Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Arbejdsliv og stress (Hvad er stress? (Bobby Zachariaes definition -…

- - - - 1. Den instruerende ledelsesstil
        Modenhedsniveauet er lavt. Ledelsen skal definere mål og roller, fortælle og vise hvordan, tage kontrollen ved planlægningen af aktiviteter og problemløsning, trætte beslutninger, udvikle handlingsplaner, give specifikke direktiver. Instruerende adfærd og undgår støttende adfærd.
        2. Den trænende ledelsesstil
        Modenhedsniveauet forøget. Den handler om at opmuntre, lytte, rose, forklare hvorfor, inddrage medarbejderen, identificere problemer, tage endelige beslutninger. Høj grad af instruerende og støttende adfærd
        3. Den støttende ledelsesstil
        Modenhedsniveauet forsætter med at stige. Handler om at opmuntre og rose gruppens voksende kompetencer, skabe engagement, opmuntre til selvstændig problemløsning, dele ansvar for problemløsning og beslutningstagen med medarbejderne og bedømmer medarbejderens arbejde i samarbejde med denne. Udpræget tovejskommunikation, og her er den instruerende adfærd lav, mens den støttende er høj.
        4. Den delegerende ledelsesstil
        Opnået højt modenhedsniveau. Opmuntre gruppemedlemmerne til at udfordre sig selv, forvente at medarbejderen selv tager kontrol og ansvar for målsætning og egen udvikling, give støtte, ideer, hvis der bedes om det. Er præget af tovejskommunikation, især om mål og resultater. Den instruerende og den støttende adfærd lav.
- - - - De kognitive krav → (Tænkning) omfatter det at tage beslutninger, få nye ideer, kunne sætte sig ind i nyt stof og nye rutiner, have mange bolde i luften på en gang, huske meget på en gang. Også krav til læsefærdigheder, skriftlig og mundtlig formuleringsevne, regnefærdigheder og sprogkundskaber indgår blandt de kognitive krav.
      - De perceptuelle krav → (opmærksomhed) omfatter blandet andet krav til at opfatte sanseindtryk, krav til nøjagtighed og præcision, krav til at iagttage og "aflæse" en situation og krav til at kunne koncentrere sig. De perceptuelle krav er ofte store i forbindelse med kontrolrumsarbejde, håndværksarbejde, chaufførarbejde, arbejde med mennesker og lignende.
      - De emotionelle krav → (følelser) omfatter blandt andet krav om at kunne omgås kolleger, kunder eller klienter med anderledes social eller kulturel baggrund, at kunne leve sig ind i deres situation og vise empati. De omfatter desuden det at være i stand til at håndtere følelsesmæssigt belastende situationer, f.eks. pressede, utrygge eller risikofyldte situationer med klienter eller kunder, der er aggressive, hvor det ofte handler om at skulle holde følelserne tilbage, og at kunne skjule og kontrollere dem.
      - De manuelle og motoriske krav → Omfatter blandt andet krav om at kunne udføre de nødvendige arbejdsbevægelser i forbindelse med bestemte arbejdsfunktioner. Evnen til at kunne omstille sig til nye arbejdsbevægelser.
      - De kvantitative krav → Er endelig de krav, der omfatter mængden af arbejde i forhold til den tid, der er sat af til at nå det, altså krav der vedrører tidspres, arbejdspres, deadlines m.v.
      - Stressorer
        
        Psykologiske stressorer → som mobning og chikane på arbejdspladsen, konflikter, manglende kontrol med og forudsigelighed i arbejdet, uklar jobbeskrivelse, kedsomhed, manglende mening med arbejdet, manglende social støtte fra kolleger og ledelse, ændringer i ansvarsområde, mangel på løn og anerkendelse, der står mål med ens indsats.
        
        Fysiske stressorer → som kulde, varme, støj, fugtighed, lang arbejdstid, få pauser, mange mennesker m.m.
        
        Biologiske stressorer → som smerte, arbejdspres, forgiftning m.m.
        
        Krav kontrol model
        Modellen opererer med to dimensioner, krav og kontrol, og skelner dels mellem, om man er udsat for høje eller lave krav i arbejdssituationen, dels mellem om man har en høj grad af kontrol eller en lav grad af kontrol med situationen.
    - - Nogle stressforskere har interesseret sig for, hvordan bestemte livsforandringer kan skabe stress. Amerikanerne Holmes og Rahe spurgte i 1967 en stor gruppe af mennesker, hvor vanskeligt det ville være for dem at skulle mestre eller klare bestemte livsforandringer. På baggrund af svarene opstillede de en såkaldt "Social belastningsskala"
- - - - Risikovillig type → Den anden er langt mere opsøgende og nysgerrig i forhold til nye og ukendte fænomener. De ses som en mulighed og ikke som en potentiel fare
      - Forsigtig type → Den første ser nye og ukendte fænomener som noget, man skal være på vagt overfor og kun forsigtigt nærme sig. Det er en type, der søger struktur og orden i sin dagligdag
    - - Pessimistisk forklaringsstil - (benytter interne, stabile, globale forklaringer)
      - Optimistisk forklaringsstil - (benytter eksterne, ustabile, specifikke forklaringer)
    - - Oplevelse af sammenhæng (OAS) (kan være stærk eller svag)
        
        Begribelighed - handler om, at vi oplever de indre og ydre stimuli (herunder konflikter) som forståelige og sammenhængende i stedet for som kaotiske og uforklarlige.
        Oplever barnet sin tilværelse som forudsigelig, opbygger det ganske enkelt en tillid til, at verden er et begribeligt sted at være. Handler om hvordan man har oplevet den første tid af sin barndom
        
        Håndterbarhed - Vil sige, at man oplever, at der er ressourcer til ens rådighed, der er tilstrækkelige til at klare de krav, man bliver stillet overfor
        Grunden til oplevelsen af håndtérbarhed lægges igen i de tidlige år som følge af, at man udsættes for passende krav, belastninger og forventninger af omgivelserne, som man erfarer, at man kan klare og er i stand til at leve op til.
        
        Meningsfuldhed - handler om at være involveret og engageret i det, man laver, og meningsfuldheden er tit og ofte tæt knyttet til, at det man laver er socialt værdsat af andre.
        Lægges tidligt i barndommen og har at gøre med, at man har fået medbestemmelse, at man har oplevet at kunne påvirke og få indflydelse på sine omgivelser, og at andre har set en som betydningsfuld.
        
        Afhænger af den barndom/opvækst som man har haft. Hvis man har alle disse tre elementer, så er der større chance for at have stress
    - - Hvis man tænker over, at stress er dårligt for en, er der større risiko for man dør
        Derfor skal man vende det til noget positivt, og sige stress er god for en
        Hvis man bliver sat overfor en udfordring som er stressende, så kan ens hjerte banke hurtigt, trække vejret hurtigere
        Men hvis man vender det om til noget godt, så er det kun godt, hvis ens hjerte banker hurtigt, da man får mere ilt til hjernen. Hvis man trækker vejret hurtigere, så ved man man er klar på en udfordring
      - Oxytoc - Stress gør en social
        Den bliver udløst, hvis man krammer nogle.
        Oxytocin er et stresshormon, når det bliver udløst motivere dig til at søge støtte.
        Omsorg skabte robusthed. Dvs. når man tager sig af andre fx naboer, familie osv. så viser det ikke tegn på stress
        Kelly Mcgonigal