Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Ondskab (Socialpsykologi (Her taler vi om Stanfords fængselseksperiment…

- - - - Motiverne bag:
        
        Ifølge Zimbardo er der tre væsentlige grunde til, at de foretager eksperimentet. For det første skal forsøget gøre op med rygter i samtiden om at den voldelige adfærd overfor fangerne i fængsler skyldes, at personalegruppen består af særligt ufølsomme mennesker.
        
        For det andet har Zimbardo i nogle år foretaget undersøgelser, der viser, at mennesker lettere er i stand til at begå grusomme handlinger i situationer, hvor de blot er anonyme medlemmer af en gruppe (deindividualisering), eller hvor de opfatter andre på en måde, der gør disse mindre humane (dehumanisering). Sammen med Haney og Banks vil han nu skabe et forsøg, hvor både deindividualiseringen i indgruppen og dehumaniseringen af de andre i udgruppen er i spil.
        
        For det tredje ønsker Zimbardo og de andre forskere at skabe et eksperiment, hvor det ikke som i Milgrams eksperiment er autoriteten, der presser forsøgspersonerne til at begå onde handlinger, men hvor det skal undersøges om selve den sociale situation og den kraft, der udgår fra regler, roller, gruppeidentitet og symboler i situationen, alene er i stand til at få almindelige mennesker til at begå onde handlinger.
      - Psykologiske mekanismer der er vigtige at benævne:
        
        Deindividualisering = Medlemmer af en gruppe fratages egen individualitet. Her iklædes fangevogterne f.eks. spejlsolbriller, uniformer og knipler. Ved gruppepres mister man sig selv og sin selvstændighed og identitet
        
        Indgruppe/udgruppe (’os og dem’) = Den gruppe man selv befinder sig i er indgruppen mens man betragter ’den anden gruppe’ som udgruppen.
        
        Identifikation = En proces hvor man kan se sig selv
        
        Dehumanisering = Umenneskeliggøre nogle, give dem et nummer, gøre dem til at objekt. Objektliggørelse af mennesker
        
        Gruppeidentitet = Man får identitet gennem en gruppe man er med i.
        
        Roller /komplementærroller / Rolleaccept = Man har en fangevogter over for en fange (eller lære over elev).
        Man føler at der er nogle forventninger, der er med det man laver. Også kan man altså accepterer denne.
- - - - Hvis et barn igen og igen bliver udsat for verbale ydmygelser og udskamning, risikerer det at udvikle en negativ selvopfattelse, en følelse af at være et forkert eller dårligt menneske. Det kan betyde, at barnet senere som voksen får svært ved at udvikle sociale relationer til andre.
    - - Årsagen til den mangelfulde tilknytning er ofte forældrenes ambivalens overfor forældrerollen og voksenrollen, men også indbyrdes konflikter der tager opmærksomheden fra barnet. Omsorgspersonernes emotionelle ligegyldighed kan betyde, at barnets empatiske evner ikke udvikles, og at det derfor som voksen kan få svært ved at læse andres følelser og let kommer i konflikter,
    - - Børn, der ikke får mulighed for at sørge og vise deres frustration over de tab, de udsættes for, eller den usikkerhed og mangel på kontrol, de føler i de nære relationer, tvinges let til at finde andre måder at vise, at de ikke er så udsatte og hjælpeløse, som de føler de er. Den destruktive adfærd kan være en måde at genvinde den kontrol over andre, man har ønsket hele sit liv. Den selvvalgte ensomhed, hvor man ikke skal være afhængig af eller stole på andre, kan være en anden måde at vinde kontrol over sit liv på.
    - - Børn, der lærer at undertrykke deres følelser, lærer heller ikke at sætte ord på dem. Og når man som voksen ikke kan sætte ord på de følelser, der vælder op i en, f.eks. følelser af svigt og tab, og dermed ikke kan forklare dem for andre, så bliver man ofte nødt til i stedet at vise dem eller reagere på dem, og det kan ofte ende destruktivt.
    - - Omsorgspersoner fungerer som rollemodeller for børn, og det de gør, betyder langt mere for børnene, end det de siger. Den forælder, der skælder sit barn ude eller straffer det fysisk for at være for aggressiv eller for at slå andre, har et indlysende problem, for barnet lærer først og fremmest af forældrenes handlinger. Goldberg omtaler det som omsorgspersonernes hykleri og fortæller om tilfældet Nora, der oplevede voldsomme dobbeltstandarder i hjemmet, hvor forældrene straffede hendes fysisk for at slås i skolen, samtidig med at hun vidste at faderen selv var en voldsom slagsbror, der ofte var i klammeri med andre.