Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Arbejdsliv og stress (Ledelsesteorier (Human Ressource Management…

- - - - http://www.youtube.com/watch?v=7knYHysbDlo
  - - - Metode til at planlægge produktion, opfundet af Frederik Taylor:
        
        Dengang så man mere mennesket som en maskine..
        
        I denne periode kom der også et nyt lønningssystem. Jo mere du lavede jo mere i løn. Her havde arbejderne også mindre kontrol, da de bare skulle gøre hvad der blev sagt. Akkordlønnen blev også indført her, for at motivere arbejderen.
- - - - Ydre faktorer der kan være medvirkende til at udløse stress.
        
        Holmes og Rahes belastningsskema, 1967
        forskellige forandringer i ens liv blev indplaceret efter, hvor belastende de blev anset for at være og der gives point.
        Hvis man inden for et år har over 300 point, så var der højere risiko for sygdom/stress.
        Kritik = 1967 det er lang tid siden – teknologisk udvikling – der er sket meget siden.
        
        Kognitive, perceptuelle, emotionelle, manuelle og kvantitative krav:
        Eksempel på krav man oftest bliver stillet overfor angående uddannelse:
        Kognitive: Ny læring hele tiden. Når vi bliver sat for en opgave – og fx er i gang med flere forskellige ting i mange fag. krav til læsefærdigheder, skriftlig og mundtlig formuleringsevne, regnefærdigheder og sprogkundskaber indgår blandt de kognitive krav.
        Perceptuelle: Aflæse en situation og krav til at koncentrere sig.
        Emotionelle: Begå os socialt, vise empati for vores medstuderende. Krav om at omgås med dem omkring os i skolen lærer, elever. - gruppearbejde
        Manuelle: skrive på computer. - krav om at kunne udføre de nødvendige arbejdsbevægelser
        Kvantitative: Arbejdspres, tidspres, deadlines.
        
        Stressorer
        
        Psykologiske stressorer – kedeligt arbejde  mobning
        
        Fysiske stressorer som kulde, varme, støj, lang arbejdstid, få pauser, mange mennesker m.m.
        
        Biologiske stressorer som, forgiftning, smerte.
        
        Karaseks ”krav-kontrol model”
        
        Mangel på kontrol over deres arbejdssituation kan være med til at skabe stress.
        Høje krav – og man har kontrol så kan man godt trives.
        Men høje krav og ingen kontrol så bliver man stresset.
        Lave krav – kontrol – så er man afslappet – og kan leve med det.
        Lave krav og ingen kontrol så bliver man passiv – og bliver stresset.
      - Indre faktorer der kan medvirke til at udløse stress(personlighedsteorier)
        
        3 teorier om forskellige personlighedstyper
        
        Risikovillig type:
        man er meget opsøgende og nysgerrig i forhold til nye og ukendte fænomener/udfordringer. De ses som en mulighed og ikke som en potentiel fare. Det kan være folk med stillinger som leder eller selvstændig.
        
        Forsigtig type:
        En type som ser nye og ukendte fænomener som noget, man skal være på vagt overfor og kun forsigtigt nærme sig. Det er en type, der søger struktur og orden i sin dagligdag. Det kan være en lagermedarbejder, rengøringsdame eller bibliotekar.
        
        OSN - optimalt stimulationsniveau
        Opvæksten og medfødte træk kan have indflydelse.
        Det går ud på at man skal have en så tilpas stimulans(krav,indtryk) så vi trives og yder optimalt. Der har vi forskellige grænser nogen kan tåle mange indtryk og andre mindre.
        
        Høgh-Olesen
        
        Seligmann - Attributionsteori:
        
        Attribution: Kendetegn (vedhæng)  det som kendetegner fx en bestemt person.
        Eksempel:
        Pessimistisk forklaringsstil:
        
        Interne  jeg tog mig heller ikke sammen
        
        Stabile, det kan man ikke gøre noget ved
        - Globale – sådan er det for mig i alle fag.
        
        Optimistisk forklaringsstil:
        
        Ekstern – opgaveformuleringen var dårlig. Det er en andens skyld  Det sker ikke så tit
        
        Specifikke – hunden spiste min opgave lige i denne situation.
        
        Antonovsky
        
        Han mener at vores evne til at modstå stress og fx andre sygdomme handler om, hvordan vores opvækst har været. Han snakker om OAS – altså den her oplevelse af sammenhæng.
        
        Stærk OAS – velintegreret – føler sig sikker i verden
        
        Svag OAS – det hele bliver uoverskuelig
        
        Håndterbarhed:
        Man er blevet udsat for passende krav, belastninger og forventninger af omgivelserne, som man erfarer, at man kan klare og er i stand til at leve op til.
        
        Man kan håndtere det.
        
        Man skal have ressourcer(personer) til rådighed der kan hjælpe til at klare de krav man bliver stillet overfor. Hvis man har det så kan OAS være stærk.
        
        En mindre årig skal fx ikke have ansvar for at passe sin lillebror.
        
        Meningsfuldhed:
        Barnet skal opleve at det har medbestemmelse – barnet bliver lyttet til og inddrages. Så har man et meningsfuldt liv og er ikke kun tilskuer. Hvis man har det så har man også en stærk OAS.
        
        Begribelighed:
        Opvæksten er præget af forudsigelighed og sammenhæng. Tillid til verden og verden er et godt sted at være.  de ubehagelige oplevelser man får i livet vil kunne indpasses i en sammenhæng og kunne forklares.
        
        Man forstår at fx når man er ked af det, så kommer mor, hun hjælper en.
        
        Man får mad når man er sulten
        
        Hvordan man har oplevet den første tid i barndommen.
        
        Oplevelse af kontinuitet  man forstår verden.
- - - - En højdepunktsoplevelse opstår når man kommer i en selvforglemmende tilstand, hvor man forsvinder ind i det, man er beskæftiget med. Maslow beskriver ofte tilstanden med ord som lykke, ekstase, rus og henrykkelse.
  - - - Oplevelsen indtræder, når vi står overfor en opgave, som vi har mulighed for at gennemføre.
        
        Vi må kunne koncentrere os om det, vi gør.
        
        Opgaven må have klare mål.
        
        Der skal være mulighed for øjeblikkelig feedback.
        
        Man handler med et dybt, men uanstrengt engagement, som fjerner bekymringer fra bevidstheden.
        
        Man har muligheder for at udøve kontrol over sine handlinger.
        
        Selvet vil opleves stærkere, når flow-oplevelsen er forbi.
        
        Endelig ændres tidsfornemmelsen, timer føles som minutter og minutter føles som timer.
      - Flowdiagram
        
        Diagrammet viser, at der må være et passende forhold mellem færdigheder og udfordringer for at opleve flow, men selv med få færdigheder kan oplevelsen af flow indfinde sig, hvis udfordringen tilsvarende ligger i den lave ende.
        
        Hvis man hele tiden forbedre færdigheder, så skal udfordringerne stige ligeså, så man kan komme i flow.
        
        Hvis ens færdigheder er gode og udfordringerne ikke er svære så keder man sig.
        
        Små hverdagsting kan også gøres til en højdepunktsoplevelse
        
        Kan også bruges når man snakker om emnet læring
        
        Får dårlige færdigheder til de udfordringer man har så bliver man stresset.
        
        https://www.youtube.com/watch?v=8h6IMYRoCZw