Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Kvalitet(sudvikling) og Patientforløb(Patientsikkerhed) (Ændrede…
Kvalitet(sudvikling) og Patientforløb(Patientsikkerhed)
Kvalitetsbegrebet
Kvalitetsbegrebet betragtes som flerdimensionelt
Et bredt begreb, der rummer:
Faglig kvalitet
Organisatorisk kvalitet
Patientoplevet kvalitet
Sammenhængende patientforløb betragtes som flerdimensionelt
Et begreb, der rummer
Et professionelt perspektiv
Et organisatorisk og samfundsmæssigt perspektiv
Et patientperspektiv
Sundhedsaftaler ramme for sammenhængende patientforløb
Sundhedsaftalerne skal sikre sammenhæng og koordination af den indsats, der ydes på hospitalerne, i praksissektoren o gi kommunerne, således at den enkelte borger oplever et sammenhængende forløb med høj kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for.
Aftalen indeholder:
Et generelt afsnit
Beskrivelser ift snitflader – arbejdsopgaver og –deling
Evalueringsforslag
Et bilateral afsnit:
Aftaler om de 6 indsatsområder
Ændrede rammebetingelser i social- og sundhedsvæsenet
Lovgivning
Sundhedslov af 2005
Strukturreform af 2007
Kvalitetssikring i sundhedsvæsenet
KRAMS
DDKM
Standarder og retningslinjer
TOKS, TOBS
Screeninger
Opstartsnotater m.m.
De 8 nationale kvalitetsmål, Akkreditering af sundhedspraksis:
Sekundær sundhedstjeneste
Primær sundhedstjeneste
Uddannelsessektor
Kvalitet i sundhedsvæsenet
Qualis = beskaffenhed – egenskab (latin)
Kvalitet betragtes som de elementer, der kendetegner varen eller serviceydelsen
Gode egenskaber = høj kvalitet
Dårlige egenskaber = lav kvalitet
Definition:
”De samlede egenskaber ved en genstand eller en handling, der betegner dens evne til at opfylde forventninger/behov. Kvalitet er udtryk for, i hvilken grad en ydelse eller et resultat svarer til de opstillede standarder og mål”
Kvalitet kan siges at være:
Graden af målopfyldelse
At leve op til brugernes forventninger
At ydelsen er i overensstemmelse med faglige standarder for, hvad der anses for at være god kvalitet
Ændrede rammebetingelser i social- og sundhedsvæsenet (forts.)
Demografiske og sundhedsmæssige ændringer med betydning for efterspørgslen af sundhedsydelser
Flere ældre ≥ 65 år
75 % stigning indtil 2042 (1,5 mio)
Færre erhvervsaktive
9 % fald indtil 2042 (2,7)
Flere kronisk syge
2020 ca. 2 mio
Ændrede rammebetingelser i social- og sundhedsvæsenet(forts.)
Efterspørgsel på sundhedsydelser
Kulturelt betingede forventninger ændres over tid
Behandlingsmuligheder
Viden om sundhed / bevidsthed om sundhed
Lighed i sundhed
Lovmæssig udvikling:
Patientrettigheder
Autonomi
Ventetidsgarantier
Kræftpakker m.m.
Den Danske kvalitetsmodel
”Patientforløb defineres i Den Danske Kvalitets Model (DDKM) som ”summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i forhold til den sundhedsfaglige ydelse”
Kontinuitet defineres som
”det, at patienten oplever et patientforløb, der forløber uden fagligt begrundet ventetid”
Koordinering defineres som
”midlet til kontinuitet”
Den Danske Kvalitetmodel
Alle patienter skal have et minimum af ydelser, svarende til kravene
Det skal være ens for alle uanset lokation (Universitetshospitaler, lokale sygehuse, hvor i DK man befinder sig)
Ydelserne sker ud fra evidens og målopfyldelsen monitoreres
Den danske kvalitetsmodel (DDKM) er et væsentligt omdrejningspunkt i kvalitetsudviklingen i det danske sundhedsvæsen, og derfor vil den måde, som sammenhæng defineres på i DDKM, få betydning for den måde, den enkelte sygeplejerske og de øvrige professionelle forstår deres praksis på, og hvilken rolle den enkelte oplever at have i det samlede patientforløb”
Sammenhæng mellem begreber
Sammenhængende patientforløb
Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser
De 8 nationale kvalitetsmål
Evidensbaseret praksis, kliniske retningslinjer mm.
Metoder til kvalitetsudvikling
Patientforløb
”Det er en afgørende forudsætning for kvaliteten i sundhedsvæsenet, at patientforløbene er sammenhængende...(…)”
Hvad er problemet?
Patienter føler sig ikke set og hørt
Patienter oplever sig som en brik i systemet
Patienter skal tilpasse sig systemet og ikke omvendt
Vi spilder deres tid (tænk på terminale patienter, hvor meget tid skal anvendes på ventetid?)
Hvad er forklaringen?
Hvorfor er det så svært?... Perspektiver
Og samarbejde.
Sundhedsprofessionelle/faglige
Fragmenteret i egne specialer (”silo”), vanskeligt at bevare overblikket over patientens samlede forløb
Kronologisk sammenhæng mellem aktiviteter og ydelser = sammenhængende patientforløb
Organisatorisk
Fokus rettet mod, hvordan behandlingssystemets samlede ressourcer og indsatser organiseres og distribueres til størst mulig gavn for befolkningen
Lovgivning, reguleringer, økonomi, politik osv. (”Shared Care” – ”Integrated Care” m.fl)
Patient
Kontinuitet, kommunikation, overgange mellem afdelinger og/eller sektorer, information, tillid til at der er ”styr på tingene”
Enkelte ”kritiske” episoder kan afgøre oplevelsen af sammenhæng
Oplevelse af sammenhæng på mikriniveau
PAKKEFORLØB
Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte trin er tilrettelagt som tids- og indholdsmæssige veldefinerede kliniske begivenheder, der følger et på forhånd booket forløb
Knytter sig til en afgrænset patientgruppe og hviler på nationale kliniske retningslinjer
Begrundet mistanke om kræftsygdom
Udredning
Diagnose
Behandling og rehabilitering
FORLØBSPROGRAMMER
Man etablerer forløbsprogrammer med henblik på at styrke patienternes egenomsorg og sundhedsvæsenets organisering
Forløbsprogram:
den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerende sundhedsfaglige indsats for en given kronisk sygdom
sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats
beskriver opgavefordeling
beskriver koordinering og kommunikation mellem parterne (udredning, behandling og rehabilitering)
Forskelle og ligheder
Pakkeforløb:
1) Udredning og behandling hos livstruede patienter 2) Tidsaspekt og ventetider er væsentlige faktorer
Forløbspakker:
1) Udredning, behandling og rehabilitering hos kroniske patienter
2) Tidsaspektet beskrives ikke
3) Fokus på tværsektorielle forløb på tværs af lovgivning og ledelsesområder
4) Regionale og lokale aftaler om generiske programmer
FORLØBSKOORDINATION
Væsentlige både i pakkeforløb og forløbsprogrammer; tovholder, forløbskoordinator, kontaktperson, ansvarshavende
Ingen entydig beskrivelse af, hvad en forløbskoordinator gør, men;
Bidrager til at den tværfaglige og tværsektorielle indsats på tværs af sygdomme er koordineret, både i akutte og stabile faser af forløbet
Understøtter patientens gennemførelse og fastholdelse af behandling og rehabilitering – understøtter egenomsorg
Sikrer opfølgning og justering af interventioner
Formidler kontakt, når patienten skifter mellem sektorer eller forskellige behandlere
HVORDAN SKABER STANDARDISEREDE FORLØB SAMMENHÆNG?:
1)
Pakkeforløb og forløbsprogrammer bygger på den logik, at det er nødvendigt med en eksplicit forståelse af, hvem der er ansvarlig for hvad og hvorfor, og hvem der gør hvad hvornår
2)
Dette bygger på en standardiseringslogik, hvor professionel praksis kan beskrives i standarder og kliniske retningslinjer
Fordelen kan være:
høj evidens for sundhedsydelser
klar opgave- og ansvarsfordeling