Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Hitlers vej til magten (NSDAP (De økonomiske konjunkturer (NSDAP var…

- - - - medfører effektivisering
        
        dermed produktionsforøgelse
        
        efterspørgelsen fulgte ikke med
        
        fører til fald i priserne
        
        industrien forsøger at fikse dette ved at
        
        afskedige flere arbjeder
        
        optage lån i udlandet
  - - - Kurserne faldt og faldt
        
        Konsekvenser
        
        Arbejdsløshed steg i USA
        
        Mange virksomheder lukkede
        
        Flere banker krakede og træk deres lån tilbage, deriblandt tyskland #
  - - - der var ikke penge til løsninger
        
        massefyringer
    - - voksende arbejdsløshed, produktionsnedgang og økonomisk krise
        
        Afgørende vendpunkt for NSDAP og deres kamp for magten #
- - - - Nazisternes radikalisme og propaganda fik fat i det tyske befolkning fordi det arbejde imod weimarrepublikken og det bestående samfundsystem
        
        1930'erne weimarrepublikken kom i stadig større vanskeligheder
        
        stor arbejdsløshed (3 millioner tyskere)
        
        politiske styrers troværdighed faldt, da det viste sig at være ineffektiv i forhold til krisen og kunne dermed ikke lindre tyskernes økonomiske smerte
        
        mange tyskere så krisen som tegn på demokratiet og derved mistede de troen på demokratiet
        
        (Tyskland havde kun haft demokrati i 10 år, og der fandtes i tyskerne (og europæernes) øjne andre alternativer. (det er først efter 2. verdenskrig af demokratoet vandt frem for alvor og får status som den eneste accepterede styreform)
  - - - kraftig brug af vold, terror og propaganda
  - - - larmende og voldsomme SA - demonstrationer, massemøder og endeløse taler angreb de systemet
        
        Temaet var det demokratiske system, som nazisterne gav skylden for krisen og nøden befolkningen nød
        
        Hitler gav simple forklaringer på krisen i hans taler, men ingen løsning
        
        gav de kriseramte bønder og middelstanden og arbejderne håb om fremtiden
        
        talte til deres følelser
        
        Hitler var en god taler
        
        Det var sådan at læste man hans taler efter, betog det ikke en, men det gjorde det hvis man lyttede til ham når han holdte hans taler
        
        Formulerede sig ud fra hvem han talte til (arbejderne = socialistisk, bønder og middelstanden = mere liberalt og antisocialistisk)
        
        Talte kun om utopier
        
        han psykoliserede krisen og kriseoplevelsen, så tilhørende vendte deres angst for undergangen mod systemet
    - - overvældene sejr til nazisterne
        
        fra næstmindste parti i rigsdagen til rigsdagens næst største parti
        
        mere en 6 mio tyskere stemte på partiet
        
        Stemmeprocenten gik frem med 7 procent, man formoder at de traditionelle sofavælgere stemte på partier
        
        partiet fik fat i vælgere fra landområderne
        
        primært de prostantiske nord-vestlige dele af tyskland
        
        Man antager at de fik en stor gruppe vælgere fra de borgerlige midterpartier
        
        samt marginalvælgere fra de to arbejdspartier socialdemokratiet og kommunistpartiet
        
        Samt mange unge førstegangs vælgere (hvoraf mange var unge) at stemme på partiet
      - valgets anden sejrherre blev kommunisterne som blev det 3. største parti
- - - - Ugerne op til valget den 31. juli 1932, blev mere end 100 mennesker dræbt under politiske møder
  - - - Følte sig nødsaget til at samarbejde med nazisterne , da han ikke kunne få støtte fra socialdemokratiet og kommunistpartier som Brüning havde fået
        
        Hitler stillede to betingelser for dette samarbejde
        
        Der skulle udskrives valg
        
        Valget blev endnu en sejr for det nazitiske parti
        
        de fik næsten 14 mio. stemmer og 230 medlemmer i rigsdagen
        
        efter det gode vlag kunne Hitler stille endnu flere krav til von Papen, denne gang krævede han at blive rigsdagskansler
        
        Dette gik von Papen ikke med til og der måtte udskrives valg da rigsdagen var lammet
        
        1 more item...
        
        Begge krav blev indfriet
        
        Ophævelsen af forbudet mod SA #
- - - - Socialdemokratiet
        
        ønskede at bibeholde kapatalistiske system
        
        søgte gennem samarbjede og reformer at opnå bedre vilkår for de tyske arbejderne
        
        deres samarbejde med de borgerlige partier betragtede KPD som et forræderi mod arbejderne. Dog fandt SPD det nødvendigt at samarbejde for at opretholde demokratiet og republikken, da KPD ikke ville samarbejde måtte SPD samarbejde med de borgerlige
        
        SPD
      - Kommunistpartiet
        
        Ønsker et socialistisk samfund gennem en revolution, som Rusland havde i 1917
        
        Betragtede socialdemokraterne som arbejderklassens hovedfjende og betgnede socialdemokraterne som "socialfascister"
        
        Intet tilovers for weimarrepublikken og demokratiet
        
        Som de mente var mod arbejdernes interesse
        
        KPD
      - Der fandtes kredse indenfor KPD og SPD der søgte en mere forsonende linje for at opnå fælles front mod Hitler. Men dette lykkes aldrig
- - - - det kunne Hitler naturligvis ikke, han krævede dog alligvel rigskanslerposten
        
        chefen for rigværnet (general von Schleider) kunne ikke garantere at rigsværnet ville stå bag en regering ledet af Hitler
        
        At udnævne en general fremfor en politiker som leder af republikken var i virkeligheden det samme som at skrive weimarrepublikkens dødsatest
        
        det lykkes hellere ikke for generalen at skabe flertal bag sig i rigsdagen
        
        28 januar 1933, Rigspræsidenten beder von Papen om at forhandle med Hitler om dannelsen af en regering
        
        Det resulterede til at den 30. januar blev Adolf Hitler Udnævnt til ny tysk rigskansler
        
        Både von Hindenburg og von Papen var indstillet på at give efter for Hitlers krav