Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Udviklingspsykologi (John Bowlby (De 3 faser (Før tilknytning (Barnet har…
Udviklingspsykologi
John Bowlby
De 3 faser
Før tilknytning
Barnet har ikke nogen præferencer, men vil bare gerne have opmærksomhed
-
Selektiv tilknytning
Barnet har nu valgt få personer som det har tilknyttet sig til og hvis det bliver adskilt fra dem kan der opstå separations angst
-
-
Mary Ainsworth
Tilknytning
-
Kriterier
- Lokale med legetøj, hvori testen skal foretages, fremvises for forælder og spædbarn.
- Forælder og barn er alene. Barnet udforsker lokalet, forælder iagttager.
- En fremmed voksen kommer ind i lokalet, taler med forælderen, hvorefter han/hun går hen til barnet.
- Forælder går ud. Den fremmedes adfærd er tilpasset barnets adfærd.
- Forælder vender tilbage og beroliger barnet, den fremmede går ud.
- Forælder går ud. Spædbarnet er alene.
- Den fremmede kommer ind og tilpasser sin adfærd efter barnets.
- Forælderen kommer ind i lokalet, hilser på spædbarnet og tager det op. Den fremmede forlader ubemærket lokalet.
Faktorer
Nogle undersøgelser har fundet en sammenhæng mellem de forskellige tilknytningstyper og bestemte former for forælderomsorg. Sammenhængen er dog ofte relativt lille. Sociale omgivelser.
barnets medfødte temperament.
Forældrenes evne til at opfange signaler
-
Margaret Mahler
-
Hun observerede 36 børn og deres 22 forældre, undersøgelsen foregik i new york, i hendes lokale var der sat envejsspejle op så hun kunne observare hvordan børnene og forældrene var sammen uden at børnene så hende
Vigtige forsøg
Harlows abeforsøg
Forsøget gik ud på at man skilte 65 aber fra deres mor ved fødsel. Aberne blev så sat i bure med to kunstige mødre, den ene var kun lavet med ståltråd og den andet var blevet polstret så den så ud som at have pels. Det Harlow fandt ud af var at aberne foretræk den kunstige mor som havde pels da den var mere betryggende end stål aben. Han fandt også ud af at hvis pels moren var hos dem var de mere interesseret i omverderdnen, men hvis stål moren var i lokalet viste aberne tegn på ekstrem angst, de ville bare krybe sig sammen og sidde i et hjørne.
Still face
Forsøget viste at børn helt ned til 3-4 års alderen, reagere voldsomt hvis ikke at moren reagere på dem og de signaler de sender. Han mente at hvis barnet gentagende gange ikke får en reaktion fra moren vil det påvirke barnet negativt i fremtiden.
The good, the bad and the ugly
Edward Tronick snakker om the good, the bad and the ugly. Det gode er når der er god kommunikation mellem mor og barn. The bad når der sker noget som ikke er godt men barnet kan komme sig over det, fx når still face eksperimentet stoppede blev der igen skabt god kontakt mellem barn og mor. The ugly når barnet ikke har nogen chanche for at vende tilbage til det gode, her er der ingen reporation og barnet sidder fast i the ugly
Erik H. Erikson
Han teori gik ud på at mennesket udviklede sig gennem livet i faser, der var 8 faser som hver passer til en alders gruppe, i disse faser oplever mennesket sociale samspil med andre, han mener også at hvis man kommer negativt igennem en fase kommer det til at have betydning for de andre faser.
-
Fundamental tillid kontra mistillid 0-1½ år hvor barnet skal løse konflikten mellem fundamental tillid og fundamental mistillid til omgivelserne. Den positive udvikling består i, at barnet oplever at verden er et trygt sted at være, og at omsorgspersonerne er til at stole på.
Selvstændig vilje kontra skam og tvivl 1½-3 år hvor krisen drejer sig om forholdet mellem selvstændig vilje og skamfuldhed og tvivl på egne evner. Forældrene tilskynder nu mere og mere barnet til at stå på egne ben, men må samtidig beskytte det mod oplevelser af skam og tvivl.
Initiativ kontra skyldfølelse 3-5 år hvor barnet skal balancere konflikten mellem initiativ og skyldfølelse. Barnet bliver nu mere målrettet og planlæggende i sine aktiviteter, og faren består i, at barnet oplever skyldfølelse i forbindelse med de mål, det sætter sig.
Flid og skaberevne kontra mindreværd 6-12 år hvor barnet skal løse modsætningen mellem flid og skaberevne og oplevelsen af mindreværd og underlegenhed.
Identitet kontra identitetsforvirring 12-20 år hvor den unge fra omkring puberteten skal balancere forholdet mellem identitet og identitetsforvirring. I puberteten og ungdomstiden bliver al identitet, man tidligere har stolet på, draget i tvivl.
Intimitet kontra isolation 20-30 år hvor den voksne skal balancere forholdet mellem intimitet og isolation. I denne periode kommer kærligheden i centrum ifølge Erikson.
Forplantning kontra stagnation 30-50 år hvor den voksne skal løse modsætningen mellem forplantning og stagnation, og hvor Erikson med ordet forplantning dels forstår interessen for at skabe og vejlede den kommende generation, dels mere bredt opfatter det synonymt med kreativitet og produktivitet.
Jeg-integritet kontra fortvivlelse 50 år- hvor den voksne bevæger sig ind i alderdommen. Krisen i denne alder handler om forholdet mellem jeg-integritet og fortvivlelse. Enten accepterer man sit liv, som det har været, eller man er omvendt fortvivlet over, hvor lidt man har nået, og hvor lidt man er lykkes med.
-
