Lisbeth Zornig fortæller at hun er vokset op i en fattig familie, og ikke havde midler til fx. ordentlig morgenmad og fedt tøj, som de andre elever i skolen. Hun var en stille person, grundet hendes nervøsitet, og det gjorde at hun sejlede rundt i en ydrecirkel, i forhold til de andre elever. Hun følte sig ikke som en del af fællesskabet. Hun blev hjulpet af Holst, som viste hende glimt af den normale hverdag, for en velhavende familie. Hun fik en uddannelse og kom igennem. Nu giver Lisbeth sine egne børn dét, som hun aldrig selv fik. Blandt andet massere forskelligt morgenmad, frokost og andre ting. Hun hjælper også folk, som er i nød, da det er blevet en meget naturlig del af hende, at hjælpe andre folk, fordi hun ved hvordan hun selv havde det, og hvad hun selv manglede i sin barndom. Det gør Lisbeth til en mønsterbryder.
