Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Ondskab (Hvad er ondskab (Definition af Rolf Kuschel: ”bevidste og…

- - - - En del psykologer har beskrevet aggression som en medfødt tilbøjelighed hos mennesker og dyr.
        
        Han mener, at der gemmer sig en medfødt og spontan aggressionsdrift i mennesket. →Aggressionsdriften tjener ifølge ham gavnlige og nødvendige formål. ”den vælder spontant op fra menneskets indre”
        
        Han har forsøgt af vise det gennem dyrelivet. Kampe og territorier der skal forsvares. Aggressionen er med til at beskytte og regulere det sociale liv i ”flokken”.
        
        Aggressionsdriften kan være farlig hvis ikke den tilfredsstilles
        
        Kritik af Lorenz’ syn:
        
        Forholdet mellem dyr og mennesker er forskelligt man er ikke sikker på om mennesket er i besiddelse af en spontan aggression.
        
        Undersøgelser har svært ved at påvise spontan aggression hos mennesker, men omvendt ofte finder aggressiv adfærd som reaktioner på ydre frustrationer.
        
        2 former for aggression
        
        Reaktive aggression udløses af frustrationer. Det kan være et mål, man er forhindret i at nå, det kan være mennesker (man synes) der fornærmer én, eller det kan være mennesker (man oplever) der tager noget fra én. Som regel er den reaktive aggression forbundet med stærke aggressive følelser, og står rent biologisk i tæt forbindelse med den såkaldte kamp/flugt-reaktion.
        
        Den anden form er den instrumentelle aggression, der benyttes til bevidst og aktivt at nå et mål.
        Eksempler: Det kan f.eks. dreje sig om, at man benytter aggressiv adfærd til at udkonkurrere andre, til at få hævn over en person, man ikke bryder sig om, eller til at forhindre andre i at nå deres mål.
        Denne form for aggression behøver ikke nødvendigvis at være forbundet med stærke aggressive følelser, den er ofte langt mere planlagt end den reaktive aggression.
        
        Man kan desuden tale om en sadistisk aggression, der oftest placeres under den instrumentelle aggression.
        
        Konrad Lorenz syn på agression
        
        Hvordan ser man på aggression i dag?
        
        Aggression er den grundfølelse, vi ikke må have
        Af: Jesper Juul
        
        http://www.youtube.com/watch?v=BelCtlekuik
    - - Opvækstens betydning
        
        https://www.youtube.com/watch?v=yamVsQyUnWU
        
        Psykoanalytikeren Carl Goldberg har udviklet en teori om, hvorfor nogle mennesker reagerer aggressivt og voldeligt overfor andre.
        Denne bygger på 5 faktorer i opvæksten, som ifølge Goldberg har betydning for udviklingen af destruktiv adfærd.
        
        Sårbarhed overfor oplevelsen af skam
        
        Omsorgspersonernes ligegyldighed (mangelfuld tilknytning - som vi også så ved Harlows aber
        og omsorgsvigt fra forældrene til Jørn.)
        
        Manglende evne til at føle sorg
        
        Sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser
        
        Omsorgspersoner som rollemodeller
        
        Artikel fra politikken om Anders Breiviks opvækst "Han er en af vore egne"
        
        "På legepladsen kaldte de Anders Mecano-drengen" en verbal ydmygelse som kan udvikle en negativ selvopfattelse.
        
        Ungdomspsykiatri i Oslo, hvor Anders Behring Breivik, storesøsteren og moren var indlagt i to uger til observation i 1983.
        Psykiatricentret anbefalede derefter, at den fireårige blev fjernet fra familien og anbragt i en bedre omsorgssituation.
        
        Vælger en selvvalgt ensomhed → vendte ryggen til verden spillede computerspil.
        
        Han mangler sprog for at udtrykke følelser.
        
        Breiviks omsorgspersoner fungerede ikke som rollemodeller for ham
    - - Mangel på empati
        Empati → forståelse af andres følelser
        
        https://www.youtube.com/watch?v=lXLYu3Xxifs&t=16s
      - Simon Baron-Cohen mener, at ondskab er forbundet med fravær af empati.
        
        Ted Talk https://www.youtube.com/watch?v=nXcU8x_xK18
        
        Simon Cohens empatiscala
        
        Mennesker kan placeres på et empati-spektrum, hvor nogle få scorer meget lavt i empati, mange scorer medium, og nogle få scorer meget højt. Resultatet er en klokkekurve over fordelingen af empati i en normalbefolkning. Længst ude til venstre på kurven finder vi dem, der i særlig grad lider af en permanent mangel på empati.
        
        Man kan ende i den lave ende af empati-spektret af flere grunde: udviklingsmæssige forstyrrelser, neurologiske og genetiske forhold og sociale faktorer
        
        De biologiske faktorer:
        
        Neurologisk grundlag → hvis ens empati-kredsløb i hjernen bliver ramt. Lav aktivitet i amygdala.
        
        MAOA gen = omsorgsvigt, større risiko for ungdomskriminalitet.
        
        Genetisk → Desuden peger han på undersøgelser der viser, at jo mere af det såkaldt mandlige kønshormon testosteron, børn udsættes for under graviditeten, jo dårligere klarer de sig, og jo ringere er deres EQ (empati-kvotient). → ungdomskriminalitet.
        
        Ud over de tilfælde, hvor mennesker scorer lavt på en ”empatiscala”, siger Baron-Cohen, at sociale faktorer kan få os alle til at ”slukke for empatien”.
        De sociale faktorer er:
        
        Lydighed overfor autoriteter → Milgram helt almindelige mennesker kan godt komme til at slukke for empatien.
        
        Ideologi, når man tror at man gør det rette. → terrorister
        
        Ingroup outgroup relationer. →ser ned på udegruppen dehumanisere dem og har nemmere ved at gøre dem ondt. → Roberts cave.
        
        Baron-Cohen taler om, at evnen til empati er dobbeltstrenget. Hvilket vil sige, at empati både en genkendelse (af den andens tanker og følelser) og at man skal kunne reagere på en passende måde.
- - - - Zimbardo var inspireret af Stanley Milgrams eksperiment
        Hans motiver for at tilrettelægge forsøget:
        
        Han ville gøre op med rygter i samtiden om at den voldelige adfærd overfor fangerne i fængsler skyldes, at personalegruppen består af særligt ufølsomme mennesker.
        
        For det andet ønsker Zimbardo og de andre forskere at skabe et eksperiment, hvor det ikke som i Milgrams eksperiment er autoriteten, der presser forsøgspersonerne til at begå onde handlinger, men hvor det skal undersøges om selve den sociale situation og den kraft, der udgår fra regler, roller, gruppeidentitet og symboler i situationen, alene er i stand til at få almindelige mennesker til at begå onde handlinger.
        
        Det onde ligger også i de gode æbler.
        
        Vigtige begreber:
        
        Deindividualisering--> Medlemmer af en gruppe fratages egen individualitet. Her iklædes fangevogterne f.eks. spejlsolbriller, uniformer og knipler.
        
        Dehumanisering --> Man umenneskeliggøre nogen tildeler nr. og få gjort personen til et objekt. afluset
        
        Roller → komplementære roller (man har en fangevogter og en fange, to roller der passer til hiananden)
        
        Indgrupper/udgrupper --> Os og dem. Fanger vs. vogtere.
        
        Empati --> Det her med at man slukker for empatien. Alle mennesker kan slukke for denne.
        Gruppeidentitet --> Nu er man fx fange nr. 12 og har ikke et navn mere.
        
        Videoklip hvor Zimbardo sammenligner eksperimentet i Stanford med det, der foregik i Abu Ghraib fængslet i Irak i 2004
        https://amara.org/da/videos/aYMoTf2keWlY/info/philip-zimbado-a-study-of-evil/
        
        Lynndie England forholder sig til det, hun var involveret i, i Abu Ghraib i 2004: https://www.youtube.com/watch?v=1vQ3pvi6JLY&feature=fvsr
        
        Tv-program afslører Abu Ghraib-lignende forhold i australsk ungdomsfængsel.
        https://politiken.dk/udland/art5630468/Drenge-ned-til-14-år-klædt-nøgne-slået-og-udsat-for-tåregas-i-australsk-ungdomsfængsel
        
        Man kan forklare hendes handlinger ud fra et gruppepsykologisk perspektiv (hvor vi vil forklare v.hj.a. socialpsykologiske dynamikker, som f.eks. ind- og udgrupper, konformitet osv.)
        Lynndie har skullet tilpasse sig de andre i gruppen, og i denne sammenhæng kan hun være underlagt et gruppepres i og med at hun ikke har villet være med på billederne, men han siger "if you love me you will do this". Socialpsykologien kan netop fortælle, at mange mennesker giver efter for dette pres og i et eller andet omfang retter ind i efter de fælles normer og forventninger, der ligger i gruppen. Der opstår dermed en konformitet i gruppen.
      - Kritik af fængselseksperimentet:
        
        Eksperimentet er blevet kritiseret for ikke at være tilstrækkeligt realistisk, og at deltagerne kan have overspillet deres roller, fordi de har vidst at der ikke var tale om en virkelig situation.
        
        Nogle kritikere mener, at Zimbardo var en autoritet i eksperimentet. Han var ikke en milgramsk autoritet, men en mere fjern autoritet, der sjældent var synlig i det daglige. På grund af dette er det uklart om deltagerne selv fandt ud af, hvordan de skulle udfylde deres roller, eller om Zimbardo i højere grad definerede rollerne for dem.
    - - I de situationer, hvor mennesker skader andre, har man typisk behov for at retfærdiggøre sine handlinger. Retfærdiggørelsen kan ske gennem det, psykologen Albert Bandura kalder moralsk frakobling.
        
        https://www.youtube.com/watch?v=JjuA4Xa7uiE
        
        Forskellige måder at foretage moralsk frakobling på:
        
        Frakobling gennem moralsk retfærdiggørelse, mennesker engagerer sig normalt ikke i at skade andre, med mindre de har overbevist sig selv om, at det sker af nødvendige eller retfærdige grunde.
        
        Eks.Under 2. Verdenskrig blev de racehygiejniske teorier, som vi har set, netop det der gjorde jødeudryddelserne til en rigtig og nødvendig sag for mange mennesker.
        
        Frakobling gennem brug af eufemismer, ord bliver lavet om, så mennesker bedre kan se sig selv i øjnene og så det lyder mere neutralt og gøre brutale handlinger mere respektable.
        
        Eks. De polske udryddelseslejre under 2. Verdenskrig blev kaldt "Stiftelsen", og når civile mennesker bliver dræbt under en mission kaldes det "sideordnet skade" (collateral damage).
        
        Frakobling gennem fordelagtige sammenligninger, sammenligner det man har gjort med noget meget værre, hvilket kan retfærdiggøre sine handlinger.
        
        Frakobling gennem ansvarsfralæggelse, det kan ske ved at placere årsagerne til eller ansvaret for handlingerne hos en autoritet, større gruppe eller i mange små bureaukratiske eller specialiserede processer, hvor det enkelte menneske kun udfører en lille del af handlingen.
        
        Frakobling gennem ignorering eller fordrejning af konsekvenserne (distancering), Det er lettere at skade nogen, når deres smerte ikke er synlig for én og derfor er det lettere at ignorere konsekvenserne af ens egne handlinger, når man ikke direkte konfronteres med dem.
        
        Eks. Billedet der gik verden rundt under Vietnamkrigen, af en Napalm-forbrændt pige.
        - Frakobling gennem dehumanisering , "os" og "dem". Opfatter man "dem" som mindreværdige, der mangler alle de menneskelige kvaliteter, man selv har, kan man bedre koble moralen fra, og så betyder det mindre, hvor grusom man er overfor dem. Dehumaniseringen kan ske gennem selve den opfattelse, man har af de pågældende mennesker, og gennem den måde, man kategoriserer eller stempler dem på.
    - - TED TALK - I am the son of a terrorist. Here's how I chose peace.
      - https://www.dr.dk/nyheder/udland/ekspert-derfor-bliver-man-terrorist
        
        Hævn.
        
        Oplevelse af at være uønsket —> ønsker identitet
        
        De er veluddannede, politisk bevidste og passioneret.
        
        Ideologi
        
        Sociale faktorer
        
        Moralsk frakobling (eufemismer Bandura)
        
        Endorfiner —> dog ikke socialpsykologi, men neuropsykolgiske
        
        Rollemodeller? --> Heller ikke socialpsykologi, men psykoanalyse
        Har de haft nogen som har gjort noget tilsvarende?
- - - - Filosoffen, Lars Svendsen skelner mellem det naturlig ondskab og det moralsk onde:
        
        Naturlig ondskab: Det naturlige onde begås af mennesker, der ikke er i stand til at forstå konsekvenserne af deres handlinger, de forstår ikke hvorfor de handler som de gør det kan fx være mennesker med vrangforestillinger, hallucinationer og psykisk ustabile mennesker.
        Ondskab opstår som et resultat af tankeløshed, hvor man burde have tænkt sig om.
        
        Moralsk ondskab: Den moralske ondskab begås af mennesker med en fri vilje, hvor man er bevidst over hvad man gør, i princippet gælder det alle almindelige mennesker.
        Vi har en frihed til både og handle godt og ondt.
        
        Den moralske ondskab inddeler Svendsen yderligere i fire forskellige typer:
        
        Den sadistiske ondskab er kendetegnet ved, at mennesker gør noget ondt ved andre mennesker, fordi det er ondt. Eksempel: Natacsha Kampusch
        
        Den instrumentelle ondskab er kendetegnet ved, at mennesker gør noget ondt for at opnå noget andet, men velvidende at det de gør, er ondt. Eksempel: Hitler
        
        Den idealistiske ondskab er kendetegnet ved, at mennesker gør noget ondt i den tro, at de gør noget godt. Eksempler: Terror, Tvangsægteskaber.
        
        Den dumme ondskab er den ondskab, der er kendetegnet ved, at mennesker udfører onde handlinger uden at de tænker over, om det de gør, er ondt eller godt. Eksempler: mobning, impulsive handlinger.