Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Økonomi (samfundsfag) (Markedsøkonomi (Det frie marked (Udbud og…

- - - - Det vil sige at er efterspørgslen på en vare stor kan virksomheden sætte prisen højt (fx. iphone), men er efterspørgslen lille må det sænke prisen.
        
        Marked er præget af usikkerhed
  - - - staten skal ikke tjene penge på produktionen, det skal firmaer i markedsøkonomi.
      - Der er færre valgmuligheder (ofte bliver der kun produceret en vare i et mærke (fx. biler))
  - - - Der findes næsten ingen steder i verden med ren markeds- eller planøkonomi
      - Regeringen sætter nogle regler som firmaerne skal overholde (men de kan gøre varen dyre for forbrugerne, fordi den er mere omkostningsfuld at producere)
        
        Regeringen laver regler for virksomheder:
        For at sikre et sundt marked, hvor der er konkurrence. Det sikrer forbrugerne de bedste priser.
        For at sikre, at medarbejderne i virksomhederne har ordentlige arbejdsforhold.
        For at sikre, at virksomheder ikke producerer varer, som er skadelige for miljøet og forbrugerne.
- - - - Det kan også være at gå på kompromis mellem kvalitet og pris
  - - - Hvis det sker kan man ikke sige at der er frit marked i DK, men det sker
        
        Butikker bliver nødt til at se hvad hinanden tager for fx. mælk for ellers falder prisen på mælk fordi den ene butik hele tiden vil tage mindre end den anden. Derfor aftaler de prisen så det er lige retfærdigt (bare ulovligt)
  - - - Det er ikke ulovligt men EU prøver at stoppe det.
      - Ved monopol kan man ikke substituere produktet
- - - - Bygge en bro. Så opstår der arbejdspladser
        
        Dem der arbejder forbruger (ringe i vandet)
    - - Vil ofte sænke skatten
        
        Så forbrugeren køber mere (de har frihed til hvad der skal købes i modsætning til rød blok)
- - - - Forbrugere
        
        De tjener penge via. løn
        
        Privat Sektor (betalt af virksomheden)
        
        SU, pension, dagpenge, kontanthjælp, børnecheck eller boligstøtte mm.
        
        Offentlige Sektor (Betalt af offentligheden)
        
        Gennemsnitligt 30.800 kr. pr. husholdning efter skat
        
        Bruger penge på
        
        Faste ydelser
        
        Husleje, el, varme, vand og forsikringer mm.
        
        rådighedsbeløb
        
        Det der er tilbage når de faste ydelser er betalt
        
        tøj, mad, fornøjelser, transport, internet, telefon mm.
        
        Gennemsnitligt 12.600 kr. pr. husholdning
- - - - Private goder, kan kun købes én gang af én person. Det er fx de varer, man køber i supermarkedet. Når varen er betalt, er den vores og ingen andens. Private goder er lette at sætte en pris på, fordi man ved, hvor mange penge man får ind, når man sælger godet.
      - Kollektive goder, kan bruges af alle, fx et radiosignal fra en radiostation. Alle kan høre det, og det har ingen betydning, hvor mange der bruger det. Det er svært at kræve brugerbetaling for kollektive goder, fordi det er svært at måle, hvor meget den enkelte forbruger. Derfor betaler alle i fællesskab, fx gennem skatter.
      - Billetgoder, kan bruges af flere samtidig. Hvis man køber en koncertbillet, har man købt adgang til et gode. Men alle andre, der også har købt en billet, har adgang til samme gode. Billetgoder er svære at sætte en pris på, fordi det er svært at vide, hvor mange der vil købe en billet, og dermed, hvor mange man er om at dele udgiften. Bliver koncerten udsolgt, eller er der ledige pladser? Hvis et billetgode skulle være ligesom et privatgode, ville koncerten blive aflyst, hvis der ikke kunne sælges billetter nok.
      - Menneskehedens fælles goder, er fiskene i verdenshavene, naturen, klimaet osv. De er meget svære at fastsætte en pris på, fordi det er svært at sige, hvem der bruger dem. Men hvis alle fisker uden omtanke for fremtidig fiskebestand, risikerer vi, at der på et tidspunkt ikke er flere fisk tilbage. Hvis alle udleder CO2 i samme tempo som tidligere, vil der ske klimaforandringer. Menneskehedens fælles goder kræver derfor en form for regulering. Fiskerne må kun fiske en vis kvote-mængde, og på klimaområdet skal man købe CO2-kvoter, hvis man ønsker at bruge energi.