Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Russiske revolution og tidlige sovjetperiode (Opposition:…

- - - - Stormer bl.a. vinterpaladset
      - Sovjetisk manifest v/Lenin lover demokratisk fred til alle nationer og vil overføre land fra jordejere til bønder, sikre ret til selvbestemmelse for alle nationaliteter osv.
      - også iflg julianske kalender 25. okt (oktoberrevolutionen: -> bolsjevikkerne ledet af Lenin kupper magten i Petrograd = kup af socialistisk (men ikke socialistisk nok) projekt
      - Bolskevikkernes sejr: tilstrækkeligt brutale, forenede og organiserede. stærk etos.
  - - - konfiskering af genstande fra velhavende, overtagelse af banker og forsikringsselskaber, kirken fratages eneret til at udføre vielser, forbyder religiøs undervisning i skoler mm.
      - ikke med det samme forsøget at tage kontrol over mindre virksomheder
    - - kommissærer istedet for ministre; lyder mere revolutionært
      - central udførende kommite (62 bolsjevikker)
      - Trotsky: u-pol
      - Stalin: kommissær for nationaliteter
      - Gradvist mere udemoratisk styre ; 1918: Lenin opløser constituent assembly
- - - - Fortolkning af marxisme:
        
        Ekstrem radikal version; forestilling om, at kommunisme er så god for alle mennesker, at alle midler er tilladte. Målet helliger midlet. ses i høj grad i Lenins regeringstid, men endnu højere grad i Stalins. 2. særtræk: gør op med forestilling om, at socialisme kun kan indføres i industrialiserede lande med udviklet produktionsapparat og veludviklet middelklasse. Han mener, at revolutionen kan startes i underudviklet land, fx Rusland, og at den derfra kan brede sig til mere udviklede lande, og at de mere udviklede lande efter deres socialistiske revolution vil støtte fx Rusland; at deres overflød vil deles med Rusland (jf udviskede landegrænser) teori om, at arbejdere i andre lande, som ikke er revolutionære, bliver bestukket med imperialismens goder.
        
        Laver en fagrevolution; tyske efterretningstjeneste vurderer, at han vil kunne integrere arbejdere i en revolution og dermed afholde dem fra at kæmpe mod Tyskland i en kommende ww1. derfor frigives han fra Schweiz (?)
      - personligt
        
        nedadgående heldbred, død 1924, vred på stalin, da S har fornærmet hans kone
        
        F 1870 i velanset familie. Dygtig i skolen. drages ind i revolutionære tankegang især på universitetet - smides hurtigt ud efter demonstrationer. Ligesindede på jurastudiet i Skt Petersborg. 1895-schweiz, møder ophavsmanden til sovjetiske marxisme, Plekhanov. sendes i fangelejr i Sibirien ca fem år, de to får kontakt igen bagefter, og laver revolutionært arbejde. Først ved ww1 frem mod 1917 får de vind i sejlene med projektet; februarrevolutionen afsætter tsaren til fordel for overgangsregeringen.
        
        Lenin i dag:
        
        En del hærværk mod Lenin-monumenter, især i Ukraine. På ukrainsk opfordring er en del monumenter blevet fjernet. også autonomt hærværk: bla er en leninfigur klædt ud i ukrainsk folkedragt.
        
        Revolutionsparade arrangeret af kommunistpartiet.
        
        Skal Lenin begraves? ca 13 mio rubler/år på at holde hans balsamerede lig i mausoleet. kommunistpartiet imod en begravelse, 60% af befolkningen for, Putinregeringen neutral. Ligger til off. skue i mausoleum. eget ønske var at han skulle begraves, nogle familiemedlemmer ønsker at dette efterkommes. kommunistpartiet ønsker at beholde mausoleet - kommunistisk tradition at balsamere lederne og undersøge deres hjerne. kommunistpartiet argumenterer at han er begravet, da monumentet er under jorden.
        
        Leninkulten holdt frem til Sovjetunionens fald; leninstatuer fjernedes især i ikke-russiske republikker; i visse republikker skete en "aflenininisering" ved lov. Baltiske lande arbejder for et EU-forbud for hammer og sejl på linje med hagekors. Ukraine: en del gader er opkaldt efter grundlæggeren af chekaen, og disse har nu taget navn efter hans bror (dvs med samme navn) - grænsetilfælde! dilemmaer!
      - Lenins visioner for partiet: inspirerer en fraktion af socialisterne (bolsjevikkerne) ønsker, at bolsjevikkerne skal være et lille revolutionært parti for fuldtidsansatte, villige til at arbejde og dø for sagen >< fx danske socialdemokratiske: ønsker parlamentarisme reformer, og bredt favnende + man må være medlem af navn. Bolsjevikker laver udrensninger af partiet og ekskluderer folk, der ikke lever op til stålsathed og idealer. Mensjevikkerne var i retning af danske socialdemokrater, men mere revolutionære - og mindre revolutionære end bolsjevikkerne.
    - - Rivaler
      - Krustjov er "troubleshooter"
      - Stalinkulten blev større end leninkulten i Stalins levetid; særligt i 37-38 (de mest paranoide år) forlyder det, at når hans navn blev nævnt offentligt, begyndte folk at klappe, og ingen turde stoppe bifaldet af frygt for.
      - Storhedsvanvid. Blander sig i områder som naturfag, sproglære og historieskrivning, som han egentlig ikke har forudsætninger for. darwinistisk teori om sprog; fordi visse sprog ikke formår at favne ændringer og dermed revolutioner. ingen tør sige i mod! videnskabsfolk trækker deres egne artikler tilbage. dermed kan Stalin bestemme alt.