Den lange krig, der krævede mange penge og et effektivt statssystem, blev anledning til Peters reformværk. Dets realisering blev en blanding af ad hoc-løsninger og en masterplan, der skulle omdanne Rusland til en velfungerende stat. Reformerne kom til at omfatte militæret (stående hær og flåde), statsforvaltningen (indførelse af kollegiesystemet efter svensk mønster), lokalforvaltningen (en administrativ inddeling af riget i otte guvernementer), skattesystemet (den mandlige livegne, en "sjæl", blev gjort til skatteobjekt), det økonomiske liv (anlæg af manufakturer, værfter og jernværker) og kirken, hvis forvaltning blev lagt ind under staten. Et af midlerne i reformværket var at gøre hele befolkningen tjenstpligtig i forhold til staten: Den skattefrie adel skulle tjene enten i militæret eller som embedsfolk, mens resten af befolkningen skulle være skatskyldige, bl.a. gennem en statslig kopskat.
Peter den Store var både som person og reformator omstridt i såvel sam- som eftertiden. Givet er det, at statens funktionsmåde og overklassens liv blev radikalt forandret, mens den politiske strukturs grundlag (selvherskerdømmet) og den brede befolknings sociale forhold ikke ændredes væsentligt. Mange af de petrinske reformer mistede deres dynamik efter hans død, men grundlæggende blev dog kursen i retning af europæisering og modernisering opretholdt.