Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Hjerteinsufficiens (Undersøgelser (Blodprøver, hvor der måles Hgb og…
Hjerteinsufficiens
Definition
En tilstand, hvor hjertet ikke er i stand til at yde tilstrækkeligt, hverken i hvile eller under arbejde, eller når et stort fyldningstryk er påkrævet.
- Der skelnes mellem højresidig og venstresidig hjerteinsufficiens
- De sværeste tilfælde kaldes kardiogent shock
Forekomst
Hjerteinsufficiens er vanskelig at diagnosticere
- I Europa er forekomsten 0,5 – 2 % af befolkningen
- Hyppigheden stiger med alderen og skyldes forskellige hjertesygdomme
Patogenese
Hjertets pumpekraft er reduceret (systolen), men forklaringen på patienternes symptomer skyldes også diastolen det er lettere at tømme hjertet end at fylde det
- Når hjertet er stift pga. skader, er det vanskeligere at fylde det
- Reguleringsmekanismer sikrer at trykket i blodstrømmen til hjertet stiger for at sikre fyldningen
- Når fyldningstrykket stiger, stiger trykket i venerne både i de store kropsvener og lungevenerne
- Det høje tryk i venerne forplanter sig bagud til kapillærerne
- Trykændringen påvirker samspillet mellem det kolloid osmotiske tryk og det hydrostatiske tryk med ødem som følge
Hjerteinsufficiens;
Venstresidig
- Ødem i lungerne vanskeliggør udvekslingen af O2 og CO2
- Ved lavt ilttryk i blodet arbejder hjertet dårligere
- Fyldningstrykket øges, og man ser svær livstruende dyspnø
Symptomer ved svær ventresidig
- Ses hurtig vejrtrækning = takypnø i hvile
- Der høres krepitation i lungerne
- Ved klapsygdom er der mislyd
- Ved arytmi er der hurtig eller uregelmæssig puls
- Ellers er tilstanden præget af den udløsende årsag
Højresidig opstår der ødemer i UE og evt. ascites
- Det er generende for patienten men et moderat problem
Symptomer
Ved højresidig hjerteinsufficiens ses ødemer i UE, ascites og halsvenestase
- Hævelsen i UE kan give tynd og skrøbelig hud på skinnebenene, fordi presset bliver for stort.
- Man kan udvikle udslæt (staseeksem), der kan kompliceres af sår, som ikke vil hele (Venøst bensår)
- Hvis situationen forværres, kan man udover udbredte ødemer i ben samt ascites også få påvirket leverens funktion
Svær hjerteinsufficiens = kardiogent shock, er muskulaturen så svækket, at den ikke kan opretholde behovet i hvile.
- Der opstår et meget lavt BT med der af følgende ringe blodforsyning til organerne
- Urinproduktionen ophører, huden er klam og kølig, og patienten er oftest bevidstløs
Stetoskopi af hjerte og lunger og øvrige symptomerVed akut svær hjerteinsufficiens
- Der er voldsom dyspnø
- Der er kraftige rallelyde ved lungestetoskopi
- Der ses evt. skum med ekspirationsluften og om munden = tegn på lungeødem
- BT er højt ved lungeødem, er det lavt tyder det mod kardiogent shock
- Ved shock er BT lavt, patienten bevidsthedssvækket, huden er kold og evt. cyanotisk og der er aftagende diurese
Symptomer - generelt
Et typisk symptom på hjertesvigt er træthed, som opleves både ved højre - og venstresidig hjertesvigt.
- I de lette tilfælde kan der være funktionsdyspø
- I sværere tilfælde ses ortopnø og i de sværeste hvile dyspnø
Stetoskopi af hjerte og lunger og øvrige symptomer
Ved lettere tilfælde og velbehandlede venstresidig hjerteinsufficiens, er der ikke noget unormalt at høre
Undersøgelser
Blodprøver, hvor der måles Hgb og infektionstal
- Anæmi og lettere hjertesygdom kan medføre udvikling af hjerteinsufficiens
- OBS på stigning i antallet af leukocytter og C-reaktivt protein, da pneumoni og svær lungesygdom kan være svær at skelne fra hjerteinsufficiens
Arteriepunktur oplyser om blodets indhold af ilt og kuldioxid samt pH
- Der skal umiddelbart tilføres ilt ved lavt iltindhold
Ekg viser om det evt., er et myocardieinfarkt eller atrieflimren, der er årsag
Ekkokardiografi kan afsløre, om der er tale om et nyt eller gammelt myokardieinfarkt eller et dilateret kardiomyopati (venstre ventrikel er dilateret)
Røntgen kan afsløre om det er lungeproblemer, der er årsag til dyspnø
lungestase, pneumoni eller kronisk lungesygdom
Evt. biopsi
Man skal først afklare om patienten har hjerteinsufficiens, og hvis hvilken type hjertesygdom, der er tale om
- Ved kardiogent sock skal der differentieres i forhold til andre typer af shock
- Der skal differentieres i forhold til lungesygdom ,og ved kronisk tilbagevendende dyspnø er patientens anamnese af stor betydning
-> Der kan foretages lungefunktionsprøve og ekkokardiografi
Behandlingen afhænger af årsagen, derfor skal den tilgrundliggende hjertesygdom afdækkes
- Den almindeligste årsag er iskæmi
-> EKG og ekkokardiografi og evt . koronararteriografi
- En hyppig årsag er klapsygdomme med forsnævrede og utætte mitral - og aortaklapper
- Takykardi er en hyppig årsag
-> ses ved hurtig atrieflimren
- En mindre hyppig årsag er et dilateret kardiomyopati, hvor funktionen af venstre ventrikel er nedsat, da den er stor og slap
-> Det kan skyldes langvarigt alkoholmisbrug, betændelsestilstande og genetik
- Andre forhold skal behandles fx infektion
- Ved iskæmisk hjertesygdom overvejes PCI eller Bypassoperation, og risikofaktorer forebygges
- Ved klapsygdomme overvejes operation
- Takykardi behandles
- Kardiogent shock er vanskelig at behandle, det kræver infusion af stoffer der stimulerer hjertet samt diuretica og nitroglycering.
- Ved nyt myokardieinfarkt forsøges revaskulering
Ved akut hjerteinsufficiens anvendes primært nitroglycering og diuretica for at fjerne lungestase efterfulgt af behandling som ved kronisk hjerteinsufficiens
Farmakologisk behandling
Kronisk hjerteinsufficiens er hyppigst, der er nedsat funktion af venstre ventrikel, dypnø og lungestase
- Behandles med ACE-hæmmere, der giver færre indlæggelser for hjertesvigt og symptomlindring
-> BT nedsættes let og der er positiv indflydelse på ar dannelse og den generelle karfunktion
-> Nedsætter funktionen af en række hormoner
-> Kan give hoste og nedsat nyrefunktion
- Betablokkere forlænger livet, de nedsætter effekten af det sympatiske nervesystem i hjertet og perifert
- Spironolakton, et kaliumbesparende diureticum, men hæmmer også visse skadelige hormoner
-> Har betydning for dannelsen af arvæv
- Diuretica kombineret med kalium for at undgå væskeophobning i lunger og UE
-> Loop-diuretica anvendes hyppigst – virker på henles slynge
-> Thiazider anvendes i de lettere tilfælde
Kirurgisk:
- Implanterbar defibrillator, da der oftest er tale om en kronisk sygdom med risiko for pludselig død
- Hjertetransplantation ved svær hjerteinsufficiens evt. behandling med et kunstigt hjerte
Prognosen
- Dødeligheden er 90 % ved kardiogent shock
- Den er 10 – 30 % årligt ved nedsat funktion af en dilateret venstre ventrikel