Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Udviklingspsykologien (Risiko og resiliens (Mælkebøttebørn…

- - - - 2 drenge var først på institution, fordi de havde mistet deres mor. Senere kom de hjem til faderen igen, som havde fundet en ny kone, som mishandlede dem. Da de var 6 år blev de fundet, og var langt bagud udviklingsmæssigt. Meget svære at komme i kontakt til. Kommer i plejefamilie får kærlighed osv → begynder at klare sig godt.. Til sidst bliver de lige så gode som deres jævnaldrende og ender med at blive elektriker
- - - - Forældrene er både lydhøre og stiller krav til barnet. Der er gensidigt respekt, hvor der tages højde for alles behov. Forældrene er både autoritere, men viser samtidigt interesse og kærelighed til børnene. Grænserne forældrene sætter for børnene, bliver sat på en tålmodig og argumenterende måde mere end de bruger magt, og som det vigtigste bliver grænserne og kravene sat ud fra, om de er alderssvarende og hensigtsmæssige i forhold til børnenes modenhed. Sammenlignet med andre børn er børn af den autoritative opdragelsesstil mere samarbejdsvillige, mere selvstændige, mere initiativrige og går med større selvsikkerhed i gang med nye opgaver.
    - - Forældrene stiller meget få krav til børnene, men er samtidigt lydhøre og støttende overfor børnene. Forældrene stiller ingen grænser for børnene og de tøver med, at gribe ind når barnet åbenlyst overskrider åbenlyse regler. Børnenes ønsker og behov inddrages i familiens beslutninger, men de kommer ofte før de voksnes. Børnene bestemmer selv. Bag den eftergivende opdragelsesstil kan der ligge en angst for eller et ønske om ikke at blive for autoritær og de tror at i et støttende klima kan barnet selv finde frem til en social og alderssvarende adfærd. Børn opdraget på denne måde har ifølge Baumrinds undersøgelse en tendens til at mangle selvkontrol og social ansvarlighed, og de får tillige et lavere selvværd. De er mere krævende og afhængige i forhold til voksne end andre, de har mindre koncentrationsevne og en tendens til at give op overfor opgaver og krav.
- - - - Barnet viser ikke mange følelser hverken når moderen forlader lokalet eller kommer igen. De har lært, at dæmpe deres egne forventninger eller emotioner
    - - Barnet er forsigtigt og ængstelige sammen med nye mennesker. Børnene søger både trøst og stritter imod og afviser næsten vredt forælderens kontaktforsøg.
    - - Barnet undersøger nysgerrigt rummet, og kontakter den fremmede. Barnet bliver ked af det, når moderen forlader rummet, men lader sig let trøste. Moderen er derfor en tryg base
    - - Denne tilknytningstype ses ofte hos børn der har været udsat for omsorgsvigt. Børnene har her svært ved, at klare stressede situationer og deres adfærd er præget af uforudsigelighed. Når de er sammen med deres forældre, reagerer de som den ængstelige tilknytningstype og skal hele tiden sikre sig, at forælderen er der, men når forælderen kommer tilbage, reagerer de som den undgående tilknytningstype og forsøger at ignorere forælderen
- - - - Forsøget viser, at aben søger tryghed hos den dukke der er blød, i forhold til den dukke der giver mad.
        De vil ikke kunne begå sig med andre
        De vil intet stimuli få, og de vil derfor få psykiske problemer såsom angst
        De får selvstimulerende adfærd
    - - https://www.youtube.com/watch?v=VvdOe10vrs4
      - Spædbarnsdepression er en tilstand hos spædbørn der er kommet af en længerevarende afbrydelse af den selektive tilknytning til forælderen uden mulighed for at etablere tilknytning til andre.
    - - Der er tre fase forløb: Protest, fortvivlelse og emotionel frakobling
        
        Fortvivlelse er hvor barnet efter nogle dage går over i denne fase, hvor det stadig er meget ulykkelig, men dog mere apatisk og med dårlig interesse i omgivelserne.
        
        Emotionel frakobling er hvor barnet begynder at interessere sig mere for omgivelserne og det syner, at falde sig til. Barnet er ikke længere så ked af det og det vil heller ikke med hjem når forældrene kommer. Det er en salgs fornægtelse fase hvor barnet beskytter sig selv og forsøger, at holde afstand til savnet.
        
        Protest er hvor barnet protestere og er oprevet. Det er uimodtagelig for trøst og græder. Det er en meget babyagtig adfærd. Der er en øgen klamren til bamser og sutteklude, og der er også nogle gange rokkende bevægelser.
  - - - Jørn udvikler sig i den forkerte retning. Han bliver mere og mere fjern i blikket, samt mister kommunikationen til omverdenen. Jørn begynder at lukke sig inde i sig selv, hvorefter han ignorerer sin omverden.
        Jørn har været udsat for vanrøgt, psykisk, samt fysiske overgreb.
        Det tyder også på at ingen af forældrene har oplevet en omsorgsfuld symbiose, da de var små, som Mahler betegner i perioden fra 1-5 år. De viser hvert fald ingen tegn på dette, da de ikke formår at give Jørn det.
    - - Fysiske overgreb
      - Psykiske overgreb
      - Vanrøgt
      - Seksuelle overgreb
- - - - Symbiose
        
        Mahler betegner perioden fra 1-5 måneder som den normale symbiotiske fase. I denne fase er barnet ikke i stand til, at adskille sig fra moderen og hendes omsorg samt pleje. De opfører sig som om, at moderen og barnet udgøre en sammensmeltet enhed.
      - Differentiering
        
        Differentiering starter fra 5 - 10 måneder, som indleder den første del af barnets separations individuationsproces. Barnet begynder, at betragte andre mennesker og sammenligner dem med deres omsorgsperson.
      - Autisme
        
        I den første tid efter fødslen går barnet igennem en fase, hvor det opsluges i sig selv uden kontakt med yderverdenen. Denne fase strækker sig kun over den første levemåned for den normale autistiske fase. Barnet er udelukkende koncentreret om at få tilfredstillet sine fysiske behov.
      - Øvelse
        
        Strækker sig fra 10-18 måneder. De tester verden uden for forældrenes rækkevidde.
      - Psykiske fødsel
        
        Hun beskriver den tidlige udvikling som værende en kamp mellem to kræfter: barnets trang til selvstændighed og uafhængighed af omsorgspersoner, og længsel efter symbiosen dvs. længslen efter den første tid efter fødslen for barnet følte sig forbundet med moderen og centrum i verden.
      - Gentilnærmelse
        
        Strækker sig fra 18-24 måneder. Barnet fuldbyrder separation fra omsorgspersonen. Barnet klynger sig til moderen og ønsker hendes nærhed. Barnet begynder, at forstå sig selv som en selvstændig person.
      - Konsolidering
        
        Strækker sig fra 2-3 år. Barnets individualitet etableres og det udvikler en emotionel objektkonstans, dvs. at barnet nu, hvis udviklingen er gået godt, har internaliseret et indre billede af moderen, som er så pålideligt og besat med positive oplevelser, at barnet kan tolerere længere tids separation fra hende og endda udholde det ubehag, der er forbundet med separationen, uden at overvældes af angsten for at miste hende.
      - Kritik i forhold til hendes teori
        
        Der var noget kritik af hendes teori, da det er bevist, at børn ikke kun har fysiske drifter, men også følelsesmæssige såsom imitation af moderen.
    - - Fundamental tillid kontra mistillid: Her er barnet mellem 0-1 1/2 år og skal løse konflikten mellem tillid og mistillid til dens omgivelser.
      - Selvstændig vilje kontra skam og tvivl: Her er barnet 1 1/2 - 3 år og denne fase drejer sig om forholdet mellem selvstændig vilje og skamfuldhed og tvivl på egne evner.
      - Initiativ kontra skyldfølelse: Her er barnet 3-5 år og skal balancere konflikten mellem intiativ og skyldfølelse. De bliver mere målrettet og det dårlige udkom af denne fase, er at de oplever skyldfølelse med de mål de sætter dig.
      - Flid og skaberevne kontra mindreværd: Her er barnet 6-12 år og her skal barnet løse modsætningen mellem flid og skaberevne samt oplevelsen af mindreværdi og underlegenhed.
      - Identitet kontra identitetsforvirring: Her er den personen mellem 12-20 år, og personen skal her omkring puberteten balancere forholdet mellem identitet og identitetsforviring.
      - Intimitet kontra isolation: Her er den voksne mellem 20-30 år, og i denne fase er der fokus på kærlighed samt balancen mellem intimitet og isolation.
      - Forplantning kontra stagnation: Her er den voksne mellem 30-50 år, og her er der fokus på at den voksne skal løse modsætningen mellem forplantning og stagnation.
      - Jeg-integritet kontra fortvivlelse: Her er den voksne 50+, og her bevæger den voksne sig ind i alderdommen, hvor det handler om forholdet mellem jeg-inegritet og fortvivlelse.
    - - De tre faser
        
        Begyndende tilknytning (2-7 måneder)
        
        I denne fase begynder barnet, at vise at det klart foretrækker forældrene. Det smiler, griner og pludrer mere frit med forældrene og beroliges hurtigtere, når det tages op af deres forældre. Fordi barnet deltager i ansigt-til-ansigt-samspil med forældrene og lærer, at dets egne reaktioner kan påvirke forældrene, begynder barnet også at forvente, at forældrene reagerer på bestemte måder, når det forsøger at "kommunikere" med dem.
        
        Selektiv tilknytning (7 - 24 måneder)
        
        I denne fase udvikler barnet en selektiv tilknytning til de primære omsorgspersoner. Når barnet bliver adskilt for de primære omsorgspersoner, optræder der en seperationsangst hos barnet.
        
        Før Tilknytning (0-2 måneder)
        
        I denne fase udviser barnet en aktiv tilknytningsadfærd i form af smil, gråd og klyngen til mennesker. Med denne adfærd opnår barnet, at opnå kontakt.
      - Udviklingsstier