Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Ondskab (Evolutionspsykologiske syn på ondskab - Aggrations natur…

- - - - "Agressionen vælder spontant op fra menneskets indre" - Konrad Lorenz (1903-1989)
        
        Kritik af Lorenz - https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=5634
  - - - Aggression er efterhånden lige så tabuiseret, som seksualitet var engang, skriver familieterapeut Jesper Juul i en ny bog. Men aggression er en naturlig følelse, som det tager en barndom at lære at kende, siger han. At undertrykke den er et overgreb på barnet, siger han
- - - - Yderliger noter Kognitive indlever os/forstår i andres tanker og følelser
        Affektivt handler om vi reagere og handler på følelserne
        Biologisk faktorer:
        Højt testosteron i fosterstillingen ungdomskriminalitet
        Lav aktivitet af amygdala
        MAO-A gen + omsorgsvigt = giver større chance for at begå ungdomskriminalitet
        Sociale faktorer:
        Lydighed/autoritet (Milgram)
        Idelogi
        In-/out group ser ned på udegruppen (dehumanisering)
  - - - Modsat Lorenz mener Simon Baron-Cohenskal, at det onde ikke oversættes til aggression, men til fravær af empati.
        
        Mennesker kan placeres på et empati-spektrum, hvor nogle få scorer meget lavt i empati, mange scorer medium, og nogle få scorer meget højt. Resultatet er en klokkekurve over fordelingen af empati i en normalbefolkning. Længst ude til venstre på kurven finder vi dem, der i særlig grad lider af en permanent mangel på empati.
        
        Omsorgssvigt og usikre tilknytninger Genetiske dispositioner Er fravær af empati lig med ondskab?
        
        https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=5632
- - - - https://amara.org/da/videos/aYMoTf2keWlY/info/philip-zimbado-a-study-of-evil/
    - - https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=5629
    - - https://videnskab.dk/kultur-samfund/psykologiforsoget-der-lob-lobsk
  - - - https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=5629
  - - - Type af moralsk frakobling og forklaring
        Frakobling gennem moralsk retfærdiggørelse
        Mennesker vil normalt ikke skade hinanden medmindre de har overbevist dem selv om at det er nødvendigt og retfærdigt.
        Frakobling gennem brug af eufemismer
        Situationer kan opfattes forskelligt af efter, hvilke ord man vælger at bruge. Ved at bruge andre ord bliver de handlinger der er gjort mere respektable og neutrale. Så de mennesker der udfører handlingerne bedre kan se sig selv i øjne, fordi de bruger andre ord under situationen
        Frakobling gennem fordelagtige sammenligninger
        Synes på vores egen handlinger afhænger af, hvilke andre handlinger vi samlinger dem med.
        Frakobling gennem ansvarsfralæggelse
        Man beskylder en anden (autoritet) for den handling man gjorde. For at beskytte sin egen moral og samvittighed når ens handling er årsagen til at have skadet andre
        Frakobling gennem ignorering eller fordrejning af konsekvenserne (distancering)
        Man kan ignorer konsekvenserne af ens handlinger fordi man ikke kan se handlingens konsekvens. Man skjuler handlingen for sig selv og andre eller handlingen bliver fremstillet som ubetydelig, så man ikke rammer sin moral og får det dårligt over det man har gjort.
        Frakobling gennem dehumanisering
        Man ser dem man gør ondt som mindreværdige væsner. Men identificere sig ikke med dem og det gør det lettere at gøre andre ondt
- - - - Analyse af Anders Breiviks barndom ud fra artikelen "Han er én af vore egne" fra Politiken d. 17.11.2013.
        
        Goldbergs 5 faktorer, som har betydning for udvikling af destruktiv adfærd Eksempel fra teksten om Breivik (du er selvfølgelig nødt til at læse teksten først!)
        Sårbarhed over for oplevelsen af skam
        
        På legepladsen kaldte de Anders ' Mecano-drengen', det var, som om han var konstrueret af byggesæt, stiv og kantet.
        
        Mor siger hun ønsker drengen død
        
        Omsorgspersonernes ligegyldighed (mangelfuld tilknytning)
        
        Forfatterens nøgterne skildring af Anders Behring Breiviks kærlighedsløse barndom har fået det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren.
        
        Hun opsagde aflastningsaftalen, men var stadig utilfreds med drengen, han var vanskelig og »krævede meget opmærksomhed, var aggressiv på en infam måde«.
        
        Manglende evne til at føle sorg
        
        Han har heller ikke nogen humørsvingninger, som de fleste på hans alder.
        
        Sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser
        
        Han mangler sprog for at udtrykke følelser
        
        Omsorgspersoner som rollemodeller
        
        Han var »egenrådig, temperamentsfuld og krævende«, sagde hun. Hun var »kold og ukærlig«, sagde han. Anders så siden kun faren ved få lejligheder.
        
        Naboerne talte om skiftende herrebesøg. »Wenche havde to ansigter udadtil. For det meste smilende, ivrigt snakkende, ubekymret. Andre gange var hun fjern og kunne gå forbi uden at hilse«.
        
        Anders og moren er det meget vigtigt med hurtige tiltag, som kan forebygge en skævvridning af barnets udvikling.
- - - - Norsk filosof
        
        Det naturlige onde
        
        Det naturligt onde begås af mennesker, der ikke er i stand til at forstå konsekvenserne af deres handlinger eller i gerningsøjeblikket er disponeret sådan, at vi vil fritage dem for moralsk skyld.
        
        Det moralsk onde.
        
        Det moralsk onde, er derimod kendetegnet ved at være begået af almindelige mennesker, der godt ved, hvad de gør. Det er den form for ondskab, de fleste tænker på, når de taler om, hvad ondskab er.
        
        Lars Fr. H. Svendsen inddeler den moralske ondskab yderligere
        
        Den sardiske ondskab Peter Madsen
        Den instrumentelle Hitler, indbrudstyve
        Det idealistiske terrorrister
        Den dumme Slår en i en presset situation
        
        Den sadistiske ondskab.
        Gerningsmanden ved, han gør noget ondt og gør det for ondskabens egen skyld.
        Den instrumentelle ondskab.
        Gerningsmanden ved, han gør noget ondt, og gør det for at opnå et subjektivt gode for sig selv.
        Den idealistiske ondskab.
        Gerningsmanden tror, han handler godt og gør det for at opnå det, han opfatter som et ideal eller objektivt gode for mange.
        Den dumme ondskab.
        Gerningsmanden tænker ikke over, hvorvidt han handler ondt eller godt.
    - - instrumentelle, grundet at gerningsmanden ved, han gør noget ondt, og gør det for at opnå et subjektivt gode for sig selv.