Efter PdS: absolutisme fra 1725. Moss fremhæver adelens manglende evne til at samarbejde/anerkende interesse som stand, stækker ikke autokraiet

ville yderligere civi. etniske russere og andre fokefærd "colonialisme a la europeenne"

forsøger sig med juridisk reform, opnår ikke det store. Større ensrening med adels- og bycharter.

Panin-gruppen argumenterer for tredeling af magt, ægte oplysning, inspiration for de senere dekabrister. Første konflikt ml. monark og intelligentsia

industrivirksomhed vokser: på et tidspunkt den største råvareproducent i verden

obr'ok: en livegens betaling til sin herre, muliggør mobilitet; In Russia, the terms barshchina (барщина) or boyarshchina (боярщина), refer to the obligatory work that the serfs performed for the landowner on his portion of the land (the other part of the land, usually of a poorer quality, the peasants could use for themselves).

stigende vodkaforbrug (omkring 30% af statens indtægter i 1795)

statsbønder, (russ. gosudarstvennyje krestjane), den russiske fribondestand fra 1720'erne til 1860'erne. I modsætning til de livegne var statsbønderne juridisk frie. De kunne indbringe deres sag for de offentlige domstole, og de mere velstående gårdmænd spillede en vigtig rolle i handelslivet. Statsbønderne var i teorien bosat på statens jord, og ud over personskatten betalte de landgilde (obrok i modsætning til barschina: hoveri, dvs. arbejde for landmændene) til staten. Det var en temmelig uensartet social kategori. For en stor del bestod den af de hidtidige sorte bønder. En anden stor gruppe var de ikke-russiske jasak-bønder mellem Volga og Ural (basjkirer, tatarer og tjuvasjer), der tidligere havde været jægere eller nomader og betalt en tribut i form af skind (jasak). En tredje gruppe var de såkaldte odnodvortsy 'mænd med kun én gård', som i 1600-t. var skattefrie smågodsejere, der indgik i grænseværnet mod Krim-tatarerne. Ved folketællingen i 1744 udgjorde statsbønderne 21% af den samlede befolkning. I 1782 var deres befolkningsandel vokset til 38% (mod de livegnes 48%), hvilket især skyldtes klostergodsernes sekularisering i 1764. I 1857, fire år før livegenskabets ophævelse, blev statsbønderne registreret som den største befolkningskategori i Rusland.

Oplysningsånd og reformvilje: Lovkommissionen 1767-1768, men de vidste ikke, hvordan de i praksis skulle implementere det.

1775. status for provinser: Adm. inddeling i guberniya (губе́рния) provinser 300-400.000 folk og uyezdy distrikter (уезды) Cirka 50 provinser da hun var død. Hierarkisk system, forskellige domstole for adelige, by. Landkaptajner
      
      

Adels- og by-statutter 1785. De adelige fik meget mere end byfolkene. Hvert tredje år skulle folk vælges. Kun landadelige, officerer. Dem der blev valgt havde direkte kontakt til Katarina. Ret til at rejse frit, fri fra korporlig afstraffelse. Byrådsduma
Fortsat stram styring af kirken / Kirkejordene konfiskeres 1764

1774: Kuchuk-Kainarji freden med Osmannerriget: Rusland anerkendes som de ortodokse kristnes beskytter.

Adelens magt øges og livegenskabet udbredes yderligere

Dog fortsat uindskrænket monarki
Fremmer landbrugsproduktion.
Begyndende industrialisering uden borgerskab

Indlemmelse / udvikling af Novorossii og fremstød ,mod Kaukasus

”Græske” og ”Orientalske” projekter

en lille gruppe officerer konspirerer 1762, anden konspiration i 1764. Afsæt Katrine for at få Ivan d. 6. til magten, som er i fængsel