Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Sovjetisk udenrigspolitik (1917-1941) (1928-1932; 1933-1939 (Verdenskrisen…
Sovjetisk udenrigspolitik (1917-1941)
Primært Udenrigskommissariatet (mere normal upol) og Komintern (3. int. sammenslutning af kom.partier
Ifølge de såkaldte 21 betingelser vedtaget på Kominterns anden kongres i 1920 måtte alle partier, der blev optaget i Komintern, være beredt på at forsvare Sovjetrusland med alle midler og føre en skånselsløs kamp under jernhård disciplin mod hele den borgerlige verden.
Ved siden af det officielle parti skulle der opbygges et illegalt apparat i de forskellige lande mhp. en kommende borgerkrig. De enkelte partier havde kun status som sektioner under Komintern og var derfor forpligtet til at rette sig efter enhver beslutning truffet af de ledende organer.
Kernen i Komintern var Afdelingen for International Kommunikation, der via kurerer og kodemeddelelser varetog forbindelsen til de officielle og illegale partiapparater i andre lande. Hovedkvarteret kom til at ligge i Moskva. Kominterns første præsident var Grigorij Zinovjev, der senere kom i modsætningsforhold til den sovjetiske diktator Josef Stalin.
Fra slutningen af 1920'erne var Komintern kontrolleret af Stalintro folk, men organisationen blev alligevel hårdt ramt af Stalins masseudrensninger i 1930'erne. Komintern skiftede flere gange taktik og kom efterhånden til at fungere som et rent og skært redskab for sovjetisk udenrigspolitik
To forskellige, men sammenhængende mål: konventionel upol (handel, diplomatisk anerkendelse) og så
Begyndelser: Churchill: at forstå Sovjet "a riddle wrapped in a mystery inside an enigma" vis-a-vis national interesse
Freden i Brest-Litovsk (traktat marts 3, 1918): Lenin siger ingen krig, ingen fred, og vil som udgangspunkt ikke acceptere Tysklands betingelser, men Trotskij og et flertal accepterer dog = taber 1/3 af beboet og kultiveret område. Annulleres imidlertid med afslutningen på WWI. Ukendt status angående territorier i den efterfølgende tid. Sovjet nægter at følge nogen tidligere aftaler. Derfor inviteres Sovjet ikke til Versailles
I særdeleshed GB er fjenden
Under NEP-årene: i retning af konventionelt diplomati. S. har svært ved at optage lån.
1921: Anglo-sovjetisk handelsaftale. Konservativ regering afbryder i midt-20erne, men i 1929 får de Labour-regering
Rapallo-traktaten (april 1922): Chicherin og Rathenau. Første diplomatiske forbindelser til Vesten. Senere efterfulgt af Berlintraktaten i 1926 (gensidig neutralitet, hvis angrebet af et tredje land)
Hjælper Kina, men dolkes i ryggen, da Chiang bliver mistænksom over for Komintern og CCP: kommunistmassakre i Shanghai, 1927 april. Kommer på god igen med Kina efter Japans invasion af Manchuriet i 1931-32
Ikke-angrebspagt med Finland, baltikum og Polen (og Frankrig
1928-1932; 1933-1939
Verdenskrisen tænder håbet om kapitalismens undergang, men betyder dårlig eksport for Sovjet
Stalins forbud (1928) mod kommunistpartiernes samarbejde med socialister, støtter indirekte Hitler
Bange for japansk aggression. nov 1933 Roosevelt og Litvinov knytter bånd
Bliver en del af Nationernes forbund i 1934
1935: begynder at se fascisme som en alvorlig fjende. Tillader samarbejde mellem progressive
Den spanske borgerkrig er et dilemma for Stalin: vigtigt for ham at styre og nedkæmpe venstrefløjskæmpere, der ikke var stalinister. Vil undgå at Franco vinder nemt (styrket vestlig fascisme). Vil på den anden side heller ikke involvere sig for meget (sur Hitler)
Münchenkonference i 1938: GB og F godkender afståelse af Sudetenland. GB og F laver ikke stærk front med CCCP, dels fordi de er kommunister, dels fordi Stalins udrensning har svækket militæret voldsomt
USSR hjælper nazityskland med flådebase og isbryderassistance plus lader tyske officerer uddannes og opbygge noget militærindustri i USSR
Den spanske borgerkrig 1936-39: fascismens lakmusprøve. USSR støtter men i begrænset omfang. Vil hverken være en fjende for Tyskland eller lade fascisterne vinde
antikomintern-koalition 36-37: Italien, Japan, Tyskalnd
I dag: Sovjetunionen og GB invaderer Iran i 1941 og bliver der indtil 1945.
Putins argumentation i dag: polakkere og baltere har svært ved at acceptere, at P. siger storpolitik er jo sådan, at vi måtte fremskyde vores grænser for at kæmpe mod tyskerne
omgang med de hemmelige Molotov-Ribbentrop-akter: i 90erne en kritisk afstandtagen, mere afslappet, reflekteret forhold til WWII. Det øverste sovjet var ikke bange for at fordømme pagten.
i dag er Ruslands off. fortælling om krigen mejslet i sten X 90erne
1: Verdensrevolution: fremme den, WWI imperalistisk krig, bryder alle aftaler med tsaren, 2: mere moderat, traditionelt diplomati, (NEP-årene), 3: første femårsplan: sikkerhed 1928-1932, 4. 1933-1939: frygter Japan og Tyskland