Duma, betegnelse for rådgivende eller lovgivende forsamlinger i Rusland, fra 1993 det russiske underhus. Betegnelsen blev første gang anvendt om de russiske storfyrsters og zarers rådgivende organ (se Bojarduma).
Selvom revolutionen i 1905 blev slået ned med hård hånd, var den russiske kejser Nikolaj 2. tvunget til at oprette en folkevalgt lovgivende rigsdag, Statsdumaen, valgt første gang i 1906. Også sovjetter. Herefter skete de første egentlige partidannelser i Rusland, men de efterfølgende "grundlove" indskrænkede hurtigt Dumaens kompetence. Store dele af statsbudgettet lå uden for dens myndighed, ligesom kejseren fik vetoret over for dens lovgivning. Han havde endvidere ret til at opløse Dumaen og kunne regere ved hjælp af nødlove, når han fandt det hensigtsmæssigt. Ved de følgende valg blev der indført betydelige begrænsninger i valgretten, hvilket i 1915 førte til dannelsen af Den Progressive Blok, som krævede en regering, der nød befolkningens tillid. Den dannede under Februarrevolutionen (Martsrevolutionen) i 1917 basis for Den Provisoriske Regering.
Ordet Duma er russisk for 'råd, rådgivende forsamling', egl. 'tanke'.
Ifølge den russiske forfatning af 1993 er Statsdumaen, Gosudarstvennaja Duma, betegnelsen på det ene kammer med 450 medlemmer, ofte kaldet underhuset, i det nye Ruslands parlament;