Her sker der det, at den unge fra omkring puberteten skal balancere forholdet mellem identitet og identitetsforvirring
        
        I puberteten og ungdomstiden bliver al identitet, man tidligere har stolet på, draget i tvivl.
        
        Intimitet kontra isolation (20-30 år)
        
        Her sker der det, at den voksne skal balancere forholdet mellem intimitet og isolation
        
        I denne periode kommer kærligheden i centrum ifølge Erikson.
        
        1 more item...
      - Note:
        
        hvis der går noget galt på en af trinnene, gælder for det meste i de tidligere faser, så kan det have stor betydning for fremtiden.
- - - - Vanrøgt drejer sig først og fremmest om, at forældrene ikke tilfredsstiller barnets behov. Der kan være tale om underernæring, hvor barnet ikke har fået mad i dagevis. Forældrene overlader barnet til sig selv og er ikke følelsesmæssigt engageret i det. Det betyder, at barnet understimuleres, og man ser ofte, at barnets sproglige, kognitive og senso-motoriske udvikling som følge heraf forsinkes. Vanrøgten kan ofte sætte ind allerede i fostertilstanden, hvis der for eksempel har været tale om stof- eller alkoholmisbrug og dårlig ernæring hos moderen, og den kan betyde, at barnet fødes med skader på nervesystemet. Med normal pleje efter fødslen kunne disse tidlige skader måske være forvundet, men med en fortsat vanrøgt og mangel på indføling fra forældrene, forstærkes de yderligere. Det vanrøgtede barns symptomer svarer i de værste tilfælde til de hospitalismesymptomer, vi beskrev ovenfor.
      - Fysiske overgreb drejer sig om, at barnet lider skade på grund af den måde, forældrene behandler det på eller som følge af deres undladelser, for eksempel i form af manglende opsyn. Ofte opstår overgrebene i forbindelse med forældrenes desperate forsøg på at sætte en stopper for barnets grænsesøgende adfærd, eller barnet bliver tillagt negative egenskaber og bliver brugt som én, de andre i familien kan afreagere på.
      - Psykiske overgreb er det område, der er vanskeligst at definere. Her kan forældrene også opfatte barnet negativt. De tillægger måske allerede fra fødslen barnet dårlige egenskaber og udsætter det for afvisninger. Forældrene kan terrorisere barnet med trusler om straf og adskillelse, som ifølge Bowlby ofte kan være mere skadelig end reel straf og adskillelse. Forældrenes samliv kan være præget af fjendtlighed og vold, og børnene har været vidner til de indbyrdes konflikter, eller forældrene bruger dem som budbringere eller spioner i deres indbyrdes konflikter. Forældrene kan være følelsesmæssigt utilgængelige og præget af svære psykiske problemer, eller de kan bruge børnene til at tilfredsstille deres egne følelsesmæssige behov.
      - Seksuelle overgreb møder vi dér, hvor de voksne inddrager barnet i seksuelle aktiviteter, det hverken fysisk eller psykisk er modent til. De seksuelle overgreb på barnet er sjældent fysisk voldelige, selv om de kan blive det, jo ældre barnet bliver, men de får ofte karakter af psykiske overgreb, fordi barnet oplever skyld, magtesløshed og trusler om straf og kærlighedstab, hvis det afslører hemmeligheden.
- - - - Den autoritative opdragelsesstil
        
        Desuden er der tendens til, at denne gruppe børn er mindre præget af de traditionelle kønsroller.
        
        Sammenlignet med andre børn er børn af denne opdragelsesstil mere samarbejdsvillige, mere selvstændige, mere initiativrige og går med større selvsikkerhed i gang med nye opgaver.
        
        Grænser bliver sat med tålmodighed uden magt.
        
        Tale om gensidig respekt, der bliver både taget hensyn til barnets og forældrenes behov.
        
        Forældre både lytter og stiller krav til barnet.
      - Den eftergivende opdragelsesstil
        
        Børn opdraget sådan kan have tendens til manglende selvkontrol og social ansvarlighed, og de får tillige lavere selvværd. De er mere krævende og afhængige i forhold til voksne end andre, de har mindre koncentrationsevne og en tendens til at give op overfor krav og opgaver.
        
        Børnenes behov kommer før de voksnes.
        
        Forældre bryder ikke ind når børnene bryder tydelige grænser for social opførsel.
        
        Forældre stiller få krav til børnene, men i modsætning til forrige, så er forældrene lydhøre og støttende overfor børnene.
      - Den uinvolverede opdragelsesstil
        
        Børn med sådan en baggrund påvirkes negativt på alle udviklingsmæssige områder. De har tendens til at udvise antisocial adfærd i ungdomsårene og være mindre præstationsorienterede i skolen.
        
        Forældre er koncentreret om egne behov.
        
        Forældre er uinteresserede og stiller ingen krav til børnene.
      - Den autoritære opdragelsesstil
        
        Ifølge Baumrind så har børn som er blevet udsat for dette en tendens til at være mere trodsige og socialt tilbagetrukne end andre børn. Derudover tendens til at være mindre selvstændige og initiativrige og mere usikre på sig selv.
        
        Barnets selvstændighed opfattes let som ulydighed og mangel på respekt.
        
        De værdsætter lydighed, respekt for autoriteten, arbejde, tradition og konformitet.
        
        Lytter ikke og ingen dialog.
        
        Forældre, som gennemtrumfer deres krav og regler uden varme og indlevelse i barnets situation.
        
        Stiller krav til barnet uden samtidig at være støttende og lydhør i forhold til barnets ønsker og behov.