Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Læring og motivation (Opmærksomhed: (Selektiv opmærksomhed
Vi er ganske…
Læring og motivation
Opmærksomhed:
Selektiv opmærksomhed
- Vi er ganske enkelt konstrueret på den måde at vores opmærksomhed lader os fokusere på et meget begrænset antal sanseindtryk.
- Betydningen af selektiv opmærksomhed: Tilbøjelighed til at rette sin opmærksomhed mod bestemte ting og udelukke andre
Ydre faktorer
- Forandringer og ting der afviger fra omgivelserne.
- Vi bliver opmærksomme på det usædvanlige og det der sker pludselig.
Indre faktorer
- her bliver vi påvirket fra behov, følelser, interesser, køn, baggrund, erfaringer og vores forventninger
Automatiske processer:
- Proces eller færdighed vi benytter når vi beskæftiger os med noget velkendt.
- Er over indlærte, som betyder at de styres dybt inde i hjernen. Det er oftest noget vi har set før, kræver ikke så meget af os. f.eks. at gå, cykle eller snakke i telefon.
Kontrollerede processer:
- Proces eller færdighed vi benytter os af, når vi beskæftiger os med noget nyt eller vanskeligt, som kræver al vores opmærksomhed. f.eks. når man lærer nye ting.
Konfirmeringbias:
- Tendensen til at være særligt opmærksom på det der bekræfter ens egen opfattelse
Delt opmærksomhed
- Det er ikke svært at gøre en eller flere ting, så længe de består af simple og automatiserede processer, i det vi kun er fokuseret på en af tingene. Hvis vi forsøger at gøre to ting, som kræver fuldt fokus, gør vi brug af switch tasking.
Cocktailparty effekten
- Det er et fænomen der står for at vi er i stand til at holde koncentrationen på en samtale, i et rum med mange samtaler kørende på en gang mellem forskellige parter.
perception: den opfattelse vi får via vores sanser= fortolkning af sanseindtryk.
- social perception = det handler om, hvordan vi percipere (fortolker) mennesker ud fra deres ydre.
Gestalt= form omrids
- max wertheimer (1880-1943) opdagede at vi ikke opfatter verden som en sum af isolerede enkeltdele, men organiserer delene til meningsfulde helheder=gestaler. dvs. hjerne forsøger at finde en meningsfuld forklaring på vores sansninger
helhedsloven
- helheden styrer opfattelsen af delene
figur-grund-loven
- vi opfatter altid en situation i figur og grund
nærhedsloven
- følge nærhedsloven har vi tilbøjlighed til at opfatte ting, der er nær ved hinanden i tid eller rum, som sammenhører
lighedsloven
- man er tilbøjelig til at sige at det ligner hinanden, er det samme fx. kan det være to personer der ligner hinanden.
loven om sammenhæng
- Sammenhæng(kontinuitet) f.eks. hvis man ser en romantisk film, man ser de kysser og i det næste klip spiser de morgenmad, så udfylder vi selv det hul der mangler.
lukkethedsloven
- lukketshedsloven eller princippet om den gode form, som den også kaldes.
Top down- og bottom up-processer
- Bottom up-processer
er de informationer, vi får via sanserne og dermed fra vores omverden.
- Top down-processer
top-down processer er de erfaringer, forventninger, behov og gestaltlove, som vi møder informationerne med.
Halo-effekten
- Er hvordan vi tolker mennesker fra deres ydre, ved f.eks. at tro at høje mennesker har en bedre uddannelse
Rosenthal-effekten
- Handler om forventninger til andre mennesker. F.eks. kan lærerens positive eller negative forventninger til et barn, have en indvirkning på barnets præsentation.
Læringsformer
Behavioristisk læringteori:
Klassisk betingning:
- Man forbinder eller associere ting med hinanden
- tavs viden: er viden vi lærer uden vi tænker over det f.eks. når vi lærer at gå eller cykle.
- sproglig viden: viden vi lærer når vi tænker over det f.eks. i skolen
Operant betingning:
- Er når man får en belønning når man har lært noget.
Imitation:
- Man lærer af erfaring og lærer af hvad andre gør.
Piagets kognitive læringsteori:
Assimilation:
- Det er hvor man indarbejder nye skemaer, og beholder dem man allerede har. Piaget grundlæggende på to måder: via assimilation, hvor vi forstår nye ting ved at indarbejde dem i de skemaer, vi har i forvejen.
- Ændre i det i forvejen skema
- Kendte situationer, har erfaringer.
- Tilføjer nye erfaringer til de gamle kognitive skemaer.
Akkommodation:
- man har de skemaer man allerede har, og så bliver der ændret på dem.
-Hvis man læser om noget karakteriserende, kan det ændre på vores kognitive skemaer. Via akkommodation, hvor vi reviderer vores hidtidige skemaer under indtryk af de nye erfaringer, vi gør.
- Opretter et nyt skema.
- Nye situationer, ingen erfaringer.
- Skaber kognitive skemaer eller ændre de gamle radikale.
-
Hukommelse
Den sensoriske hukommelse:
-Slags sansehukommelse
-Kapaciteten er få sekunder
- bliver delt op i sanseindtryk,visuelle, lugtesans, følesans, smagssans og hørelse(auditive).
Korttidshukommelse/arbejdshukommelsen:
- Kapacitet er op til ca. 20 minutter
- 7+ - 2 enheder (5-9 enheder) man kan opbevare.
langtidshukommelsen:
- Viden og erfaring
- opbevares hele livet
- Kapaciteten er ubegrænset
Intelligens
Den viste at dem der ventede og fik en skumfidus mere har mere selvkontrol.
Dem der ikke ventede men bare spiste skumfidusen, har ikke så meget selvkontrol.
Dem der ventede på en skumfidus mere, klarede sig bedre socialt når de blev ældre end dem der ikke gjorde.
Derudover fortalte skumfidus testen noget om det hjem man kom fra, altså om man kom fra et forudsigeligt hjem havde større tendens til at lade vær med at spise skumfidusen. og omvendt var det med dem der kom fra et uforudsigeligt hjem.
længdesnitsundersøgelse= en gruppe personer man undersøger over en lang periode.
Hvad forstår man ved eugenik, og hvad er Jeres syn på eugenikken som videnskab?
- forestilling om, at gennem en kortlægning af en befolkning arvemasse kan forbedre den samlede arvemasse. Den blev udnyttet i den nazistiske ideologi (f.eks. Under 2. verdenskrig).
- Vi mener at det er forkert da man tager rettighederne fra et andet menneske. det kan derudover også være fint nok, da man fx. med heste kan få en “god” hest ud af det, i forhold til konkurrence.
Hvorfor er det ikke nok at have en IQ på fx 140?
- Fordi mennesker med meget selvkontrol bedre til at fungere socialt, og de kan derfor klare sig bedre end i forhold til hvis man
Motivation
- Indre motivation: nysgerrighed, interesse og selvtillid
- Ydremotivation: en engageret lærer, anerkendelse, konkurrence, belønning og straf
Self-efficay
- Egen-vudering-af- mestringsevne:
- det handler om, om man tør kaste sig ud i tingene eller om man ikke gør.
- Sin egen vurdering af om man kan klare opgaven
- Ens egen tiltro til sig selv.
Tillært hjælpeløshed og tillært optimisme
- Det handler om at man på forhånd har givet op, eller om man bliver ved med at kæmpe
Mindset
Growth og fixedmidset
Growth
- Er et midset man har når hele tiden gerne vil forbedre sig, samt gerne vil lære af sine fejl
Fixed
- Er et mindset man har hvis man bare gerne vil præstere, og ikke tror på at man kan blive bedre, når man har fået en dårlig feedback.
-