Den præ- og postoperative patient

Opmærksomhed bl.a. på

TOKS og ABCDE
Vitale organfunktioner:

  • Puls, BT, TP, SAT, Respiration, diurese, bevidsthedsniveau
  • Ikke nok perfusion -> kigge på diuresen

Postoperativ blødning

  • kan være skjulte
  • indre blødninger

Postoperativ smerter

  • En god smertedække fra start = mindre kroniske smerter
    VAS, NAS osv.

Postoperativ kvalme og opkast

  • Anæstesi

Urinretention og tarmparalyse

  • Risiko for illeus pga. anæstesi stoffers virkning på tarmperistaltikken

Væske og ernæringstilstand

Lejring / mobilisering

Komplicerende lidelser

Dyb venetrombose og lungeemboli

  • Obs mobilisering efter ordination.

Infektioner

  • Lunger
    intubatation, scillier, dead space
  • Urinveje
    Koncentreret, KAT,
  • Cikatrice
    Der er åbnet op, steril teknik

Forværring/ændring i kronisk sygdom

Blødning, hypovolæmisk shock!

Præ- og postoperativ sygepleje

General situationsorienteret sygepleje

Tre handletyper:

  • Kognetiv - Intrumentel sygeplejepraksis
  • Æstetisk - ekspressiv sygeplejepraksis
  • Moralsk - Praktisk sygeplejepraksis

Postoperative pt

  • Sygeplejens fokus ligger i situationen hvor patienten muligvis er påvirket af anæstesien og her mister visse hæmninger. Her skal sygeplejersken skærme og beskytte.

Patientsikkerhed - retningslinjer

  • Kontrol af patientens informeret samtykke --> loven
  • Kontrol og markering af operationssted
  • Identifikation af patient --> 2 kilder for at undgå forveksling. Hvis ikke der kan identificeres, kør patienten på et skedsnummer (ren juridisk)
  • Entydig mærkning --> kan være kryds på pt.
  • "Time out"
    -> alle bekræfter i fælleskab hvad der er gang i nu. Man tilkendegiver sig og hvilke roller man har for at undgå UTH.

Typer af operationspatienter


Den elektive kirurgiske patient

  • Ofte ambulant eller i et accelereret patientforløb
  • Indlæggelsesdiagnose og planlagt operation
  • Fordrer faktuel viden om: Behandling - indgreb m.m., Jura, dokuemtation, psykologi og kommunikation
  • Godt koordinerende og tværfagligt samarbejde

Den akutte kirurgiske patient

  • Ikke altid sikker diagnose
  • Indlæggelsestid ikke kendt på forhånd
  • Udover faktuel viden som hos den elektive patient fordres

Vigtigt: Kommunikationen på tværs af fagrupperne

Forberedelse af den præoperative kirurgiske pt.

  • Modtagelse i afdelingen
  • Identifikation af pt. (Samtale, identifikationsbånd)
  • Præ-opr. undersøgelser (Blodprøver, EKG, Urinstix, værdimålinger, højde og vægt)
  • Screeninger (Ernæring og tryksårsvurdering)
  • Journaloptagelse
  • Anæstesilæge tilsyn, herunder smertebehandling, anæstesiform.
  • Evt. øvrige tilsyn (Fysioterapeut - lungefys. --> PEP eller PeeP
  • Indlæggelsessamtale med sygeplejersken (pårørende deltage om muligt og om nødvendigt)
  • Evt. fjerne hår i operationsområdet, her anvendes klip, ikke rasering!!
  • Evt. tarmudtømning - dagen før eller klyx på dagen
  • TED strømper + heparinpræparat (forebygge tromboemboliske komplikationer
  • Faste (6 timer før OP. + tynde klare væske indtil 2t før OP

Hudfarve

Psykisk og følelsesmæssig tilstand

Den akutte kirurgiske patient

Journaloptagelse

  • Undersøgelse
  • Behandling

Information til patient og evt. pårørende

  • Præ-operative
  • Per-operative
  • Post-operative

Forberede pt. til operation

  • Anæstesitilsyn og præmedicinering
  • Fasteregler
    -> Total faste 6 timer præ-operativ
    -> Hvis akut operation præoperativ ventrikelaspiration ordineres af anæstesilægen

Sygepleje på operationsdgen

Bad

  • Desinfektion
  • Sikre rent operationsfelt + omgivelser
  • Linser fjernes / gøre opmærksom på hvis patienten bærer linser – fare for udtørring

Tøj

  • Evt. pårørende + information + ophold under operation og opvågning
    -> Forældre til børn
    -> Mænd til kvinder v/sectio

Sengen bundskiftes

Præmedicin

  • Beroligende midler (benzodiazepiner)
  • Evt. smertestillende
  • Livsvigtig medicin og heparin præp.

Udfylde anæstesiskema

  • Dokumentation af målinger og undersøgelsesresultater – eksempelvis urinundersøgelse

Klargøre journal og evt. rtg. billeder

Intravenøs væske

  • DM patienter = GIK drop
  • Insulinpumpe efter ordination

Per-operativ sygepleje


Anæstesisygeplejersken

  • Modtager pt. i evt. indsovningsrum
    -> Operatør tilser patienten (patientsikkerhed)
  • Bedøver patienten
    -> Fysisk og psykisk omsorg

Operationssygeplejersken

  • Lejring af patienten
  • Forebygge trykudvikling og afkøling
  • Sikrer høj hygiejnisk standard

Postoperativ sygepleje


Opvågningsafsnit

  • Puls, BT, SAT
  • OBS bevidsthed
  • OBS dræn, sonde, KAD, sår
  • Blodtransfusion / væskeinfusion
  • OBS diurese
  • OBS respiration
  • OBS smerter
  • OBS blødning

Sengeafsnit

  • OBS bevidsthedsniveau
  • OBS respirationsfrekvens, respiration og SAT
    -> Nasalkateters placering og flow
  • Vitale værdier
    -> BT, p , tp, SAT
  • Udseende og farver
  • Forbindinger, dræn, sonde, kateter
    -> mængde, farve, lugt
  • Drop
  • Smerter og smertepumpe, følelse i UE
  • Diurese
  • Kvalme, appetit, tørst
  • Alment velbefindende

Postoperative komplikationer


Organsystemer

  • 1) Cirkulatiorisk
  • 2) Respiration
  • 3) Nyrer/urinveje
  • 4) Mave/tarm
  • 5) Operationssår

Umiddelbart de første timer

  • 1) Hypovolæmi, hypotension, chok, blødning, arytmier
  • 2) Ufrie luftveje, hypoventilation, atelekstaser
  • 3) Urinretention oliguri

Senere i forløbet

  • 1) Dyb venethrombose, tegn på lungeemboli
  • 2) Sekretstagnation, atelektase, pneumoni
  • 3) Akut nyreskade
  • 4) Obstipation, paralytisk ileus

  • 5) Infektion, sårruptur



Sygeplejehandlinger ift. cicatrice

  • Sutur / agraffer / clips
  • Dækforbinding kan fjernes efter 24 timer v/tørt og reaktionsløst sår
  • Ved sekretion - skift af steril forbinding - overholde aseptiske principper
  • Ved gennemsivning - skifte forbinding - ikke blot forstærke forbindingen
  • OBS infektionstegn: Varme, rødme, hævelse, smerter og ømhed, purulent sekret
  • OBS sårruptur
    -> Abdominalt sår - klar peritonealvæske - urolig patient

Sygepleje ved udskrivelse
Planlægning af udskrivelse foregår i et tæt samarbejde mellem læge, sygeplejerske, patient og evt. pårørende

Udskrivningskriterier

  • Mobilisering
  • Ernæring
  • Udskillelse
  • Smerter
  • Funktionsniveau
  • Hjemlige forhold
  • Psykisk aspekt

Forholdsregler ift.:

  • Arbejde
  • Forflytning
  • Løft

Sutur/agraf eller clips fjernelse

  • Ambulant - egen læge

Ambulant kontrol og opfølgning