Obstruktiv Søvnapnø (OSA)
En apnø = min. 10 s. pause + 3% fald i SAT.
En hypopnø = reduktion på 50% i 10s. + 3% fald i sat
F: 2-4 % af bef. har OSA. 8 % har UARS (upper airway resistance syndrome), dvs symptomgivende øget respiratorisk arbejde.
Å: aflukning af luftvejene, især nedsat tonus i phrarynx' dilatormuskulatur (søvn, sedativa, alkohol, hypothyreose, muskelsygdomme) og overvægt (fedtindlejring i pharynx). Øvrige årsager: tabel s. 189: ALT DER KAN MINDSKE VOLUMEN I NÆSE OG PHARYNX, herunder tumorer osv
S: søvnsymptomer: snorken, rastløs søvn, opvågen med kvælningsfornemmelse, refluks (heartburn), nykturi. Symptomer i vågen tilstand: dagtidssøvnighed, koncentrationsbesvær, irritabilitet, depression, angst, morgenhvp, koncentrationsbesvær. Komplikationer til OSA se tabel s. 190
D: anamnese, (søvnvaner, træthed, alkoholforbrug, sedativa, vægt, andre sygdomme især endokrine og kardiovaskulære), objektiv us (fokus på luftvejsobstruktion:rhinosinuitis, nasale tumorer, septumdeviation, bedømmelse af bløde gane, uvula, tonsiller, tungebase, pharynx). CT-scanning oftest ikke nødvendig. evt bp (fx hypothyreose?). Polysomnografi (s. 60) --> kan udregne AHI (apnø/hypopnø indeks) --> let/moderat/svær søvnapnø
B: konservativ (vægttab, nedsætte forbrug af alkohol og sedativa, positionstræning med fx tennisbold), mekanisk (CPAP = 1. valg ved moderat OSA eller evt apnøbøjle) eller kirurgisk (flere muligheder: UPPP = reduktion af uvula og ganebuer med/uden tonsillektomi, reduktion af tungerod eller afstivning af ganebue med implantater = pillarprocedure). Som allersidste udvej: trakeotomi. Nasal kirurgi har effekt på snorken, men ikke dokumenteret effekt på OSA.