modsat: bolsjevikkernes regime var meget tsar-lignende og bolsjevikkerne lovede, hvad majoriteten ønskede.

Utilfredshed med jordfordeling, svært at producere tilstrækkeligt, visse bønder undlod senere at aflevere afgrøder til staten

vinter 1917-18: røde tropper til perifere dele af imperiet for at udføre sovjetregeringen. møder modstand i idsær Ukraine og kosakkernes område, Novocherkassk. ligeledes modstand fra hær ledet af tidl WW1-officerer, de tvinges dog på retræte.

Frankrig, USA, Japan o.a allierede sender tropper til bl.a Murmansk; japan til Vladivostok. USA ønsker bla at kontrollere sidstnævnte (geopol) Sorte hav: Fran og England

opposition i bla.a Omsk og Samara (visse områder i Sibirien ønsker selvstyre) - udgør front mod øst

1918: WW1 slutter; visse besejrede nationer er modne til revolution; sovjetrepublikker i Ungarn, Bayern.

bolsjevikker mdøder ikke kun modstand fra de hvide" antibolsjevikker, men også fra jordejere, bønder, arbejdere, soldater, sømænd, russisk-polske krig samt allierede

60% analfabeter i 1914, meget lille middelklasse, dybt polariseret samfund ift Europa

Lenins visioner for partiet: inspirerer en fraktion af socialisterne (bolsjevikkerne) ønsker, at bolsjevikkerne skal være et lille revolutionært parti for fuldtidsansatte, villige til at arbejde og dø for sagen >< fx danske socialdemokratiske: ønsker parlamentarisme reformer, og bredt favnende + man må være medlem af navn. Bolsjevikker laver udrensninger af partiet og ekskluderer folk, der ikke lever op til stålsathed og idealer. Mensjevikkerne var i retning af danske socialdemokrater, men mere revolutionære - og mindre revolutionære end bolsjevikkerne.

nedadgående heldbred, død 1924, vred på stalin, da S har fornærmet hans kone

Ekstrem radikal version; forestilling om, at kommunisme er så god for alle mennesker, at alle midler er tilladte. Målet helliger midlet. ses i høj grad i Lenins regeringstid, men endnu højere grad i Stalins. 2. særtræk: gør op med forestilling om, at socialisme kun kan indføres i industrialiserede lande med udviklet produktionsapparat og veludviklet middelklasse. Han mener, at revolutionen kan startes i underudviklet land, fx Rusland, og at den derfra kan brede sig til mere udviklede lande, og at de mere udviklede lande efter deres socialistiske revolution vil støtte fx Rusland; at deres overflød vil deles med Rusland (jf udviskede landegrænser) teori om, at arbejdere i andre lande, som ikke er revolutionære, bliver bestukket med imperialismens goder.

Brutal start; brutale massehenrettelser, efterforskninger og afhøringer. tidligere klasse spiller en stor rolle i eferforskningen.

Første hemmelige politi (senere KGB og i dag FSB) - også tidligere: Oprichninia, landkaptajnerne, hemmelige--- mv

F 1870 i velanset familie. Dygtig i skolen. drages ind i revolutionære tankegang især på universitetet - smides hurtigt ud efter demonstrationer. Ligesindede på jurastudiet i Skt Petersborg. 1895-schweiz, møder ophavsmanden til sovjetiske marxisme, Plekhanov. sendes i fangelejr i Sibirien ca fem år, de to får kontakt igen bagefter, og laver revolutionært arbejde. Først ved ww1 frem mod 1917 får de vind i sejlene med projektet; februarrevolutionen afsætter tsaren til fordel for overgangsregeringen.

En del hærværk mod Lenin-monumenter, især i Ukraine. På ukrainsk opfordring er en del monumenter blevet fjernet. også autonomt hærværk: bla er en leninfigur klædt ud i ukrainsk folkedragt.

Skal Lenin begraves? ca 13 mio rubler/år på at holde hans balsamerede lig i mausoleet. kommunistpartiet imod en begravelse, 60% af befolkningen for, Putinregeringen neutral. Ligger til off. skue i mausoleum. eget ønske var at han skulle begraves, nogle familiemedlemmer ønsker at dette efterkommes. kommunistpartiet ønsker at beholde mausoleet - kommunistisk tradition at balsamere lederne og undersøge deres hjerne. kommunistpartiet argumenterer at han er begravet, da monumentet er under jorden.

UM: Artikel på hjside (de sidste to år) om russisk historie gennem tiden; autoritativ udlægning.

Putin: OBS kunstig politisering af begivenheder; taler om forsoning. forestilling om at omverdenen bruger russisk historie til at svække Rusland.

Leninkulten holdt frem til Sovjetunionens fald; leninstatuer fjernedes især i ikke-russiske republikker; i visse republikker skete en "aflenininisering" ved lov. Baltiske lande arbejder for et EU-forbud for hammer og sejl på linje med hagekors. Ukraine: en del gader er opkaldt efter grundlæggeren af chekaen, og disse har nu taget navn efter hans bror (dvs med samme navn) - grænsetilfælde! dilemmaer!

Stalinkulten blev større end leninkulten i Stalins levetid; særligt i 37-38 (de mest paranoide år) forlyder det, at når hans navn blev nævnt offentligt, begyndte folk at klappe, og ingen turde stoppe bifaldet af frygt for.

Storhedsvanvid. Blander sig i områder som naturfag, sproglære og historieskrivning, som han egentlig ikke har forudsætninger for. darwinistisk teori om sprog; fordi visse sprog ikke formår at favne ændringer og dermed revolutioner. ingen tør sige i mod! videnskabsfolk trækker deres egne artikler tilbage. dermed kan Stalin bestemme alt.

Afslutning NEP: Kornkrise efterår 1927
Krigsfrygt; herunder afbrydn af anglo-sovjetiske samarbejde (raid af handelsdelegation) bla
Krigskommunismen og borgerkrigens voluntarisme,
Ideologiske målsætninger om at skabe ”socialisme i et land” (industrialisering og kollektivisering)
Ønske om at øge partikontrollen med økonomien
Ideologisk modvilje mod NEP/frygt for kulakkerne
Stalins mulighed for opgør med højreoppositionen/Bukharin: venstre - Bukharin er vigtigste tilhænger af NEP ved Lenins død; som Stalin først er allieret med; i 28 vender han sig mod dem (pga NEP-korn-krise) til fordel for krigskommunisme og kollektivering

---> afløses af FÅP