Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Udviklingspsykologi (Spædbarnsdepression og hospitalisme (Lægen og…
Udviklingspsykologi
-
Cases
Lisbeth Zornig
Lisbeth havde ikke fået nok kærlighed og omsorg som barn, og har derfor oplevet et svigt af sine forældre, som har påvirket hende senere i livet.
- Fase 1: 0-1,5 år - blev født ind i en familie hvor mor og far drak, og har derfor lært at verden ikke er et tryg sted.
- Fase 2: 1,5 - 3 år - Hun har været meget alene og har derfor ikke fået nok støtte, og er meget tvivlende. Hun er blevet overudviklet, i form af at hun skulle klare sig selv.
- Fase 3: 3-5 år - Der har aldrig været nogle krav til hende, så derfor har hun holdt sig meget for sige selv.
- Fase 4: 6-12 år - Der gik ret meget galt, og hun skulle hele tiden skifte skole.
- Fase 5: 12-20 år - Hun begynder at få hjælp, og bliver fjernet fra sine forældre.
- Fase 6: 20-30 år - Hun stoler mere på sig selv, og får mand og børn, en god karriere.
- Fase 7: 30-50 år - Hun får flere børn.
-
Opsummering- Fra fase 1til 4 kommer hun negativt igennem, hvor hun i fase 5 begynder at skabe en positiv udvikling, som så har været positiv lige siden.
Forsøg med abeunger
Amerikaneren Harry Harlow (1905-1981) udførte i 1950’erne et eksperiment med 65 aber. Aberne blev efter fødslen adskilt for deres mødre og sat i bur, hvor der var 2 kunstige mødre.
- Den ene var lavet af ståltråd og den anden af ståltråd svøbt i frotté og skumgummi.
- Eksperimentet viste at abenerne brugte mest tid hos frottémoderen.
- Kropskontakten for et artsmedlem, var åbenbart ligeså vigtig som føden.
- Konsekvenserne kunne være, at aben spiste sine egne unger, hvis den blev mor.
Genie - A wild child
Genie er en pigen der har været fanget i et soveværelse fra hun blev født af til hun blev 12 år. Hun var spændt fast til en seng eller en stol.
-
Er du mors lille dreng?
Jørn bliver anbragt sammen med sine forældre, under påsyn, for at se om Anni og Bjarne kan tage forældrerollerne på sig.
Annie
- Hendes adfærd er meget ustabil.
Hun udviser tilknytningsadfærd til Bjarne og ikke til sit barn Jørn
- Hun bliver også meget fraværende når
Bjarne forsvinder og kan ikke koncentrere sig.
- Anni er meget passiv, i forhold til sit barn og sætter sine egne behov højere end sit barn. fx. da hun sover videre selvom barnet har brug for hende.
Bjarne
- Bjarne sover længe i stedet for, at vågne op med sin søn.
- Han forlader tit institutionen og ryger hash samt drikker.
- Han bliver tit frustreret eller vred og forlader
nogle af møderne i vrede.
-
Jørns udvikling
- Jørn udvikler sig i den forkerte retning.
- Han bliver mere og mere fjern i blikket, samt mister kommunikationen til omverdenen. Jørn begynder at lukke sig inde i sig selv, hvorefter han ignorerer sin omverden.
*Jørn har været udsat for vanrøgt, psykisk, samt fysiske overgreb.
-
Opdragelse
- Den autoritære opdragelsesstil er karakteriseret ved at stille mange krav til barnet uden samtidig at være støttende og lydhør i forhold til barnets ønsker og behov.
De har en tendens til at udvise antisocial adfærd i ungdomsårene og være mindre præstationsorienterede i skolen.
Den eftergivende opdragelsesstil er også kendetegnet ved, at forældrene stiller meget få krav til børnene, men i modsætning til den forrige forældrestil er de lydhøre og støttende overfor børnene.
De er mere krævende og afhængige i forhold til voksne end andre, de har mindre koncentrationsevne og en tendens til at give op overfor opgaver og krav.
Den autoritative opdragelsesstil er karakteriseret ved, at forældrene både er lydhøre overfor børnene og stiller krav til dem. Der er tale om en gensidig respekt, hvor der både tages højde for børnenes og forældrenes behov.
Pigerne udvikler sig især i retning af afhængighed og mangel på motivation, mens drengene i højere grad har en tendens til at reagere udad med aggressivitet og fjendtlighed.
Den uinvolverede opdragelsesstil er kendetegnet ved, at forældrene både er uinteresserede i børnene og undlader at stille krav til dem.
De har en tendens til at udvise antisocial adfærd i ungdomsårene og være mindre præstationsorienterede i skolen
Faseteorier
Erik Erikson
-
Han mener at vi udvikler os efter denne 
-
-
Han mener at den første fase er grundlæggende for, hvordan vi fremadrettet i vores liv, vil reagere overfor andre mennesker.
Faserne
- Fundamental tillid kontra mistillid (0 til halvandet års alderen - Her skal barnet løse konflikten mellem tillid og mistillid til verden)
- Selvstændighed kontra skab og tvivl (halvandenårsalderen til 3 år - Her skal barnet løse konflikten mellem selvstændig vilje på den ene side og skamfuldhed og tvivl på egen evner på den anden side)
- Initiativ kontra skyldfølelse (3 til 5 år - Her skal barnet finde balance mellem initiativ og skyldfølelse)
- Flid og skabsevne kontra mindreværd (6 til 12 år - Her skal barnet løse modsætningen mellem flid og skaberevne og oplevelsen af mindreværd og underlegenhed)
- Identitet kontra identitetsforvirring (12 til 20 år - Her skal den unge ballancere forholdet mellem identiteten og identitetforvirringen.)
- Intimitet kontra isolation (20 til 30 år - Her skal den voksede balancere mellem intimitet og isolation)
- Forplantning kontra stagnation (30 til 50 år - Her skal den voksne løse modsætningen mellem forplantning og stagnation)
- Jeg-integritet kontra fortvivelse (+50 år - Her skal den voksede løse krisen mellem forholdet jeg integritet og fortvivelse)
Margareth Mahler
Hun beskriver den tidlige udvikling som værende en kamp mellem to kræfter: barnets trang til selvstændighed og uafhængighed af omsorgspersoner, og længsel efter symbiosen
Mahler mener, at spædbarnet først gennemgår en autistisk og symbiotisk fase hvor det ikke hvor det ikke skelner mellem sig selv og den primære omsorgspersoner
Derefter taler hun om en langsom adskillelsesproces, en separations-individuationsproces, der først afsluttes i løbet af tre års alderen, hvor barnet langsomt adskiller sig (separation) fra omsorgspersonen og samtidig begynder en egentlig jeg- eller identitetsdannelse (individuation).
Faser
- Autisme - I den første tid efter fødslen går barnet igennem en fase, hvor det opsluges i sig selv uden kontakt med yderverdenen. Denne fase strækker sig kun over den første levemåned for den normale autistiske fase. Barnet er udelukkende koncentreret om at få tilfredstillet sine fysiske behov.
- Symbiose - Mahler betegner perioden fra 1-5 måneder som den normale symbiotiske fase. I denne fase er barnet ikke i stand til, at adskille sig fra moderen og hendes omsorg samt pleje. Barnet skelner ikke mellem indre og ydre. De opfører sig som om, at moderen og barnet udgøre en sammensmeltet enhed. Barnet selvværd grundlægges i denne periode.
- Differentiering - Differentiering starter fra 5 - 10 måneder, som indleder den første del af barnets separations individuationsproces. Barnet bliver mere målrettet og undersøgende i samspillet med omsorgspersonen. Moderen undersøges aktivt. Barnet begynder, at betragte andre mennesker og sammenligner dem med deres omsorgsperson.
- Øvelse - Strækker sig fra 10-18 måneder, og barnet tager de første skridt og dens verden udvides. De tester verden uden for forældrenes rækkevidde, hvilket gør at omsorgspersonerne er det faste holdepunkt
- Gentilnærmelse - Strækker sig fra 18-24 måneder. Barnet fuldbyrder separation fra omsorgspersonen, og barnet begynder, at forstå sig selv som en selvstændig person. Moderne bliver centrum i stedet for verden
- Konsolidering - Strækker sig fra 2-3 år. Barnets individualitet etableres og det udvikler en emotionel objektkonstans, dvs. at barnet nu, hvis udviklingen er gået godt, har internaliseret et indre billede af moderen, som er så pålideligt og besat med positive oplevelser, at barnet kan tolerere længere tids separation fra hende og endda udholde det ubehag, der er forbundet med separationen, uden at overvældes af angsten for at miste hende.
Hun har fået sin inspiration fra Freud og Erikson udviklingsteori.
Hun har lavet en række observationer omkring spædbørn.
Mahler koncentrerer sig især om det, hun kalder barnets "psykiske fødsel" i de første leveår, dvs. spørgsmålet om, hvornår barnet udvikler et jeg eller en første fornemmelse af identitet.
John Bowlby
-
Teorien bygger på observationsundersøgelser af børn på børnehjem (1940’erne og 50’erne), samt Konrad Lorenz’ eksperimenter med prægning hos dyr (1930’erne)
Konrad Lorenz’ eksperiment viste, at det første bedste objekt man ser, knytter man et tæt bånd til. (Kaldes prægning hos dyr og tilknytning hos mennesker)
De 3 faser:
- Før-tilknytning (0-2 mdr.) Her viser babyen tilknytningsadfærden gennem smil, gråd og klyngen. Dette hjælper barnet med, at opnå kontakt til andre.
- Begyndende tilknytning (2-7 mdr.)
Her begynder barnet at vise, at den tydeligt foretrækker forældrene. Det smiler, griner og pludrer mere frit med forældrene og beroliges hurtigere.
- Selektiv tilknytning (7-24mdr.)
Her retter barnets tilknytningsadfærd sig mod nogle få udvalgte personer. Når barnet adskilles fra dem optræder der separationsansgt,og barnet omgås fremmede med en hvis hensigt. Her bliver tilknytningspersonerne uerstattelige.
-
Speparationsrekaktioner
- Protest - Her protesterer barnet og er oprevet. Det græder, leder efter forældrene og er uimodtagelige for trøst. (Finder sted over nogle dage)
- Fortvivelse - Her går barnet efter nogle dage over til fortvivelse. Barnet er forsat ulykkeligt, men mer apatisk og med en ringe interesse for omgivelserne.
- Emotionel frakobling - Her begynder banet at interessere sig mere for omgivelserne, og barnet synes at "falde til". Barnet er ikke længere ked af det, vil ikke med hjem, når forældrene kommer. Barnet ser nu ud til at have knyttet sig til andre. Dette kan også tolkes som fornægtelsefasen.
Omsorgsvigt
Omsorgssvigt taler man om i forbindelse med vanrøgt og fysiske, psykiske og seksuelle overgreb på barnet.
- Vanrøgt - Forældrene tilfredsstiller ikke barnets behov. Her kan der være tale om underernæring, hvor barnet ikke har fået mad i dagevis. Forældrene overlader barnet til sig selv, både følelsesmæssigt og fysisk. Dette betyder at barnet understimuleres. Det vanrøgtede barns symptomer svarer i de læste tilfælde til hospitalismesymptomer.
- Fysiske overgreb - Barnet lider skade på grund af den måde forældrene behandler barnet på.
- Psykiske overgreb - Forældrene afviser barnet. Terrorisere barnet med trusler om straf og adskillelse.
- Seksuelle overgreb - Voksene inddrager barnet i seksuelle aktiviteter, barnet hverken fysisk eller psykisk er modent til.
Ved både vanrøgt, fysiske, psykiske og seksuelle overgreb handler det grundlæggende om forældrenes mangel på forståelse og respekt for barnets behov.
-
Risiko og resiliens
Vigtige begreber
- Kædebirkninger - Kædevirkninger har en rigtig dårlig effekt for personerne, da det vil medfører at de dårlige hændelser gennem livet. Men hvis der kommer et brud på kædevirkningerne, kan de få succesfulde oplevelser og bryde ud af kædevirkningerne.
- Mælkebøttebørn - Børn der er meget sårbare, overfor blandt andet forskellige negative oplevelser i de tidlige år, det er de børn der er i stand til at komme sig over vanskelige opvækstvilkår.
Børn dekan bryde gennem alt.
- Resiliens - Er et psykologisk begreb for evnen til at håndtere stress, samt at et barn viser sig at være modstandsdygtig over for psykiske problemer. Det vil sige at personer der har en god resiliens er i stand til at håndtere kriser og stress på en positiv måde.
- Retrospektiv undersøgelse er en lægevidenskabelig undersøgelse, hvorunder tidligere indhentede oplysninger sammenlignes med nye undersøgelsesresultater.
- Prospektiv undersøgelse er lavet af en læge, hvorunder man følger en eller flere grupper af personer i et vist tidsrum.