Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Kvalitet og sammenhængende pt forløb organisation og ledelse (kvalitet…
Kvalitet og sammenhængende pt forløb
organisation og ledelse
pt- sikkerhed
samtykke erklæringer
pt identifikation
Indberetning af UTH
pakkeforløb
pakkeforløb
forløbsprogrammer
kvalitet
Indberetning af UTH
kvalitets standarter
kan sættes op som en pyramide med minimums/ basis behandlingen i bunden
Defination:
De samlede egenskaber ved en genstand eller en handling, der betagener dens evne til at opfylde forventninger/behov. Kvalitet er et udtryk for i hvilken grad en ydelse eller et resultat svare til de opstillede standarter og mål. .
kvalitet kan siges at være:
Graden af mål opfyldelse
At ydelsen er i overensstemmelse med faglige standarter for hvad der anses for god kvalitet.
At leve op til brugerenes forventninger
Kvalitetsbegrebet
betragtes som flerdimmentionelt:
Et bredt begreb der rummer:
Organisatorisk kvalitet
Faglig kvalitet
Patientoplevet kvalitet
Sammenhængende pt forløb
betegnes som flerdimmentionelt:
Et begreb der rummer
Et proffecionelt perspektiv
Et organisatorisk og
samfundsmæssigt perspektiv
Et patientperspektiv
Forløbsprogrammer
Pakkeforløb
Sammenhæng
mellem begreber
Sammenhængende patientforløb
Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser
De 8 nationale kvalitetsmål
Evidensbaseret praksis, kliniske retningslinier m.m
Metoder til kvalitets udvikling
Ændrede rammebetingelser
i social og sundheddsvæsnet
Kvalitetssikring
i sundhedsvæsnet
Krams
DDKM:
Standarter og retningslinier
TOKS og TOBS
Screeninger
Opstartsnotater
m.m.
De 8 nationale kvalitetsmål:
Akkreditering af sundhedspraksis
Primærsundhedstjeneste
uddannelsessektor
Sekundær sundhedstjeneste
Lovgivningen:
Sundhedsloven af 2005
Strukturreformen af 2007
Demografiske og sundhedsmæssige ændringer
med betydning for efterspørgelsen for sundhedsydelser:
Flere ældre > 65 år
75%stigning indtil 2042(1,5 mio)
Færre erhvervsaktive:
9% fald indtil 2042 (2,7)
Flere kronisk syge
2020 ca. 2 mio
Efterspørgsel på sundhedsydelser
kulturelt betingede forventninger forandres over tid:
behandlingsmuligheder
lighed i sundhed
Viden om sundhed/bevidsthed om sundhed
Lovmæssig udvikling
Patient rettigheder
Autonomi
ventetidsgarantier
kræftpakker
mm
Sundhedsaftaler:
Ramme for sammenhængende pt forløb
Sundhedsaftalerne skal sikre sammenhæng og koorordinaton af den indsats der ydes på hospitalerne i praksissektoren og i kommunerne, således så den enkelte borger oplever et sammenhængende forløb med høj kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for.
Aftalen indeholder:
Generelt afsnit:
Beskrivelser ift snitflader- arbejdsopgaver og -deling
Evalueringsforslag
Bilateralt afsnit
Aftaler om de 6 indsatsområder
DDKM:
Den Danske Kvalitets Model
Patientforløb defineres i DDKM som "summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundheds væsnet som en pt eller gruppe af pt oplever i forhold til den sundhedsfaglige ydelse.
Kontinuitet defineres som:
det at pt oplever et pt forløb,
der forløber uden faglig begrundet ventetid."
Koordinering defineres som:
"midlet til kontinuitet"
Alle patienter skal have et minimum
af ydelser, svarende til kravene
.
Det skal være ens for enhver uanset lokation (universitetshospital, lokale sygehuse,
hvor i Danmark man befinder sig.)
Ydelserne sker ud fra evidens
og målopfyldelsen monitureres
Den Danske Kvalitets Model (DDKM) er et væsentligt omdrejningspunkt i kvalitetsudviklingen i det danske sundhedsvæsen, og derfor vil den måde, som sammenhæng defineres på i DDKM , få betydning for den måde den enkelte sygeplejerske og de øvrige sundhedsproffesionelle forstår deres praksis på og hvilken rolle den enkelte oplever at have i det samlede patientforløb.
Patientforløb
"Det er en afgørende forudsætning for kvaliteten i sundhedsvæsnet at pt forløbende er sammenhængende"
Danske regioner 2008
"Skal vi sikre behandling af ordentlig kvalitet må vi have fælles fokus på sammenhæng....(...)
Danske regioner 2012
Hvad er problemet:
pt føler sig ikke set og hørt
Pt føler sig som en brik i systemet
Pt skal tilpasse sig systemet og ikke omvendt
Vi spilder deres tid (tænk på terminale pt hvor meget skal
anvendes på ventetid?)
Hvad er forklaringen?
Hvorfor er det så svært ?
perspektiver og samarbejde
Sundhedsprofesionelle/faglige
Fragtmenteret i egne specialer (siloer), vanskeligt at bevare overblikket over pt samlede forløb.
Kronologisk sammenhæng mellem aktiviteter og ydelser =
sammenhængende patientforløb
Organisatorisk
Fokus rettet mod, hvordan behandlingssystemets samlede ressourcer og indsatser organiseres og distribueres til størst muligt gavn for befolkningen.
Lovgivning, reguleringer, økonomi, politik osv ("shared care- integrated care m.fl"
Patient
Kontinuitet, kommunikation, overgange mellem afdelinger/sektorer, information, tillid til at der er "styr på tingene"
Enkelte "kritiske" episoder kan afgøre oplevelsen af sammenhæng.
oplevelse af sammenhæng på mikroniveau
Pt har meget stor grad af komobilitet
(mange forskellige sygdomme)
de forskellige politiske vinde (Ex Venstre/spocialdemokrat) gør en forskel på den måde organisationerne anskues på.
kræver høj grad af informationsgivning/kommunikation mellem overgangene
KORA/VIVE:
hjemmeside om pt forløb- sidste nye viden- hvad tilbyder vi osv - god at have til eksamensforberedelsen
Standartiserede forløb
Forløbsprogrammer
Man etablere forløbsprogrammer med henblik på at styrke pt egenomsorg og sundhedsvæsnets organisering.
Forløbsprogram
den samlede tværfaglige, tværsektionelle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk sygdom
sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsmæssige indsats
beskriver opgavefordeling
beskriver koordinering og kommunikation mellem parterne
(udredning, behandling og rehabilitering)
Forskelle og ligheder:
Forløbsprogrammer:
Udredning, behandling og rehabilitering hos kroniske pt
Tidsaspektet beskrives ikke
Fokus på tværsektiorielle forløb, på tværs af lovgivning og ledelsesområder.
Regionale og lokale aftaler om generiske programmer
pakkeforløb
Et pakkeforløb- er et patient forløb hvor de enkelte trin er tilrettelagt som tids- og indholdsmæssige veldeffinerede kliniske begivenheder, der følger et på forhånd booket forløb.
knytter sig til en afgrænset pt gruppe og hviler på nationale kliniske retningslinier.
Begrundet mistanke om kræftsygdom
Udredning
Diagnose
Behandling og rehabilitering
Forskelle og ligheder:
pakkeforløb:
udredning og behandling hos livstruede patienter
tidsaspekt og udredning er væsentlige faktorer
Forløbskoordination
væsentlige både i pakkeforløb og forløbsprogrammer
tovholder, forløbskoordinator, kontaktperson, ansvarshavende
Ingen entydig beskrivelse af hvad forløbskoordinatoren gør men
Bidrager til at den tværfaglige og tværsektionelle indsats på tværs af sygdomme er koordineret, både i akutte og stabile faser af forløbet.
Understøtter pt`s gennemførelse og fastholdelse af behandling og rehabilitering- understøtter egenomsorg.
Sikre opfølgning og justering af interventioner.
formidler kontakt når pt skifter mellem sektorer eller forskellige behandlere.
Hvordan skaber
standarditiserede forløb
sammenhæng?
Pakkeforløb og forløbsprogrammer bygger på den logik, at det er nødvendigt med en explicit forståelse af, hvem der er ansvarlig for hvad og hvorfor, og hvem der gør hvad hvornår.
Dette bygger på en standartiseringslogik, hvor profesionel praksis kan beskrives i standarter og kliniske retningslinier
Fordelen kan være:
Høj evidens for sundhedsydelser
klar opgave og ansvarsfordeling
Virker forløbskoordination?
Skabes der mere sammenhæng.
Profession:
Forløbskoordinationen bygger på en specialiceringslogik, hvor tværgående profesionelle ansvarsopgaver, fx psykosocial støtte, Uddiffrentieres fra almindelig praksis til specialfunktionen som med forløbskoordinationens som hovedområde.
Hvad betyder det for den almindelige sygeplejerskes muligheder for i hverdagen at kunne besvare spørgsmål vedrørende forløbet?
for forståelse for de faglige og organisatoriske sammenhænge hun indgår i ?
Patienten:
Der er behov for at forske i konsekvenserne af den igangværende specialiceringspraksis, fra et patientperspektiv.
Forestiller man sig en patient i et tværsektionelt forløb, der har flere diagnoser, kan der tegne sig et komplekst mønster af koordinerede funktioner med forløbskoordinatorer, visitatorer og kontaktpersoner som kan være uoverskuelige for patienter.
Organisatorisk:
forløbskoordinator kan være med til at skabe de fælles rammer, der sikre kommunikation og videndeling, mellem sundhedsfaglige enheder. der er involveret i et givent forløb.
Forløbskoordinationen kan derigennem bidrage til udviklingen af samarbejde og gensidig tillid mellem de involverede parter.
Virker standartiserede forløb
skabes der mere sammenhæng?
Organisatorisk:
Strukturløsninger ændre ikke nødvendigvis på adfærd og samarbejdsmønstre i positiv retning.
Proffesions og organisationskulturer, har betydning for, om tværfagligt og tværsektionelt samarbejde lykkes
Kulturelle barirere for samarbejde i håndtering af sammenhængsproblemer.
Samarbejdsrelationer- hvad har betydning?
Profession:
opgaver og opgavefordeling mellem de enkelte proffesioner gøres tydelig
kan skabe gennemsigtighed, overblik og mulighed for kontrol af pt forløb
forhåndsdeffineret praksis( Proffesionel praksis kan beskrives og definere på forhånd) modsat situationsdeffineret praksis (handlinger er knyttet til den lokale kontekst og situation=helhedorientering) - konflikt?
Patient:
Pakkeforløb: pt skal sikres en kontaktperson som skal sikre kontinuitet
Forløbsprogram: tovholderfunktion og tovholderfunktion
-- Vi mangler viden om hvordan pt får adgang til og bruger de forskellige funktioner
-- Er den koordinator pt får tildelt den rigtige for pt??
Sammenhængende pt forløb- lidt løse noter
(Perspektiver på organisering og ledelse af sygepleje s 133-142)
Sammenhæng er ikke nødvendigvis
det samme for den organisatoriske, administrative eller faglige del af systemet som for patienten
pakkede patientforløb:
en detaljeret plan og styring af patientens vej gennem systemet;
fx fra undersøgelser, behandling, efterbehandling,
til udskrivelse og ambulant kontrol.
patientens vej gennem behandlingssystemet opgøres i tidsenheder, hvor forløbet følger en nøje tilrettelagt
standard for ventetider, diagnosticering,
information til patienten og samarbejde mellem
sundhedsprofessionelle
(organisations- og ledelsesforsker
Anne Roelsgaard Obling)
Kræftpakker er dog, ud over
at være en politisk aftale mellem regionerne og regeringen,
et resultat af et større multidisciplinært
samarbejde, der er udviklet på kiyds og tværs af
forskellige institutioner, eksperter og interesser
Et menneske, som indlemmes eller tildeles et bestemt patientforløb, risikerer ikke blot at blive ”reduceret” til
en diagnose, som er styrende for det tildelte
patientforløb (Martin, 2010), men patienten tildeles
eller fordres også en bestem t patientrolle.
Patienten bliver herved på den ene side
et subjekt, der indgår aktivt og tager ansvar for
sin egen sygdoms- og behandlingssituation, m en
objektgøres på den anden side også i forhold til
en diagnose, og et patientforløb, som fungerer
efter forudbestemte regler, normer og mønstre.